-
Hudløs
En 6 timers arbejdsfredag skal overståes og så venter en tæt pakket weekend forude. Besøg fra nord, fightnight, babybesøg og hvad har vi..!
Fredag aften er jeg som regel færdig som sanger efter en lang og travl arbejdsuge og det finder jeg heldigvis stor forståelse for. Selvom der hænger en i den anden ende af sofaen, forventes der ingen særlig opvartning. I stedet kan jeg være heldig, at blive taget med ud og spise, få hunden luftet og måske oven i købet få lov at ligge i arm, mens der flyder gode film gennem dvd’en.
Lørdagaften skal Poden (hvis hun er hjemme) og jeg se hud… nogen vil sikkert kalde det boksning, men vi er nogen, der nyder at se (og diskutere kvaliteten af)… en bar og godt skåret mande überbody 🙂
Og mens vi venter på det, kan vi da ta’ lidt forskud på glæderne med den her… endnu engang
God fredag!
-
Som man ta’r det…
Jeg har “tabt” et væddemål… en weekend i London… jeg ved ikke lige, om jeg synes, det er noget stort tab 🙂
-
Hundehul
Ved I egentlig, hvor meget plæver en hund kan bringe med hjem hængende på undervognen?
Meget skal jeg hilse og sige.
Hun er heldigvis fuldstændig kold som jordbæris og stormer lykkelig rundt i pløret.
-
Ancraofobi
Kl. 0.58 blev jeg vækket af en stærkt pustende Arabella. Hun pustede og stønnede, så man skulle tro hendes sidste time var kommet.
Ud af fjerene og lukke dyret ud i haven… det plejer nemlig at betyde at maven ikke er i orden. Det var der dog ikke tale om, så jeg gik i seng igen. Kl. 3 pustede hun stadig og jeg havde ikke lukket et øje. Ud af fjerene og lukke dyret hen i den anden ende af huset. I seng igen… uden at lukke et øje, for der kunne jo også være en alvorlig årsag.
Hun var dog glad og livlig, som hun plejer, da jeg temmelig klatøjet luftede hende kl. 5.30. Jeg tog hendes temperatur, den var normal. Gav hende lidt mad, appetitten fejlede heller ikke noget.
Hmmm!
Så kom jeg pludselig i tanke om, at i lørdags lige inden vi kørte til stranden pustede hun også en del. Uden grund. Og hvad havde lørdag og i nat tilfælles?
Meget stærk blæst!
Og nu tænker jeg så… er der simpelthen er noget, der generer hende så voldsomt i blæsevejr, at hun ikke kan finde ro? Er der nogen, der har hørt om tilsvarende mærkværdigheder hos en hund?
…
Og så lige over til noget helt andet… 🙂
-
En mandag hvor…
Det har været en mandag
– hvor min tidligere bedste ven igen høstede stjerne status hos Poden ved at total renovere hendes pc
– hvor der var målsamtale med chefen
– hvor det blev betragtet positivt at have “kant”
– hvor jeg fik et længe ventet brevMandag er ikke så slem endda!
-
Ulven kom ikke…
Jeg fik ikke set nogen ulv i dag… på AGRI College fik vi til gengæld set køer, grise, heste, vaskebjørne, kaniner,marsvin, rotter, fugle og fisk. Og så en pokkers masse bonderøve i arbejdsbukser og gummistøvler 😉
Ved Vesterhavet var de eneste levende væsener den rødhårede og jeg. Og selvom fodsporene er temmelig store tvivler jeg alligevel på, at nogen vil forveksle hende med en ulv.
Masser af frisk luft, sol i ansigtet og et par timers travetur først i medvind den ene vej og derefter ganske seriøs modvind den anden er noget der trætter. Meget faktisk. Den rødhårede har kastet sig ned i Fatboyen… med ryggen til og attituden, “væk mig når der er mad og ikke et sekund før“… og jeg har indtaget fifaen og et tæppe. Der er forholdsvis nem mad på programmet og lørdag aften skal spenderes i selskab med endnu en dejlig film.
-
Ulven kommer…
Der er ved flere lejligheder observeret en ulv i Nordjylland. Nærmere bestemt i det klitområde, hvor den rødhårede og jeg ynder at tage på strandtur. Nu er vi ikke så bange af os og når nu vi i over middag drager mod Tranum området er det da også med en fyldt fototaske – man kunne jo være heldig at få et glimt af “ulven” – som de fleste vist anser for at være en herreløs hund. Og møder vi ikke ulven, er der alligevel en god chance for at få nogle gode skud i kassen. Der er storm fra vest og havet er et fantastisk syn i sådan et vejr!
Men først skal Poden og jeg til åbent hus på AGRI College, hvor hun efter sommerferien skal slå sine folder som studerende 🙂
Go’lørda’
-
Fredagshumøret
Om fredagen er det som om humøret bare er bedre end på ugens 4 andre arbejdsdage. Folk har nemmere til smil og latter, og stemningen er løssluppen og lettere euforisk. Selvfølgelig. For weekenden ligger lige forude… ny og ubrugt.
I går, da jeg kom træt hjem fra job, havde verdens sødeste datter – nemlig min – støvsuget, vasket gulv, ryddet op og vasket alt vores tøj… så weekenden er dedikeret til ren fornøjelse.
I aften er jeg så heldig, at jeg er inviteret til at se storfilm med Colin Firth – “Kongens store tale” – behøver jeg sige, at jeg glæder mig.I ‘Kongens store tale’ dør Englands Kong George V, og efter Kong Edward VIII (Guy Pearce) afstår tronen bliver den forsagte Bertie (Colin Firth) pludselig kronet som konge i 1936.
Bertie lider af en talefejl, der gør det svært for ham at fremstå som den stærke leder landet har brug for, da England er på vej i krig med Tyskland.
Kongen mødes med den excentriske taleterapeut Lionel Logue (Geoffrey Rush), og efter en svær start begynder de to at finde ind til hinanden og frem til uortodokse men effektive metoder, der udvikler kongens sprog og talegaver.
Colin Firth, Geoffrey Rush og Helena Bonham Carter, der spiller Lionels kone, er alle Oscar-nominerede for deres skuespilspræstationer. ‘Kongens store tale’ er nomineret til 12 statuetter, inklusiv Bedste film, Bedste instruktør og Originalt manuskript.
God fredag til jer derude!
-
År 3 efter…
3 år som boss i mit eget liv… ikke den ringeste dag at fejre.
Det har jeg/vi klaret til UG. Hvis jeg skal sige det selv. Det er en tung og meget meget svær beslutning at tage, at skulle opløse et ægteskab, specielt når det også involverer børn. Jeg tror faktisk den største hurdel består i at turde træffe beslutningen og er i sig selv langt sværere end at føre den ud i livet. Heldigvis kom der nogle gladere mennesker ud på den anden side og det bekræfter at beslutningen også var rigtig.
Og da jeg så også spottede de første vintergækker titte op i grøftekanten, så var der ekstra grund til at finde det store smil frem. Billedet herunder er dog fra sidste år – helt så langt var de ikke fremme… men de var der!
-
Til fals
Jeg er så nem… i hvert fald når det gælder at springe over, hvor gærdet er lavest. Så da Poden havde et ærinde i IKEA, manglede en chauffør og så forslog, at vi jo så også kunne spise derude… nå ja, så så fik hun da et ja og det med et smil 🙂
