Seniorkomsammen
Der var inviteret til seniorkomsammen i firmaet i dag.

Flere af deltagerne er tilbage fra den tid, hvor jeg startede som 18-årig. I dag er mange af dem blevet ældre mænd med høje tindinger, høreapparater og et par skavanker her og der – men bag det hele er de stadig de samme varme og imødekommende mennesker, som tog så godt imod mig for mere end 45 år siden.
Jeg kom lidt før tid og gik en tur ned i min gamle afdeling for at hilse på. Der er igen gang i en masse i kulisserne, og snart bliver tingene vendt op og ned, uden at nogen helt ved, hvor de lander.
Den type uro, der ofte hang som en sky over hverdagen, er noget af det, jeg er allermest taknemmelig for at have lagt bag mig, men først når det er væk bemærker man, hvor meget det har fyldt.
Der er faldet sådan en dejlig ro over min verden og mine største udfordringer er…


