Let it go

Jeg har lavet æseløre – det må man nemlig godt i mine bøger – ved et sted i Rambo-reglen (i Hella Joof’s Papmaché-reglen)

Hele princippet i Let it go er at tilgive mennesker, der har såret eller trådt en over tæerne. Og de mennesker synes måske ikke, de har gjort noget forkert. Og de behøver ikke engang vide, at du har tilgivet dem. Det er en privat sag. Tilgivelse er ikke noget, man skænker andre mennesker i sin store nåde. Tilgivelse er, at man inde i sig selv giver slip på behovet for at være vred, for at dømme andre mennesker. Helt slip. Forbigåelser, uretfærdigheder, fornærmelser. Let it go.

Hun skriver ikke noget om, hvor meget man efterfølgende skal investere i en given relation, når man så har tilgivet, så her må jeg handle ud fra egen mavefornemmelse. For selvfølgelig er der bagefter et svagere punkt, som tager tid at heles.

I min pensionsordning kan man vælge høj, mellem og lav investeringsprofil. Vil du gamble eller ikke? I dette tilfælde med dine penge.

Jeg tænkte man må kunne bruge samme metode, når man skal investere sin tid og følelser et sted som tidligere har skuffet: en lavere indsats giver mindre risiko. For at blive såret, trådt på, skuffet.

Lad os kalde det Pensions-reglen… og så glimmer på og op på kaminhylden!

0

4 Comments

  • Gitte

    Det er svært at rådgive andre, for min bagage gør jo, at jeg har fundet de grænser/leveregler der fungere for mig, men deler da gerne min meninger 🙂
    Hvis en relation (af enhver art) ikke kan/vil behandle mig med “kærlighed”, omtanke og respekt, så bruger jeg ikke energi på det. Livet er for skrøbeligt og kort til at bruge tid og energi på noget/nogen, der ikke bidrager positivt til mit liv.
    Vores grænser er jo så forskellige, og “bestemt” efter, hvad vi har gennemgået i vores liv. Det er kun os selv der ved, hvor langt vi vil/kan gå, og hvor meget bullshit vi kan/vil acceptere fra andre. Vi bestemmer i virkeligheden, hvor meget “magt” vi vil give andre over vores liv/følelser. Derfor er det også en god regel, Hella har med tilgivelse (selv om det kan være forfærdeligt svært). Tilgivelse er jo heller ikke det samme som at glemme.

    Pensionen opsparingen er jeg mere forsigtig med, så den ligger lunt i mellem niveau.

    • Mette

      Der er absolut også grænser for, hvad jeg vil have i mit liv… også affødt af hvad livet har budt mig. Jeg har levet med en alkoholiker og alt stritter på mig, hvis jeg møder mennesker, som jeg fornemmer er ‘misbrugere’ af en eller anden art. Det kan jeg slet ikke med.

      Jeg passer også godt på mine 3 millioner – dem gambler jeg ikke med 🙂

  • Karin

    Tilgivelse er en underlig størrelse. De sår der kom, kan både være blevet meget dyre, altså i høj risiko.
    Hvis der invisteres for lidt giver det jo ikke fuld valuta.
    Jeg er en af dem der giver fuld skrue på tilgivelse etc. når det drejer sig om mennesker, noget levende. Men benytter forsigtighedsprincippet når det er finanser. Dvs. jeg ikke har det store held økonomisk, nok heller ikke med kærligheden til en partner, men til mennesker er kærligheden stor.
    Spændende hvad der sker hos dig.

    • Mette

      Sætningen “Tilgivelse er, at man inde i sig selv giver slip på behovet for at være vred” er ret væsentlig for mig. Det betyder, at jeg tillader mig selv at komme videre uden vrede og bitterhed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *