• Et øjeblik...

    Breaking news

    Hmmm… der var da godt nok mørkt til morgen og jeg var iført gummistøvler, men jeg kan da ikke have overset, hvis Hals var oversvømmet!?!

    Eller kan jeg?

    14735130-20141016-105910-L

    Efter at Nordjylland i dag er ‘breaking news‘ er jeg da lidt spændt på at komme hjem og se om haven sejler i vand. Eller om fjorden er gået over sine bredder? Eller om hundene er druknet.

    Der er højst tænkeligt ikke sket en skid… andet end at medierne efterhånden forvandler alle myg til elefanter.

    PS: der må være andre end Lillebror der har fødselsdag i dag!

  • Et øjeblik...

    En blæst i et glas vand

    Arjmen det er det helt vildt, som medierne kan piske en helt hysterisk stemning op på grund af et blæsevejr.

    Jeg skal til juleafslutning i sløjd og jeg tænker, at det bliver gennemført… Bodil eller ej… hvis altså Husflid Skolen står der endnu.

    IMG_8092

    Midtergade i Hals var, som billedet viser, stille og stemningsfyldt i eftermiddag og der var ingen tegn på at en storm var undervejs.

    Jeg kan godt høre, at det er blæst op derude nu, men lad os nu se om det bliver så slemt som mediehysteriet antyder.

    Jeg kunne nu godt have ønsket mig, at den i stedet havde passeret i weekenden så vi havde kunnet komme ud i den med hunde og kamera (:

  • Et øjeblik...

    Sommer pause

    DMI ved godt, at jeg har lang vagt i den kommende uge og har derfor planlagt en lille pause i sommeren. Selvfølgelig. Sådan må det være 🙂

  • Et øjeblik...

    Rainy day

    Benene er trætte og tunge efter gårsdagens/-nattens strabadser, skulderen gør ondt og jeg har enddog “sovende” områder under fødderne. Jeg tror næppe, der bliver den store aktivitet her på matriklen i dag.

    Jeg er så heldig, at den rødhårede havde tilbragt natten sammen med poden hos hendes far, så hun blev bragt nyluftet herover i formiddag – træt efter anderledes oplevelser og leg med hans hund Dagmar.

    Regnen står ned i lårfede stråler og inviterer til eftermiddagshygge indendøre med en god film eller en god bog. Aftenen med god mad i godt selskab.

    Jeg skal ikke klage…

  • Et øjeblik...

    Så hold dog op…

    Havde man nu tendens til vinterdepressioner, så er der da åbnet mulighed allerede nu den 10. august 😕

    Der er mørkt udenfor som var det en vintermorgen, gadelygterne er tændt og regnen siler (til en afveksling) ned.

    Var det mon virkelig dén sommer..?

  • Et øjeblik...

    Så fik vi dem taget i brug

    Endelig fik vi indviet vores nye havemøbler og det blev selvfølglig fejret med cola til poden og øl til mor 🙂

    Jeg trængte så frygtelig… og jeg kan jo ikke sidde og drikke øl, og samtidig insistere på at poden skal drikke vand… den går altså ikke med en 15 årig!

    Vi havde det hyggeligt, rart og sjovt – og en time efter klappede hun døren i ovenpå – så var der et eller andet der ikke passede frøkenen…

    – det er squ ikke altid lige nemt at være mor til sådan en teenager 😕

    SUK!

  • Et øjeblik...

    Ja tak deroppe… så har vi set du kan lave regnvejr. Du er dygtig. Og så vil vi gerne have solen tilbage.

    Tak!

  • Et øjeblik...

    Hvem har danset regndans..?

    Regnen siler ned over Nordjylland og det er gråt, koldt og trist.

    Jeg havde pakket støvler og lange bukser væk… men jeg må vist bide i det sure æble og trække i det i dag. Efter at have været ude med den rødhårede, må jeg nok konstatere, at det ikke lige er vejr til bare fødder i sandaler!

    Der ligger en lang weekend og venter lige om hjørnet – så kan jeg glæde sig over det i stedet for!