Lillejuleaftensmorgen

Bob havde valgt at tilbringe natten nedenunder, så det blev et pling på mobilen, der vækkede mig kl. 7:30. Min skulder havde holdt mig vågen et par timer i nat, så de skulle indhentes i den anden ende.

Nu skrives den absolut sidste indkøbsseddel og så må det blive som det er. Vi har meget sandsynligt også ædt en del juleaften, så vi i hvert fald ikke er gammel sultne 1. juledag. Som jeg husker det har jeg de sidste år haft julemad, der kunne holde mig i live helt frem til nytår.

Meny i Hals er meget velassorteret, men der ér ting man ikke kan få – som man må til storbyen efter. Peter fik aflyst dagens vagt og er nu gået i Føtex for mig – så slipper jeg for den tur på vejen ind for at aflevere bilen.

Uden for vinduet falder noget, der med lidt god vilje kunne ligne sne. Metrologerne ville helt sikkert betegne det som slud og det ser da heller ikke ud til at det bliver liggende nogen steder.

Der er håb endnu – det ér først i morgen!

0

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *