-
Der var engang…
Der var engang hvor jeg strikkede uafbrudt… den ene sweater efter den anden gled af pindene. Blandt andet har jeg selv strikket den (synes jeg selv) smukke norske genser jeg har på her. Det er 20 år siden. Mindst.Jeg har brugt i tusindvis af kroner på garn og slæbte hjem, når vi var på besøg hos min daværende kærestes bedsteforældre, der boede lige klods op af Rauma Ullbarefabrikk.
Da jeg fik Poden var der ikke længere plads til strikkepindene. Jeg har stadig en sød “Marianne Isager sag” siddende på en rundpind – i str. 2 år – som aldrig blev færdig. Nu er det ligsom for sent… størrelsen er i hvert fald helt forkert 😕
Jeg har for nylig igen forsøgt mig med pindene. Men for det første driller nærsynet og så kunne jeg heller ikke længere holde koncentrationen – så også mit sidste projekt sidder ufærdigt på pindene.
Jeg tror bare, jeg vil undlade at drømme, når jeg ser de smukke ting, der frembringes rundt omkring – og så vente til jeg bliver en gammel mormor… så måske!
-
En nr. 173
Poden er ikke hjemme og jeg glemmer derfor nemt det der med maden… i dag havde jeg glemt at købe ind og middagen måtte derfor konstrueres af det køleskabet i forvejen indeholdt. Der blev lagt en pizza dej… med skinke, friske tomater, frisk mozarella og frisk basilikum… dryppet med lidt god oliven olie og drysset med salt. Og så et kvarters tid i ovnen.
Jeg skal lige hilse og sige det smager godt… Pizza al la Bech og en kold Heineken!
-
Vind i håret
Det var koldt og blæsende og fuldstændigt mennesketomt på stranden ved Ejstrup. Klitområdet er militært og ikke et sted, der bruges af ret mange. Det passer os glimrende og den rødhårede og jeg nød et par timer med at trave, kaste pinde, storme rundt i klitterne og soppe i det kolde vand. Uden snor!
Lørdagen fik ben at gå på og nu restere blot at lave lidt mad og så skal der hygges med en god film på dvd’en og en varm hund ved fødderne.
Ha’ en dejlig aften..!
-
Undren
Jeg arrangerede
Jeg ordnede
Jeg bestilte
Jeg købte
Jeg ansatte
Jeg lavde
Jeg sørgede for
Jeg
Jeg
JegHvor er det uklædeligt at nogen mennesker synes, at de skal tage æren for alt..?
-
Jeg bli’r så klåg…
Det var en fredag, hvor jeg blev kaldt ind på et kontor, fik en dejlig gave og en hilsen med ordene: tak for indsatsen og tak for du altid siger ja med et smil! Hvor glad bli’r man så ikke lige..?
Og det var en fredag, hvor jeg blev spurgt om jeg var klar til at få bygget noget teknik ind i mit job. Om jeg er… jeg er så klar! To formiddage om ugen skal jeg i teknikkælderen og lære alt det der sker, fra en pc bliver modtaget fra leverandøren til den er klar til at levere ud til en medarbejder. Jeg er tilmeldt ITIL kursus i maj og håber at komme med på et windows 7 kursus i nærmest fremtid.
Behøver jeg at sige, at jeg er tosset med med her nye job og tosset med udsigten til, at det er en verden i rivende udvikling og at der derfor heletiden sker noget nyt, der skal læres.
Men lige nu er der et par fridage i udsigt – så ha’ lige en
-
Ventetid
Tirsdag den 11. januar ringede Patientforsikringen, “du hører fra os i løbet af det par dage” lød beskeden. I dag måtte jeg ringe og rykke for afgørelsen endnu engang – og endnu engang lød beskeden; “du hører fra os i løbet af det par dage“. Min sag var færdigbehandlet tirsdag den 11. januar og ventede blot på en underskrift. Hvor længe den havde fået lov at ligge i dén bunke uden et telefonopkald, er ikke godt at vide, men min erfaring med Patientforsikringen har lært mig, at der udelukkende sker noget, når man rykker for det!
Den 5. februar 2009 startede hele sagen… i næste uge er det således to år siden de fik min anmeldelse, som de hele tiden har beskrevet som “lige til benet”. Jeg ville nødigt skulle ha’ behandlet en knap så enkel sag 😕
Man kan så også overraskes positivt over sundhedsvæsnet…
I tirsdags var vi nemlig ved lægen med Poden. Der var et par spørgsmål, som med baggrund i min sygdomshistorie, skulle afklares med Trombose Center Aalborg. Vores læge ville sende en mail med svaret så snart det kom. Det skete allerede onsdag! Samme dag blev Poden henvist til Plastikkirurgisk afdeling på Aalborg Sygehus… og allerede i dag indeholdt postkassen indkaldelsen til forundersøgelse!
Der er åbenbart vidt forskellig opfattelse af, hvad der er rimelig ventetid.
-
Særbehandling
Til morgen satte jeg min (private) bærbare på skrivebordet hos en af vores teknikere. Ikke lang tid efter blev den returneret, renset for støv. Indvendigt. Og med nypudset skærm.
Efter en tur i “Oraklets” vindueskarm, en lille smule brok, lidt mundhuggeri og et par bandeord spiller den også sammen med den scanner, som jeg har panglet med at få til at køre under Win7.
Det er ikke mindre end verdensklasse, at have sådan nogle kolleger lige ved hånden..!
-
Nå..!
Nogen gange springer der nogle bomber rundt omkring, som man ikke helt fatter meningen med og omfanget af… i september 2010 fik vi en morgen at vide, at den afdeling jeg på det tidspunkt var ansat i skulle outsources. Så vidt vi ved, er outsourcingen stadig på tegnebrættet men i mellemtiden er den øverste chef for afdelingen rejst og i går kom så meddelelsen om at en anden af cheferne også er smuttet!
Så sidder man tilbage med et “NÅ”, mens man forsøger finde hoved og hale i alle de rygter, der uvægerligt løber lige i hælene på sådan en udmelding!
-
Life is to short to blend in
-
Bugtaleren
Sådan hedder billedet jeg vandt i gårsdagens udtrækning.
Det er kunsteren Lise Balle der står bag. Billedet er 20 x 75 cm og i festlige og fornøjelige farver.
