• Et øjeblik...

    Mars i haven

    Nanna og jeg har været på havemøbeludsalg og investerede i et sort Mars cafesæt med tilhørende sort/grå/hvid blomstrede Marimekko hynder. 

    Vi har i forvejen et lille cafesæt i hvidmalet træ med bord, to stole og bænk, men pludselig i år er det som om malingen er gået i opløsning og smitter af når man røre ved det. Meget underligt og temmelig træls!

    Vi har ikke plads til det store møblement, men vi er også kun os to og det her cafesæt passer os fint. Bordet er altså større i virkeligheden, og man kunne sagtens sidde 4 omkring det! Desværre var det ikke en lagervare og i dag er vores sidste dag med bil… vi må fri til Jimmy, som altid er så sød at hjælpe os med alting!

    – og så er det i øvrigt PUST STØN sindsygt varmt i dag.

  • Et øjeblik...

    Den døende Dandy

    Mari Jungstedts nye roman dumpede ind i postkassen fra saxo.com i onsdags…

    – jeg var ellers gået i gang med en bog lånt på biblioteket, men Den døende Dandy ligger dér, ny og ulæst i reolen og det frister altså så meget, at jeg kan ikke koncentrere mig om Aline Templeton. Hun må vente, mens jeg tager en afstikker fra det skotske højland til det svenske Gotland!

    Mari Jungstedt har tidligere udgivet

    – Den du ikke ser
    – I denne stille nat
    – Den inderste kreds

    og de er alle tre værd at læse.

  • Et øjeblik...

    Foreløbig frifindelse

    Jeg har netop været til samtale på Trombosecenter Aalborg og er blevet taget ud af Marevan behandling. Foreløbig i 4 uger. I starten af august skal jeg henvende mig i ambulatoriet og der skal så tages 2 forskellige blodprøver; D-dimer og S-protein.

    D-dimer blodprøven kan vise det mindste lillebitte tegn på begyndende blodpropper og S-protein er kroppens eget blodfortyndende stof, som hos mig var lidt lavt. Man mener dog, at det var lavt pga. mit p-pille brug, men for en sikkerhedsskyld måler man det igen.

    Er begge blodprøver negative, hvilket man forventer, er jeg så god som ny. Viser det sig derimod, at der er bare den mindste smule at spore i D-dimer prøven, eller viser det sig, at jeg naturligt har et lavere indhold af S-protein skal jeg i livsvarig Marevan behandling. Jeg vælger at tro det første!

    Lars Hvilsted Rasmussen hedder overlægen, der har haft min sag på Trombosecenter Aalborg – og ikke nok med at han er utrolig omhyggelig med at gøre tingene forståelige, så referede han flere gange til mig som en “yngre person”…

    – jeg er vild med den læge 😉

  • Et øjeblik...

    Clean Summer

    Jeg havde lovet en lille anmeldelse af Clean Summer. Den blir beskrevet således fra producenten

    CLEAN Summer Eau Fraiche is your first class ticket to the balmy, breezy, warm weather months. This fresh, floral essence evokes the exhilarating feeling of a bright, sunny day. Italian limoncello, crisp bergamot, and rose ice create a sparkling impression that mingles with graceful notes of Mirabelle plum, Lily of the Valley, and soft musk.

    I min næse minder den mest af alt om duften af sådan en grapetonic sodavand og det er positivt ment. Den er let, syrlig og utrolig dejlig frisk.

    Ren sommer 🙂

  • Et øjeblik...

    Kamphundefri zone

    HUHA, så røg jeg lige op i det røde felt…

    Nanna, hendes veninde og jeg pakkede bilen med hundene og kørte i hundeskoven. Der var en af deres sædvanlige legekammerater deroppe og det gik fint. Pludselig forsvinder alle tre hunde og så lyder det ellers som om nogen er ved at blive slået i hjel. En kvinde råber og skriger og jeg kan høre hunde (små), der gør hysterisk.

    Vi stormer op mod lyden og det vi kan se er tre store hunde – Arabella og Viktor incl. – som er omringet af tre små hysteriske pincherligenede tingester og deres to kvindelig ejere, som råber og skriger.

    Jeg får snor på Viktor, og Nanna på Arabella og forsøger at få kvindemennesket til at fortælle, om der overhovedet er sket noget. Hun råber og skriger… truer med at tilkalde politiet… om vi ikke ved at kamphunde ingen adgang har i hundeskoven… om jeg ikke ved, at man skal ha’ styr på sine hunde… en af vores hunde havde “trådt” på en af hendes osv. osv. Til sidst har jeg fået nok og tænder jeg fuldstændig af og hun får en verbal omgang, så jeg endte med helt at mistede stemmen. Og så skred hun ellers med sine tre grimrianer.

    Vi beslutter at forlade skoven af bagvejen, og da vi kommer ned mod bilen står de og gemmer sig inde mellem træerne 😕

    Så kunne jeg altså ikke dy mig og jeg råbte til dem:

    Kom friiiiit frem… skoven er nu kamphundefri zone!
    .

    SÅ blev hun sur 😉

    Hvad tror folk egentlig… at jeg ville gå i hundeskoven, hvis mine hunde gjorde nogen noget som helst?

    Og ligner ham her en der spiser dværgpinchere eller gamle damer? Det tror jeg næppe!

  • Et øjeblik...

    Nu sker det snart…

    … jeg eksploderer og be’r naboen om at få sin irriterende gøende svensk/danske gårdrotte ekspederet derhen hvor peberet gror..!

    Den gør og gør og gør og gør og gør i en uendelighed – morgen middag og aften til irritation for alle heromkring. Kan de da for pokker ikke selv høre det?

    Jeg bli’r sikkert ikke populær, men det det må jeg så vælge at se stort på!

    SÅ KLAP DOG I KØTER 🙁

  • Et øjeblik...

    Udbryderkongen Viktor

    Vi har feriebarn i denne uge… eller feriehund er det vel.

    Viktor er af egen avl og var engang sød nem og nuttet 🙂 Han er noget af en mundfuld som 2 årig. Ikke nok med at han går i snor som et pund pølser, han har også vist sig at være et tudefjæs og en udbryderkonge 😉

    Arabella sover i bryggerset og her fik Viktor helt naturligt også installeret sin kurv. Allerede første nat hoppede han over sikkerhedsgitteret, som adskiller ud til køkkenet og synes han ville besøge mig ovenpå. Det gav lidt tummel med at få ham bugseret ned af trappen igen, men det gik!

    I dag har Nanna og jeg været en lille tur på arbejde. Vi var nok væk i to timer og da vi kom hjem blev vi mødt af dette syn:

    Viktor på den forkerte side af “hegnet”, en bagepose med rundstykker lå smuldret i atomer på gulvet, sammen med en tallerken med et stykke kagemand fra i går, en lighter og diverse papirer… han havde været i sofaen, trods det at jeg havde skubbet sofabordet hen foran, men så kan man jo altid bare tage den hen over ryglænet 😕

    Spise vil han ikke uden at få blandet alverdens lækkeriet i maden, i hvert fald iflg. hans far… det har vi så til gengæld ikke haft problemer med. Han spiser tørfoder uden brok (og om ikke andet skal han nok spise når han bli’r sulten nok)!

  • Et øjeblik...

    Mon det er…

    Naboen dukkede op med al min post fra sidste uge – der i blandt en indkaldelse til en samtale på Trombosecenter Aalborg allerede i overmorgen.

    Mon det er min “frifindelse”,  der venter?