-
L.O.C. fan og gamle pomfritter
Der er masser af liv i Solveig og pga. moderkagens placering har hun allerede kunnet gøre opmærksom på sig selv.
Måske skal hun være springgymnast eller karate udkæmper.
Hørelsen er lige straks fuldt udviklet og de næste måneder bliver hun kendt med din mors og fars stemme.
“Jeg bliver skuffet, hvis hun ikke bliver L.O.C. fan” siger Nanna, som skråler med på hele O’Connors bagkatalog.
I dag hjalp hun mig med at gøre min bil ren indvendigt.
Det var tiltrængt.
Meget tiltrængt.
I morgen skal den til service og jeg ville altså være flov over at aflevere en bil med det samme snavs i som da den var til service sidste gang.
Nu skinner den både indeni og udenpå.
Affald, sand, hundehår, p-billetter og gamle pomfritter er fjernet, bagsædet sat i igen og hundenes bur er monteret, så der er styr på dem under kørslen.
Jeg ved i øvrigt ikke hvad der er værst – at ‘nogen’ spiser i min bil eller bekymringen over, at den pomfrit mindst har ligget der siden november og endnu ikke er muggen…
-
Exhale
Ikke engang den temmelig højgravide mave kunne holde Nanna hjemme da L.O.C. gav koncert fredag aften i Tivoli Friheden i Aarhus. De unge mennesker besluttede at kombinere koncerten med et weekendophold i Aarhus – det sidste inden de lige om lidt bliver en lille familie på tre.
Imens har Jack været hos os. Det er altid en fest og man bliver totalt overflødig som hundeejer, når der er tre til at underholde hinanden. Kun når jeg bevæger mig hen i køkkenet er jeg interessant.
Nu er han afhentet igen og så snart døren blev lukket bag ham, gik de to fastboende franske direkte i seng. Jeg vil tro, at jeg ser dem igen, når maven begynder at knurre ved 16:30 tiden.
-
Ikke meget vagthund
I aftes var Poden, som pt. bebor gæsteværelset, til L.O.C. releaseparty på Aalborg teater. Hun kom hjem efter Bob og jeg forlængst var gået i seng. Det er så ikke nødvendigvis sent, for jeg er hende, der tørner ind ved 22 tiden, når jeg skal op på job.
Nå men, jeg havde helt sikkert forventet en reaktion fra Bob på, at hun kørte sin bil ind i carporten, låste sig ind og gik i bad, men har det været en, har den ikke vækket mig.
Så meget for at have en ‘vagthund’.
Måske er han lidt sløvet af det smertestillende han får i øjeblikket eller også sover han bare tungt i sikker forvisning om, at jeg passer på ham… og ikke omvendt!
Han responderer rigtig godt på det smertestillende – som også er antiinflammatorisk – så jeg satser stærkt på at han efter weekenden er tilbage i top form.
Status på vægten: 10,5 kg. med halsbånd.
Lille og ret nuttet… måske kan man så ikke også være vagthund.
-
I er søøøøøø
I “Tilfældigt Strejfet” plaprer jeg en del om de første værtshuse, jeg spillede på. “Peter Bådsmand” i Løkken var ikke ét af dem. Jeg ville ellers gerne – jeg ringede og ringede, men de ville ikke ha’ mig. De mente jeg var for ung, og at det ville være for farligt. For mig altså…
Og det er sandt, at Peter Bådsmand havde ry for at være lidt af en western-saloon, med diverse flyvende løsøre og forbipasserende fremmede.
De seneste 5 år har jeg dog haft fornøjelsen af at tage revanche, altid to dage i påsken. Tiderne er anderledes, og Peter Bådsmand osse. Nu er der stolerækker og en helt speciel, intim stemning. Disse to dage indvarsler foråret, og jeg glæder mig hver gang.
Vi spiste på Café Frandsen og så ham passere Torvet et par gange med kone og hund. Han lignede mere en hjemløs end en musiker, som en time senere skulle underholde et par hundrede mennesker på Peter Bådsmand.
Vi havde hørt, at stedet er ret intimt og vi skulle komme i god tid, hvis vi ville have ordentlige pladser.
Vi var der som de første og valgte første række lige ved siden af scenen. Helt perfekt.
Han havde skiftet hjemløselooket ud med pæn skjorte. Og hat. Altid hat. For som han siger: alternativet vil I ikke ønske jer at se!
Koncerten varede 2,5 time med en enkelt indlagt pause – men med en lang karriere bag sig, løber han heller ikke sådan lige tør for sange. Nogen gange løber han tør for ord og glemmer teksten, men er lynhurtig til så lige at lægge en lille anekdote om Hausgaard eller Jonny Madsen ind.
Min begejstring for Allan Olsen er nok en hel del større end den unge Frk. Bechs – der er immervæk laaangt fra L.O.C.’s Du gør mig til Pigen mæ’ det sulsoot-soet hoer. Men hun tog det nu pænt… og klappede på de rigtige steder 🙂
Alt i alt en dejlig oplevelse, som jeg godt gider gentage.
…en hanhund strejfer herreløs omkringden standser op og snuser lidtpisser på præstens Opel Kadet – så friog så tæt på Vorherre som aldrig føren almindelig formiddagi den by jeg kommer fra. -
Skål i kaffe og sodavand
Så du ikke de 5 minutter fra L.O.C.s besøg i Gug, så er de her
Og så vil jeg gerne gentage:
Man kan mene hvad man vil om L.O.C.s musik, men personen Liam O’Connor er der dæleme ikke noget at udsætte på.
Sød, afslappet, ukrukket, charmerende og umådelig imødekommende.
Jeg håber det også fremgår af videoen.
-
Husk at tage skoene af
En tilværelse som mandlig rapper inkluderer ofte backstagefester, damer og drinks. Men for L.O.C. ser hverdagen markant anderledes ud nu, end den gjorde for 10 år siden, da han for alvor brød igennem. Vi går helt tæt på Liam O’Connor de næste fire onsdage klokken 21.30 i ‘Jeg er L.O.C.’.
Det er i morgen på DR3 kl. 21.30, hvis du vil med hjem til min Pode og skåle i kaffe og sodavand.
-
Fra hestens egen mund
mobilbillede Tilbage i november havde Poden besøg af L.O.C. og et filmhold fra DR i sin lille lejlighed i Gug.
Det er der nu kommet en dokumentar ud af og i aftes hørte hun fra hestens egen mund, at der skam er klip med fra besøget.
Hun var til koncert i Musikkens Hus i Aalborg og selvfølgelig fik hun møvet sig ind backstage.
Første del af programmet sendes på DR3 onsdag kl. 21.30.
-
Jeg vil også ha’ en rapper
Man kan mene hvad man vil om L.O.C.s musik, men personen Liam O’Connor er der dæleme ikke noget at udsætte på.
Sød, afslappet, ukrukket, charmerende og umådelig imødekommende.
Poden var nærmest ved at besvime i minutterne op til han ankom, men slappede hurtigt af i hans selskab også selvom det var for snurrende kamera.
Han medbragte udover trommeslager, manager og bodyguard nemlig også et filmhold fra DR. Jeg tror de kom 8 i alt, så der var pænt fyldt op i Podens lille lejlighed.
Snakken gik, der blev drukket kaffe, spist hjemmebag og fotograferet – og alt for hurtigt var der opbrud og tid til lydprøver før aftenens koncert.
Jeg tror besøget levede helt op til forventningerne og har været en helt enestående optakt til koncerten i Aalborg i aften.
-
De sørgelige rester
Dette er de sørgelige rester af den kæmpe knogle hundene fik i søndags.
Ikke noget appetitligt syn, men har man kæbekraft nok – og det har mine to – så er det her hvad maven fyldes med og de er altså både spidse og skarpe!
…
Det næste billede af den spiselige slags bliver forhåbentlig mere delikat.
Jeg er nemlig ved at lægge an til at bage julens første portion hjemmebag. Poden får det længe ventede besøg af L.O.C. i næste uge og han skal trakteres med kaffe og julegodter – og derfor også morens hjemmejulebag i form af pebernødder og julecookies.
Er man så ikke nærmest sådan en slags Kongelig Hof Leverandør?
Eller noget (:
-
Hvor heldig har man lov at være..?
Min Pode er L.O.C. fan og har været det så længe jeg kan huske. Hun har mødt manden ved adskillige lejligheder til koncerter og releaseparties – og nu er det så hans tur til at besøge hende 🙂
Hun har vundet en fotokonkurrence (først som udvalgt blandt x antal og nu som vinder i Aalborg) og han lægger vejen forbi hendes hjem om ikke så længe.
Behøver jeg at sige, at hun nærmest ikke kunne trække vejret da mailen tikkede ind..?
PS: mon ikke moren bør være tilstede med sit kamera?
