• Et øjeblik...

    Bunker

    Det er ikke kun feriebøgerne, der hober sig op i bunker – ferietøjet gør også!

    Strygetøj er ikke akkurat det, jeg er mest begejstret for og slet ikke to til to personer i 8 dage… på een gang!

    Nu er jeg halvvejs, resten snupper jeg i morgen – som er sidste dag på jobbet inden ferien…

    – gæt engang om jeg glæder mig 🙂

  • Et øjeblik...

    Ferielitteratur

    saxo.com og posten har lige leveret ferielæsningen, så nu er vi for alvor rejseklar!

    Jeg har netop læst Anita Lillevangs debutroman “Trappen og stigen”, og blev meget positivt overrasket. Journalisten Carla Jensen var et dejligt bekendtskab og jeg tror derfor, jeg starter ferielæsningen fra bunden med efterfølgeren “Vreden og varmen”.

    Så kan det godt snart blive NU!

  • Et øjeblik...

    Blod og sved

    Årets dyrlægebesøg er overstået – Jimmy var sød at agere chauffør – og  nu kan både hund og menneske slappe af..!

    Vaccination, ørerens og negleklip  – specielt sidstnævnte kræver sin mand, når der skal holdes 50 kg. hund. Bastholm kunne godt forstå jeg svedte, når jeg skal klare det alene. Her var vi trods alt to til at holde og en til at klippe.

    Vel hjemme igen vankede der rå nyskudt rådyrlever i hundemaden. Min makker Niels – som også er en fabelagtig jæger 😉 – er leverandøren. Denne stammer fra en ung buk og er skudt i aftes kl. 22.15, hvis jeg ellers hørte ordentligt efter.

    Arabella eeeeeelsker det og jeg mener at tro, at jeg så er tilgivet for de “pinsler”, jeg har budt hende i eftermiddag..!

  • Et øjeblik...

    Mit nye motto

    Livet skal ikke være en rejse til graven med den intension at ankomme trygt i en attraktiv og velholdt krop, men hellere at ramle ind sidelæns, med chokolade i den ene hånd, vin i den anden, kroppen godt brugt og udslidt mens du råber »OHOI for en tur«!

    Det var lige det motto, jeg havde brug for nu, hvor jeg står overfor at putte min buttede og brugte krop i en bikini.

    – tak Rikke 🙂

  • Et øjeblik...

    Godmorgen/aften Danmark

    Da jeg kom hjem til aften var min stue omdannet til et “Godaften Danmark” studie eller “Godmorgen Danmark” studie (der herskede lidt forvirring om netop dette). Fuldstændig ommøbleret. Og med tre tøsepigebørn udklædt som henholdsvis studievært, afrikaner og tolk!!!

    De har et skoleprojekt som omhandler fattigdom i Afrika og som en del af dette projekt havde de tre fundet på at lave deres egen version programmet.

    Tidligere på dagen havde de været i Salling og optage “rulletrappe” scenen.

     
    Rulletrappe scenen

    Fra studiet

    De er altså ikke helt almindelige..!

  • Et øjeblik...

    ActionScript

    Med ActionScripts blev kurset for alvor for de langhårede… og her er ingen hjælp at hente i form af f.eks. en WYSIWYG editor. Jeg kunne høre rundt omkring, at flere af mine medstuderende stod af. De var helt fremme på designdelen, men det her var alligevel noget af en mundfuld.

    ActionScripts er kodning fra bunden og man skal altså holde tungen lige i munden og vide hvad man gør. Og her er tale om et kursus for begyndere… jeg tør slet ikke tænke på, hvor svært det kan blive.

    Man kan sagtens bruge Flash uden at bruge ActionScripts; til et simpelt banner f.eks. – men skal det “kunne noget”, er der ingen vej udenom.

    Det er godt, jeg skal ud i den friske luft i aften, så jeg kan få blæst koderne ud 🙂

    Jeg har en fornemmelse af, at jeg sover godt i nat!

  • Et øjeblik...

    Skolebænken venter

    2 dage på Media College Aalborg venter, og part II af Adobe Flash CS4 kursus.

    Jeg håber lærer Jacob opper sig lidt og gør de her to dage mere interessante, end det var tilfældet i sidste uge.

    Men gør han ikke, er det også lige meget. Der er intet, der kan ødelægge mit humør i denne uge… på fredag ringer det nemlig ud til sommerferie og dermed til vores tur til Portugal.

    Så deeet..!

  • Et øjeblik...

    Bedre sent end aldrig…

    Søndagen er brugt på et projekt, der har ventet meeeeeget længe. En fotobog om Nannas konfirmation den 1. maj.

    2008 vel at mærke 😕

    Der mangler kun een ting før den er fix, færdig og klar til afsendelse og tryk… sangen fra min familie. Den har jeg kun på papir og den må jeg lige vente med at få scannet til jeg skal møde på job igen på onsdag. Ellers er det der det hele; billeder, sange, indbydelse, menukort, avsiudklip osv.

    Jeg har tidligere fået lavet fotobøger hos elgiganten og jeg bliver hver gang overrasket over den flotte kvalitet. Og så er sådan en bog unægtelig lidt sjovere end en flok papirbilleder i nogle plastlommer.

    Synes jeg!

  • Et øjeblik...

    Lyn ekspedition

    Apropos indlægget om billige hårprodukter fra www.e-voks.dk

    Jeg bestilte torsdag. Ordrebekræftelsen er tikket ind kl. 17.51. I går fredag var der forgæves leveret en pakke til mig.

    Jeg undrede mig over hvad det kunne være (hvad har du nu bestilt 😕 ) og havde overhovedet ikke forestillet mig at levering på en net-bestilling kunne gå så hurtigt.

     

    Men det var de hår produkter jeg havde bestilt – dag-til-dag levering – det er bare helt i orden service og fortjener absolut positiv omtale!

  • Et øjeblik...

    Vidste du det…

    • I gennemsnit har et menneske på 70 år tilbragt 11.000 minutter af sit liv med at kysse. Det er over 76 hele dage.
    • Under et lidenskabeligt tungekys udveksler de kyssende i gennemsnit 60 mikroliter vand, hvori svømmer 0,7 milligram organisk materiale og 0,4 milligram salt.
    • Meget aktivt kyssende bevæger op til 38 ansigtsmuskler undervejs, og ved et langvarigt kys på tre minutter forbrænder de hver 12 kilokalorier.
    • Kysseri er godt for tandhygiejnen. Spytproduktionen stimuleres, og det er med til at nedbringe mængden af plak. Der er dog en ulempe: Når man kysses, især når det er rigtig vådt, udveksler man kariesbakterier.

    Jeg vil gerne snart møde en jeg kan kysse på! Meget gerne! Og det sker, når man mindst venter det. Har jeg opdaget! Så jeg leder ikke!

    Kys livet, kys verden og så god weekend, ik’?