• Ninjaen og Lillebror

    Weekend snack

    Først kom bæveren til Vestjylland med en hjælpende hånd fra mennesket, så luskede ulven af egen drift ind i landet og senere blev den europæiske bison sat ud på Bornholm med en venlig hilsen fra Miljøministeriet.

    Næste år bliver det elgens tur til at vende tilbage til Danmark, idet man sætter et dusin ud i Lille Vildmose. Lille Vildmose er Danmarks største fredede landområde og ligger lige syd for Hals.

    IMG_1653
    Billedet er venligst udlånt af Dyrehandleren

    Men men… elgen er allerede ankommet til Nordjylland.

    Solsidens Dyrehandel er nemlig kommet Lillevildmose i forkøbet og sælger elgben til hundene. Er din hund ikke så store som mine, så fås benene også i en mindre hjortemodel.

    Jeg har reserveret et par elge, som weekend snack til de to røde… jeg tænker, at det bliver en fest (:

  • Et øjeblik...

    Worldwide Photo Walk

    I dag har den årlige  “Worldwide Photo Walk” fundet sted.

    Jeg har aldrig deltaget, selvom jeg hvert år har haft intentionen. Der er altid kommet ‘noget‘ i vejen… om ikke andet så min introverte sides modvilje mod at deltage i den slags arrangementer :-/

    Den sidste måned har jeg dog, som I ved, haft tankerne et helt andet sted og havde derfor overhovedet ikke set Anders’ åbne invitation på Facebook.

    IMG_6036

    Jeg tog min egen lille Photo Walk i mosen… og det blev til et par enkelte billeder på vejen.

    IMG_6055

    Inden turen blev der dog færdiggjort og afleveret annonce til Dyrehandleren. Den skal i Vodskov Avisen i efterårsferien med gode tilbud på bla. hundeben og vildtfuglefrø, som sagtens kunne lokke mig forbi Hjørringvej.

    IMG_6055-2

  • Et øjeblik...

    Hot Spot hjælp

    HotSpotFoamerSidste år havde Lillebror Hot Spot på den ene kind.

    Jeg troede først, at det var en af Ninjaens hjørnetænder, der havde ramt ham… og det var måske også der det begyndte, men i løbet af kort tid udviklede det sig til et stort sår, som både væskede og lugtede.

    Dyrlægen blev konsulteret, Lillebror barberet og udstyret med salve, penicillin og blå badering.

    Og det lykkedes at slippe af med det.

    Os med dyr ved godt hvad det koster at træde ind af døren hos dyrlægen… jeg kan se, at jeg ved denne lejlighed blev 1400 kroner fattigere.

    Jeg er på ingen måde fortaler for ikke at konsultere dyrlægen. Slet ikke. Jeg besøger ham hellere en gang for meget end en gang for lidt – men hvis jeg skulle opleve denne hudbetændelse igen vil jeg nu alligevel ikke tøve med først at prøve denne nye Hot Spot foam inden jeg smider yderligere 1400 i hans lomme.

    Det kan bla. købes hos min lokale Dyrehandler og i hans webshop.

     

    (indlægget er ikke sponsoreret… men skrevet fordi Hot Spot har været meget omtalt på FB denne sommer)

  • Et øjeblik...

    Startpakker

    De sidste aftener er gået med at lave endnu en annonce for Solsidens Dyrehandel.

    Som sædvanlig var dyrehandleren ude i god tid… god tid vil sige, at opgaven tikkede ind et par dage inden deadline. Men vi nåede det igen og den er nu afleveret til tryk.

    Diverse_Solsidens-Dyrehandel_solsiden_annonce_august_2013

    Tilbuddene gælder vist fra onsdag den 4. september hvor avisen udkommer, hvis du skulle være fristet af en kanin eller en kornsnog.

    Jeg skal hverken have det ene eller det andet – men startpakkerne fejler da ikke noget (:

  • Et øjeblik...

    3. gang er lykkens gang

    Det er endnu en ommer med halsbåndet til Lillebror.

    Jeg ved ikke helt, hvad der gik galt, men der var igen bestilt et hjem, som kun lige akkurat kunne krænges ned over hans hoved.

    Vi prøver igen og så håber jeg, at dyrehandleren har læst rigtig denne gang. Til hans orientering kan jeg fortælle at bordeauxen faktisk har hundeverdenens største hoved, så vi ér oppe i ‘ko størrelse’  (:

    IMG_4149a

    Besøget i Solsidens Dyrehandel er nu aldrig forgæves.

    Indehaveren er en gammel kæreste og der er altid tid til en hyggelig snak eller en kop kaffe. Hundene får gevinst i form af lækre ben og i dag også nye liner.

    Men halsbåndet – det er altså endnu en ommer (:

  • Et øjeblik...

    Grødhoved og tyrenakke

    skilte2Félix’ hoved er ca. 70 cm hvor det er størst og halsen kun nogle få cm mindre.

    Det kan overraske enhver… åbenbart også en dyrehandler (:

    Jeg havde bestilt nyt halsbånd til ham. En kæde i rustfri stål som den Ninjaen har og jeg troede bestemt dyrehandleren havde styr på målene – men den der var kommet hjem kunne kun lige akkurat krænges ned over hovedet på ham.

    Stakkels hund… han fik ørene i klemme.

    Det er en ommer plus 5 centimeter.

    Hvis den fås så stor – ellers må den spacialbygges (:

    Turen til Nørresundby var nu ikke forgæves for jeg havde ben med hjem, af den slags de bedst kan li’: kalveunderben.

    Félix har fluks kastet sig over sit i skyggen under havebordet, mens Arabella tager en lur under æbletræet… med benet under hovedet… man skulle jo nødigt risikere, at det forsvandt under middagsluren.

    benpage

  • Et øjeblik...

    Limfjordsavisen side 10

    annoncefotoDet lyder måske lidt underligt, men jeg synes altså det er noget særligt, at få den lokale sprøjte og så se en annonce, som jeg har selv bikset sammen.

    Også selvom det bare er i Limfjordsavisen.

    PS: Det er IKKE mig, der har fotograferet (;

  • Et øjeblik...

    Bia Bed

    Mens Store Tingbakke forsat bærer præg af gårsdagens uheld med en sækkeseng og et par hundrede liter Krøyerkugler aflagde jeg besøg hos vores lokale dyrehandler og bestilte en Bia Bed mere.

    Ikke flere krøyerkugler og ærgelser til den her matte…