• Et øjeblik...

    To slags bukser…

    Den rødhårede er i løbetid og bliver i den forbindelse iført et par kække løbetidsbukser.

    Begejstringen for de bukser er ikke forfærdelig stor og der går lige et par dage, inden vi kan få hende til, at beholde dem på ret længe af gangen. Hun er derfor om natten lukket ude i vores bryggers og også dét går der et par dage med at vænne sig til. Hun startede klokken l*** til morgen med at trippe rundt og lyde som om hendes sidste time var kommet. Så snart jeg stod op, iførte hende bukser og lukkede hende ind… gik hun lige over i sin fatboy og sov videre. Lige det jeg havde brug for efter en sen lørdag. Tak!

    Og nu vi er ved kække bukser. Jeg kan heller ikke forestille mig at begejstringen hos disse mandlige curlingspillere har været stor…

    – men hvis ikke vores norske broderfolk bliver kendt for andet til vinter OL, så bli’r de det i hvert fald for deres påklædning 😕

  • Et øjeblik...

    Usain Bolt

    I am ready. Are you ready. Let’s go.
    .

    hviskede han til kameraet. Og så løb han ellers de 100 meter i ny verdensrekorttid: 9.58

    Hold da op!

  • Et øjeblik...

    Giganternes kamp

    Ja ja, jeg ER i gang, men ind imellem kan man jo godt se lidt atletik. Ik’!

    Atletik VM i Berlin blev skudt i gang i går. En af de få sportsgrene, som udover Tour de France interesserer mig. Jeg har forgæves kigget tv-programmerne igennem, men ingen af de danske kanaler viser noget som helst…

    Heldigvis er jeg jo så begavet med en Zaptor-boks og kan tage et utal af kanaler. Jeg fandt noget, der hedder “Kanal 9” – åbenbart en ren sportskanal – og de sender atletik direkte store dele af dagen. Den er fluks føjet til favoritter.

    I aften er det Giganternes kamp – der skal løbes både semifinale og finale i mændenes 100 meter. Og så blir 10 sekunder altså ikke mere spændende!

    Men det er først henholdsvis kl. 19.10 og 21.35 – og indtil da, kan jeg nå meget støvsugning, gulvvask…

  • Et øjeblik...

    En anden slags sejr

    Suverænt spil af Viborgs håndboldpiger gav dem i dag guld i Aalborg. Og fortjent. Poden og jeg var på tilskuerrækkerne i en næsten fyldt Gigantium, og så Aalborg DH tabe 29-21 og dermed den anden finalekamp. Nå øv.

    Til gengæld vandt jeg en sejr i dag… fryden og latteren bobler i maven, jeg har lyst til at danse på bordet… men det er en helt anden historie!

  • Et øjeblik...

    Blæs på, hvad modstanderne hedder…

    De lokale fodboldhelte fra Aab spiller i aften mod Manchester City på Manchesters hjemmebane.

    Det kan ikke ødelægge min nattesøvn og jeg vil da også være at finde på DR2 til krimiaften og ikke til fodboldkamp. Alligevel har jeg for sjov sat en skilling på kampen. Hvad jeg har tippet vil jeg ikke sige, men tro mig… vinder jeg, skal I nok høre det 😉

    Hav en god aften – med eller uden fodbold!

  • Et øjeblik...

    Perlerne IF

    De der skøre gutter jeg arbejder sammen med elsker at lege/spille/konkurrere/triumfere… vi er hver sommer med i Tour De France Manager spil, og nu er jeg så også inviteret til at deltage i Superliga Manager spil.

    Og hvad gør man så lige, når man ikke har en brik forstand på fodbold og alligevel gerne vil lege med?

    Først tænkte jeg på at vælge ene spillere hvis fornavn begyndte med M. Eller spillere med efternavnet Nielsen. Eller spillere som så godt ud i korte bukser (desværre betydeligt besværliggjort af, at det er tegneseriefigurer man vælger) – nå…

     … til sidst fandt jeg den røde tråd og her er så mit hold. Kan du gætte, hvilket kriterie der har været for at komme med..?

    Yes, smækrelækre chokoladebrune lår… jeg har så fået at vide, at det faktisk er ganske udmærkede spillere også.

    Sådan..! Jeg øjner allerede vinderchancer 😉

  • Et øjeblik...

    Tro det eller la’vær….

    – jeg har guddødemig været ude og spille fodbold her i formiddag. Du læste rigtigt… FODBOLD! Intet mindre end 6 kampe – indendørs á 8 minutter.

    Jeg kan lige så godt sige det med det samme: der er ikke gået et stort fodbold talent tabt i mig. Selvom jeg, trods de manglende evner, scorede 1 mål, som så gjaldt for 2, fordi jeg er af hunkøn.

    3. halvleg kunne være blevet rigtig hyggelig, hvis den ikke lige havde fundet sted i herreomklædningen… jeg synes pludselig, der var lidt for mange mænd og for meget bar hud, så jeg smuttede hjem i stedet 😉

    .

  • Et øjeblik...

    Nabokrig

    Jeg vandt ikke noget kunst… ØV!

    Til gengæld vandt jeg prinsen og det halve kongerige… eller var det en håndboldkamp og den hele semifinale 😕

    Det er denondelynme godt gået af de der håndbolddrenge! Men for filan… jeg har altså ikke nerver til de her dramaer.

    PS: kan vi konstaterer at begrebet “bundesliga hår” stadig eksisterer 😉 – sikke nogle ustyrligt grimme garn!

    .