Man har en diagnose indtil man får en ny

Først var det Rotator Cuff syndrom, så Bursitis Subacromialis og i dag var diagnosen så frossen skulder.

De kan kalde hvad de vil, blot de gør noget ved det.

Jeg havde en tid hos Aleris-Hamlet i dag.

Her er så lækkert, at det virker helt forkert, at der futter læger og sygeplejersker rundt.

Tiden jeg havde blev overholdt til punkt og prikke. Jeg blev modtaget af en umådelig rar lidt ældre ortopædkirurg, som gav sig god tid til at lytte til min skulderhistorie. Jeg følte mig i de bedste hænder. Han scannede igen – begge skuldre – og til sidst fik jeg så den her blokade.

På en skala fra et til ti, hvor ondt tror I så det gør, at få stukket en kanyle direkte ind i skulderleddet?

Hundrede!

Mindst!

Lige nu er jeg næsten smertefri for sprøjten indeholder også et lokalbedøvende middel, som holder ca. 6 timer. Jeg blev sendt hjem og skal holde skulderen fuldstændig i ro til i morgen for at få optimal virkning af binyrebark hormonet.

Jeg har en tid igen til om 14 dage. Røntgen og nummer to blokade af tre.

Fik jeg sagt, at jeg er ovenud tilfreds med, at mit firma har valgt at sundhedsforsikre mig?

0

4 Comments

  • Karin

    Jeg kan føle din smerte da du blev stukket kære Mette. Jeg havde yngstedatteren med, så jeg skulle bare ikke vise hvor ondt det gjorde, for hun var chokeret over hvor stor en sprøjte der blev brugt og hvor meget der blev sprøjtet ind.
    Krydser fingre for du allerede kan mærke effekten.
    God weekend om ikke så mange timer.

    • Mette

      Jeg så heldigvis først sprøjten bagefter, men nu ved jeg til næste gang hvor lang og tyk en nål der er tale om – og hvor ondt det gør 😕

      God weekend til dig også 🙂

  • Fruen i MIdten

    Eeeeiiiw! Så skal jeg aldrig have lagt en blokade. Basta. Ja, sundhedsforsikringer er virkelig guld værd. Ved vi alt om. God bedring med din dumme skulder. Nu må det da snart blive bedre. Blev der sagt 🙂

    • Mette

      Han var super dygtig og det varede kun ganske kort – virker det, er det det hele værd.

      En frossen skulder kan man døje med meget meget længe (1½-3 år), hvis ikke man får gjort noget ved det, så jeg er klar på alle de ting der kan gøres. Også operation, hvis det bliver nødvendigt.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *