• Kender du det?

    Mit yndlings lørdagformiddagsprogram – Mads og Monopolet – får ofte dilemmaer, der går på; ‘min venindes mand er min veninde utro – skal jeg sige noget” eller “min veninde venter et barn med sin elsker, manden ved ikke noget, skal jeg sige det?

    Man får indimellem informationer, som man på ingen måde har ønsket og som man ikke ved, hvad man skal gøre med. Informationer, som kan have temmelige alvorlige konsekvenser for de implicerede mennesker.

    Jeg fik sådan en information i tirsdags. Den berørte person gik i lykkelig uvidenhed.

    Det ligger mig meget fjernt, at plapre ud med sådan noget – men det kunne jo lige så godt ha’ været den forkerte, der var blevet informeret.

    Et menneske, som ingen aktier har i den del af mit liv, måtte lægge ører og skuldre til – og det lettede en del.

    Nu er det så ude overalt.

    Officielt.

    Og jeg sidder stadig med den trælse smag i munden, at jeg vidste det… men også dét holder jeg for mig selv.

    0
  • Gossip

    Familiens gamle huslæge havde dette Norman Rockwell billede hængende i venteværelset. Billedet og historien optog mig meget som barn. Som voksen er jeg knap så facineret.

    På min arbejdsplads er “fortrolighed” et fremmedord. Det bliver tisket og hvisket og sladret om stort alt og jeg har på kedeligste vis erfaret, at den eneste man kan stole på er sig selv. Uden undtagelse.

    I dag gik der cirka 15-20 minutter, så blev der hvisket åbenlyst om en information, jeg havde fået i fortrolighed… ingen holder sig for gode til at sprede de “glade” budskaber.

    Min gamle makker og jeg talte om at lække en historie om, at han havde sagt sit job op til en helt særlig kollega, gøre opmærksom på at der er helt fortroligt og så lave et væddemål om, hvornår historien nåede op på 3. sal til mig.

    4 timer lød væddemålet på.

    Måske gør vi det en dag.

    (jeg tror forresten ikke, der verserer historier om mig lige pt… ikke i de kredse i hvert fald… jeg må virkelig være faldet af på den!)

    0
  • Så hold dog..!

    Netop i dag har jeg været i mit nye job i 3 måneder og jeg er fortsat utroligt glad det.

    Desværre er der til stadighed nogen, der synes, de skal tage glæden fra mig. I dag havde en kollega 25 års jubilæum og som altid dukker der i sådan en anledning også fratrådte/pensionerede medarbejdere op. Jeg mødte en af disse på min vej hjem. En mand som nu er efterlønner. Vi smalltalkede lidt og jeg fortalte, at jeg havde fået det her job. Det havde han så allerede hørt. Han havde mødt (…), som også havde søgt jobbet. Samtidig havde (…) udtrykt, at der var noget “skummelt” ved min ansættelse for vedkommende var faktisk blevet lovet det job!!! (det fremgik ikke af hvem)

    (…) er ansat i selv samme afdeling, hvor de sidste rygter opstod. Mon ikke det er endnu et grimt anfald af misundelse/bagtaleri. Jeg tror det. Men ikke desto mindre gør det mig ked af, at der gang på gang skal stilles spørgsmålstegn ved min ansættelse. Hvorfor kan man ikke bare acceptere at den, der ansatte mig mente at min profil passede bedst? Og så glæde sig på mine vegne!

    Jeg har så’n lyst til at sige

    Bare tal bag min ryg…
    – og nu du er deromme kan du jo lige kysse min r**!

    Men det gør jeg selvfølgelig ikke. For jeg er jo en pæn pige. Eller noget. Men jeg tænker det, gør jeg!!!

    0
  • Girltalk og gossip

    Der er fnidder i pigegruppen. Det er ikke første gang og sikkert heller ikke sidste.

    Girltalk og gossip – eller puddersnak som jeg har en mandlig kollega, der kalder det – klæber vist uhjælpeligt fast til de fleste kvinder… fra de er 5 til de er 95 🙁

    0
  • Hvad skal man sige..?

    Det er ikke nemt at være teenager. Og jeg kunne mærke at noget tyngede da hun kom hjem fra sin far i går. Tøsefnidder og kæreste problemer. Jeg kan nemt huske, hvordan det var. Jo jeg kan! Men jeg kan også huske at det gik lige så hurtigt over, som det var opstået. Det hjælper bare ikke noget at sige dét i situationen. Så for sådan lige som at komme i snak med hende om, hvor dumme folk kan være mod hinanden, fortalte jeg om den verserende gangsladder på min arbejdsplads. Da jeg var færdig kigge hun bare på mig og sagde med vantro i stemmen

    Jamen mor… det er da voksne
    .

    Det er det ja, men man skulle ikke tro det!

    0
  • Mere gossip

    Jeg ville ønske, mit liv var så spændende som sladderen om mig indikere 🙂

    Min ven Jan kunne i går fortælle mig, at rygtesmedene igen er i gang.

    Min eksmand skulle ifølge gangsladderen ha’ bedt om skilsmisse, fordi jeg havde et forhold til en chef på jobbet. En gift chef vel at mærke, som da jeg endelig blev fri alligevel ikke ville lade sig skille fra sin kone. Der var desværre ingen navn på den chef. Ærgerligt… ellers havde jeg da lige tjekket ham ud.

    Da jeg så blev droppet af den her chef, blev jeg så i stedet kæreste med Jan – men det er der så ikke noget nyt i – det har vi været længe og vi har været på vej til at blive gift, vist op til flere gange. I følge rygterne altså!

    Jeg kunne ikke få oplyst, hvordan sladderen var nået hans ører. Men lidt senere på dagen, til jubilæumsreceptionen, afslørede hun sig selv. Og ja… hvem ellers 😕

    ~ Den der fortæller sladder til dig – fortæller også sladder om dig ~

    0