Nancy

Hvad har du lavet i weekenden, Mette?

Jeg har strikket en sweater!

Maskerne blev slået op i fredags og nu ligger den nyvasket og klar til at blive pakket ind. Det er en Nancy Sweater i str. 2 år, så det tog ikke lang tid.

Jeg havde 4 nøgler gråt Sandnes Smart garn, som jeg troede, at jeg skulle strikke sokker af. Det er så en disciplin jeg ikke helt mestre, så i stedet supplerede jeg med et nøgle i kit, blå og terracotta og så kunne der bliver en lille fin Nancy Sweater ud af det.

Håber den falder i god jord der, hvor den skal hen.

Opskriften kommer fra hæftet ‘Norske Ikoner – tema 51’. I samme hæfte er en Nordkapp cardigan som jeg er meget varm på til mig selv.

Den er strikket rundt og efterfølgende klippet op – en disciplin jeg heller ikke har prøvet siden jeg strikkede lusekofter til Eric for snart en menneskealder siden.

Mon jeg kan endnu?!?

+15

4 Comments

    • Mette

      Der er så fin. Garnet er superwash, så den unge mor kan smide den i vaskemasinen. Mønstret er konstrueret så der ikke bliver alt for lange tråde og garnet lægger sig så smukt i mønstret. For at hjælpe mig selv satte jeg en maskemarkør efter hver rapport i stjerneborten, så løb jeg ike sur i hvor jeg var i mønstret.

      Jeg startede fredag og søndag var den færdig så det tager ikke mange timer at strikke sådan en lille trøje.

  • Dorte

    Jamen, Mette – hvor er du god <3
    Jeg prøvede for mange år siden at strikke mønsterstrik – det gik ikke godt, så det undgår jeg 🙂
    Rigtig godt gået.

    • Mette

      Jeg tror ikke alt garn egner sig til mønsterstrik, men det her lægger sig altså altså bare så fint og og der er ikke ret langt mellem mønstret, så det er også forhold korte tråde på bagsiden.

      På Kristtjørn Sweatren var der helt op til 15 masker mellem og det giver nogle slemt lange tråde, som er svære at få i præcis den rigtige længde og dermed til at lægge sig pænt.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *