-
Slask
Jeg tror sørme, at jeg vil prøve opskriften på Lillebror – hans læber kan indeholde lige så meget væske som en Collie pels… mindst!
-
En kulsort dag…
Det har uden sammenligning være mit livs værste arbejdsdag, for selvom jeg beholdt mit job, så måtte vi sige farvel til 3 meget nære og afholdte kolleger og det gør mig uendeligt trist.
Jeg havde ikke nerver til at sidde ved min pc i det kvarter, hvor afgørelses mail ville komme. I stedet sad jeg med en kop kaffe i Jans vindueskarm.
Mens jeg sad der kom (…) ligbleg og gav hånd og sagde farvel. Dét havde vi ikke set komme.
Kort tid efter min makker, som også havde fået ‘mailen‘ og det var med bankende hjerte, jeg tjekkede min indbakke.
Der var 4 minutter til klokken slog 08.45… men der kom ingenting.
Lettelse blandede sig med forfærdelse over de valg, der var truffet i vores afdeling.
Det blev ikke nogen rar arbejdsdag.
Først da alle afskedigede medarbejdere var ude af huset kl. 13, gik det op for os der var tilbage, hvad der var sket.
Jeg blev indkaldt til en lille orientering af min chef og fik her at vide, at ikke nok med at jeg skal klare jobbet alene, så flyttes jeg også over i en anden afdeling.
Det sidste blev jeg dog ikke ked af. Tværtimod. Jeg skal nemlig ‘hjem‘ og skal igen sidde i samme afdeling, som de gode kolleger, som jeg blev skilt fra tidligere på året.
Jeg er stadig lidt fortumlet oven på en forfærdelig dag og jeg tænker, at der skal et glas rødvin til for at slappe af i aften.
I morgen er der atter en dag… og altså også en arbejdsdag.
-
Aarhus tur-retur
Jeg er meget tilfreds med Tonys arbejde.
Mit kamera tegner igen helt skarpt.
Jeg skal have testet ordentligt i weekenden, på stativ og i ordentligt lys. Fotoet af Lillebror herunder er taget i dunkel belysning og der er pga. den høje ISO en del støj på – men skarpheden ser ikke ud til at fejle noget.
Jeg brugte tre af dagens arbejdstimer på at køre til Aarhus og afhente det hos Visual Service. Jeg vidste på forhånd, at jeg intet ville få fra hånden, så jeg kunne lige så godt køre min vej.
Jeg har det som om nogen har stukket en stor knyttet næve ind i min mave, der klemmer hårdt om et eller andet.
Det er den rene tortur, at skulle vente så længe på at få vished – men nu er det heldigvis snart overstået.
For denne gang.
Jeg skal nok give en hurtig status i morgen formiddag..!
-
Solnedgang over fjorden
-
Jeg lader mig ikke stoppe…
Ex-mænd er noget fanden har skabt… hvorimod ex-kærester indimellem kan være gode at have.
Jeg handlede i går hos en af mine sædvanlige pushere i UK, kun for at blive stoppet ved kassen: we regret that we are currently not able to ship outside UK.
Det gjaldt tilsyneladende kun dét produkt, jeg ville købe… i øvrigt et knaldhamrende godt tilbud. Måske var det derfor.
Nåmen så må pakken jo bare gøre et pitstop i Norwich, hvor ex-kæresten Stephen bor og så sender han videre.
🙂
-
Her mangler en sigende overskrift…
Det er i det store hele lykkedes at ignorere tirsdagens sorte sky og weekenden har været fyldt med smil og godt selskab både på traveturene og over en flaske god rødvin.
Der er præcis en måned til juleaften… men jeg styrer mig og har ‘kun‘ tændt lys i kæderne udendørs.
Julekasserne står fortsat lukkede på deres plads, men jeg er alligevel begyndt forberedelserne til den kommende weekend, hvor det for alvor går løs. Der hænger rene persienner i nypudsede vinduer, som er klar til pynt og vi har i dag gået tur i Præstens Plantage og samlet kogler, mos og svampe til både adventskrans og juledekorationer.
Jeg har flettet stjerner, og dimset julegrafik til bloggen.
Jeg har sådan en lidt ambivalent følelse omkring dette års december, som er det første år, jeg er helt alene – og selvom jeg tænder stearinlys og hygger når jeg kun er mig, så er det altså hyggeligst, at have en at glædes sammen med. Heldigvis kommer Poden hjem i forbindelse med både decembers fødselsdage og i julen, men det er ikke helt det samme alligevel.
I morgen formiddag går turen til Aarhus. Jeg bruger et par timer af arbejdsdagen på at hente mit kamera. Jeg tænker, at alt går i stå i morgen og tirsdag, hvor alle har andet end ‘arbejde’, at tænke på. Jeg ved i hvert fald, at jeg ikke får noget særligt fra hånden og derfor lige så godt kan køre sydover.
-
Ups & downs på en fredag
Proceduren omkring tirsdagens prikkerunde var i dag at læse på vores intranet.
De berørte medarbejdere får på tirsdag mellem kl. 08:30 og 08.45 en mail, hvorefter deres ansættelse ophører.
Kl. 13 – senest – skal man forlade firmaet for sidste gang.
Får jeg sådan en mail, når klokken ikke at blive 09.00 før jeg er ude af vagten – jeg bliver ikke til en samtale. Den kan de kalde mig ind til på et senere tidspunkt. Passer det dem ikke, kan de jo fyre mig (:
Nå, spøg til side. Det er jo faktisk ikke ret sjovt.
Det kan virkelig mærkes nu. Vi taler stort set ikke om andet end ‘tirsdag’ og jeg skal ærligt indrømme, at jo nærmere vi kommer, jo større bliver knuden i maven.
Jeg kan ikke gøre hverken fra eller til…. jeg ved det godt… men uvisheden er næsten ikke til at klare!
…
På positiv siden, hvis man da kan kalde det det, så ringede Tony igen. Det var alligevel lykkedes ham at reparere USB stikket i mit kamera og jeg sparede derved kr. 1800 – det vil sige, at regningen ‘kun‘ løber op i 2½ gange så meget som jeg først regne med.Rigtig glad blev jeg da jeg som hjem og fandt en uventet pakke udenfor.
Den indeholdt det fineste signerede litografi af Poul Esting. Jeg havde beundret Poul Esting på Ingers blog og en dag meddelte hun mig, at hun havde et billede liggende jeg gerne måtte få. Jeg skulle bare selv hente det.
Nu er Kalvehave og Hals ikke ligefrem nabobyer og selvom jeg gerne ville, var det ikke lige om hjørnet, at jeg kom den vej forbi.
I dag dukkede det så i stedet op på mit dørtrin og det kunne ikke være kommet på en bedre dag for h*** k*** jeg trænger til noget at glædes over.
Og det gjorde jeg.
Tænk, at der findes mennesker derude i landet, som tænker på lille mig heroppe i de nordjyske.
Det gør mig varm inden i.
Af hjertet tak, Inger.
…
Gæstekokken i mit køkken har sagt ‘værsgo’ … hav en dejlig fredag. Jeg ved min bliver. Nu (:
-
Nåmen ØV
Tony fra Visual Service ringede i dag.
Jeg håbede, at det var for at sige mit kamera var klar til afhentning.
Det var det ikke.
Det var for at fortælle, at USB stikket er knækket (jeg vidste det faktisk godt) og nødvendigvis må repareres før han kan lave den bestilte autofokusjustering.
Det bliver f****** en dyr julegave, jeg får fra mig selv 🙁
UPDATE: USB stikket kunne ikke repareres, men skal skiftes. Reparationen bliver knap 5 gange så dyr som jeg havde regnet med. Må man godt sige FUCK?
-
Tålmodighed er en dyd… eller noget!
Jeg venter på, at mit kamera skal bliver klarmeldt fra Visual Service.
Jeg venter på nogle tegninger af hundene, jeg har bestilt.
Jeg venter på, at tirsdag skal bliver overstået.
Jeg haaader, at vente..!
-
Den er go’ nok…
