Sviptur hinsidans

Poden og jeg har været på vores årlige tur til det svenske.

I fint vejr og med højt humør traskede vi de kendte gader gennem og fik fyldt vognen… og tømt kreditkortet.

Nå okay, helt så galt gik det ikke – men vi hjembragte alligevel en anseelig mængde sager, som vi blev fristet af undervejs.

Der var REA i hele byen, så en del fik vi til halv pris (er vores undskyldning).

Vi holdt kun en enkelt pause mens vi indtog årets dyreste is – 60 svenske koner!!!

Den var god, men det var alligevel ret overraskende, at den 100 kr. seddel Poden stod med i hånden ikke var nok.

Jeg var træt som et helt alderdomshjem da vi ramte Hals og hvis ikke Stena ændrer deres sejltider, så det passer bedre til en endagstur, så bliver det altså med en overnatning.

Næste gang vi rejser står der London på billetten.

Jeg glæder mig allerede.

0

2 Comments

  • Pernille

    En overnatning kan så absolut anbefales.
    Vores årlige ture til Sverige er de seneste år blevet udviddet med et hotelbesøg.
    Det er så meget federe. Vi har ikke travlt, vi har al den tid vi ønsker – også til at vende tilbage, hvis noget rumsterer i baghovedet…

    • Mette

      Vi plejer også at tage en overnatning eller to – men med en datter med fuldtidsjob, sommetider også i weekenden, kan det være svært at passe ind.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *