Temperaturen på kontoret lød på 24,5 grader over middag. Jeg sad lige så stille og svedte.

En af mine kolleger er temmelig hysterisk, når det kommer til åbne vinduer: “hvis I vil have frisk luft kan I gå udenfor!”

I dag fandt jeg en blæser i et skab som vi satte mellem vores reoler, så vi lige præcis kunne skiftes til at få et pust frisk luft: “hvis det der luft rammer mig så sparker jeg den ned!”… lød det samme sted fra.

Det gjorde det så heldigvis ikke og blæseren fik lov at stå.

Da jeg kom hjem skyndte jeg mig at pakke Bob og håndklæder i bilen, i føre mig en sommerkjole og så tog vi på stranden for at bade.

Herligt synes Bob, indtil han igen måtte indse, at man ikke hjembringer så meget sand i pelsen uden det koster en skyller under bruseren.

Fuglene i min have mener åbenbart at deres afkom er flyvefærdige længe før de faktisk er det.

I sidste uge sad der en lille hjælpeløs skadeunge i græsset og i dag var det en knap så hjælpeløs solsorteunge.

Skadeungen overlevede ikke at flytte hjemmefra for tidligt. Den lå død da jeg kom hjem fra job.

Solsorteungen kan derimod næsten flyve og ser ud som om forældrene fortsat leverer mad, så den skal nok klare sig.

Bob fandt den selvfølgelig særdelses interessant, men var meget forsigtig og lå bare og kiggede på den.

Så længe at det endte med at de begge sov.

Vi mødte to unge mennesker med hver deres hund i hundeskoven i går. Den ene var en Fransk Bulldog, men med en kropsbygning og størrelse som var meget forskellig fra Bobs.

Den ene siger og peger på Bob, “hvis jeg skal have en Fransk Bulldog skal den se sådan ud“. Bulldoggens ejer svarer “ja ja, men der er ligesom to modeller af den Franske Bulldog og min er den sporty type“.

Øh nå… det er helt nyt for mig at der er forskellige typer – og jeg er ret sikker på, at det samme vil det være for FCI. Nogen må have bildt hende en historie på ærmet.

Var det tilfældet ville Bob kunne vel sagtens beskrives som en miniatureudgave. I hvert fald forveksles han ofte med en hvalp… hvilket måske er meget godt, da jeg kan bruge det som en undskyldning for hans pjattede opførsel.

Han er 31 cm i skulderhøjde og vejer kun 10,5 kg, men selvom han hører til i den mindste ende holder han sig fint indenfor hvad racestandarden foreskriver:

Jeg er i øvrigt begyndt at overveje om Bob skal være storebror… der er jo en del ventetid på det skidt, så jeg bør vel begynde at kigge mig omkring 🙂

Sofaen er forbudt område for Bob MEDMINDRE hans dynetæppe er fundet frem (han skal så også helst ligge PÅ det).

Forleden aften stod han og trykkede for at komme op, men de to kedelige madammer, der sad i sofaen, modstod de bedende øjne og sagde nej.

Han forsvandt ud i entreen, hvor hans kurv står og så kom han ellers moslende med det store dynetæppet og var så vældigt tilfreds med sig selv da han fik et lift op i sofaen, på tæppet mellem madammerne.

Helt dum er han vist alligevel ikke.

I aftes var Poden, som pt. bebor gæsteværelset, til L.O.C. releaseparty på Aalborg teater. Hun kom hjem efter Bob og jeg forlængst var gået i seng. Det er så ikke nødvendigvis sent, for jeg er hende, der tørner ind ved 22 tiden, når jeg skal op på job.

Nå men, jeg havde helt sikkert forventet en reaktion fra Bob på, at hun kørte sin bil ind i carporten, låste sig ind og gik i bad, men har det været en, har den ikke vækket mig.

Så meget for at have en ‘vagthund’.

Måske er han lidt sløvet af det smertestillende han får i øjeblikket eller også sover han bare tungt i sikker forvisning om, at jeg passer på ham… og ikke omvendt!

Han responderer rigtig godt på det smertestillende – som også er antiinflammatorisk – så jeg satser stærkt på at han efter weekenden er tilbage i top form.

Status på vægten: 10,5 kg. med halsbånd.

Lille og ret nuttet… måske kan man så ikke også være vagthund.

I weekenden legede han med Carlo. Og selvom det gik fredeligt for sig, er der måske er der alligevel sket noget, som vi ikke så.

Mandag havde han pludselig behov for at lægge sig ned adskillige gange under vores strandtur. Han løb i forvejen, lagde sig ned og ventede på mig. Uvant for ham og noget jeg undrede mig over.

Til morgen ville han ikke med ud at gå og kunne dårligt støtte på sit højre forben.

Der var kun en vej og det var omkring Dr. Dyr.

Stakkels lille Bob har ‘forstuvet’ fodroden på sin højre forpote og er nu på smertestillende og korte lufteture – fortrinsvis i haven – resten af ugen.

ENDELIG er temperaturen stabil under 0 – jeg elsker frost og den klare luft, der følger med.

Min husfælle deler ikke min lidenskab for kulde.

Morgenlufteturene foregår i så opskruet et tempo, at jeg tvivler på, at hans lille krop når at falde mange grader – og så snart vi kommer hjem kaster han sig igen hen i sengevarmen.

Til morgen lå han langt inde under dynen (sin egen) og selv efter vækkeuret havde ringet to gange havde der ingen bevægelse været.

Det er også skide koldt, men så længe det er tørt synes jeg, at det er rigtig dejligt at komme ud.

Bob D? Not so much!

Meget tidligt til morgen tikkede en SMS ind fra firmaet til alle ansatte. Ballerup afdelingen var ramt af en overgravet varmeforsyning og alle medarbejdere blev bedt om at blive hjemme. Så vidt det var muligt. En af mine kolleger havde ikke set det og kunne melde om 15 grader på kontoret.

Vi andre overvejede om vi ikke burde gå hjem i solidaritet, men det blev desværre ved snakken.

I morgen bliver jeg til gengæld hjemme. I solidaritet. Eller bare fordi morgenritualerne er så besværlige med kun en arm, at jeg bare én morgen om ugen trænger til en pause fra dem og tager den på hjemmekontoret i nattøj.

Siden november er Bob  blevet fodret med Orijen Six Fish. Til min store ærgrelse holder Zooplus nu op med at føre Orijens, og varianten Six Fish var allerede udsolgt.

Bob stortrives på det foder.

Hans pels er skinnende, hans fordøjelse stabil og ædelysten er stor, så jeg har bestemt ikke lyst til at skulle skifte igen.

Google viste adskillige andre forhandlere, men til en noget anden pris, indtil jeg kom til brekz.dk, som har samme lave pris som Zooplus og gratis levering til døren.

En sæk bestilt.

Tjek!

Lige om lidt skal Bob D genvaccineres og jeg overvejer kraftigt også at få ham udstyret med et kæledyrspas og en rabiesvaccination.

Han er så nem at medbringe alle steder og fik jeg nu lyst til, i min ferie, at køre over grænsen mod syd kunne det være rigtig rart at være forberedt.

Årets sidste dag blev tilbragt ved Vesterhavet sammen med et par unge bulldogs, der i den grad nyder hinandens selskab.

De skulle krudtes af inden nytårsaften for alvor gik i gang. Og det skulle vise sig at være en god beslutning, for da folk omkring begyndte at fyre krudt af var der ingen af de to, der vovede sig ud i haven.

Jeg fandt en lille pause sidst på aftenen, hvor de lige fik lejlighed til at tisse af, men det var hurtigt ud og hjem igen.

Ikke at de på nogen måde virker bange, men Lillebros nonchalante holdning til fyrværkeri har de bestemt heller ikke.

Nytårs aften gik sporløst henover mit hus. Men det gjorde nattens storm til gengæld ikke. En del af hegnet ind til naboen er væltet – en del som allerede var rådden – og hundene synes selvfølgelig straks det var fedt at gå på opdagelse på forbudt grund, så til morgen, inden den første kop kaffe, har jeg været ude med trådhegn og hammer.

Hundene fortsætter festen. Jeg undskylder Bob med at han er så ung endnu, i hvert fald er han slet ikke i stand til at styre sin begejstring over at Jack er på besøg. Jack på sin side er med på legen, men ligner også en, der indimellem trænger til en time-out. Og det får han.

Bob, Jack og jeg ønsker godt nytår til jer alle derude.

(man kan klikke på billederne, hvis man vil se dem i en større version)