Her mangler en sigende overskrift…

Det er i det store hele lykkedes at ignorere tirsdagens sorte sky og weekenden har været fyldt med smil og godt selskab både på traveturene og over en flaske god rødvin.

DSCN5373

Der er præcis en måned til juleaften… men jeg styrer mig og har ‘kun‘ tændt lys i kæderne udendørs.

Julekasserne står fortsat lukkede på deres plads, men jeg er alligevel begyndt forberedelserne til den kommende weekend, hvor det for alvor går løs. Der hænger rene persienner i nypudsede vinduer, som er klar til pynt og vi har i dag gået tur i Præstens Plantage og samlet kogler, mos og svampe til både adventskrans og juledekorationer.

Jeg har flettet stjerner,  og dimset julegrafik til bloggen.

stjerrner9

Jeg har sådan en lidt ambivalent følelse omkring dette års december, som er det første år, jeg er helt alene – og selvom jeg tænder stearinlys og hygger når jeg kun er mig, så er det altså hyggeligst, at have en at glædes sammen med. Heldigvis kommer Poden hjem i forbindelse med både decembers fødselsdage og i julen, men det er ikke helt det samme alligevel.

I morgen formiddag går turen til Aarhus. Jeg bruger et par timer af arbejdsdagen på at hente mit kamera. Jeg tænker, at alt går i stå i morgen og tirsdag, hvor alle har andet end ‘arbejde’, at tænke på. Jeg ved i hvert fald, at jeg ikke får noget særligt fra hånden og derfor lige så godt kan køre sydover.

0

One Comment

  • Annette

    Det er godt nok nogle smarte stjerner du har lavet dig 🙂

    Ingen kan vel for pokker forvente at nogen af jer skal kunne arbejde før efter tirsdag kl 8:30 🙁

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *