Ikke min mavepine

Da jeg for nylig var til seniorkomsammen i firmaet kunne jeg høre, at der var igen var gang i en masse i kulisserne uden nogen vidste præcis, hvad der skulle ske.

Det kom så frem i pressen i går. I løbet af i dag mister 180 kolleger jobbet. Tidligere kolleger.

150 i Danmark og 30 i Polen.

Det er en hæslig tid. Man befinder sig i sådan en slags Limbo… tiden før, under og efter en fyringsrunde er hverken rar eller produktiv.

Alt går i stå.

Først når udmeldningen om fyringer kommer. Knuden i maven vokser sig større og større, man snakker i hjørnerne og tjekker chefens kalender for at se om man kan udlede noget af den. Så på selve dagen, hvor man nærmest ikke tør trække vejret og igen bagefter, mens man prøver at finde sig til rette i tingenes nye tilstand.

For første gang kan jeg se til med ro i maven og nøjes med at være urolig på mine kollegers vegne.

Jeg ville ønske, at jeg kunne minde dem om, at the show og livet går videre. Både for de der bliver og de der ryger.

Keep Calm
it’s
just
a job