• Et øjeblik...

    Fejl 40

    Jeg har, som det er de fleste bekendt, job i en større dansk it-virksomhed. Mit titel er Teknisk konsulent, men jeg vil selv nærmere kalde det Teknisk administrator. Jeg holder nemlig styr på it-udstyret for samtlige firmaets 3500 medarbejdere, indkøber nyt udstyr, sørger for at der er en pc klar når nye medarbejdere ansættes, udskifter gammelt eller defekt udstyr, tildeler licenspligtigt software og meget meget andet.

    Mine nære kolleger er blandt andet support afdelingen, som tager sig af medarbejdernes it problemer.

    Vi ærgre os sådan over, at vi ikke har samlet guldkornene sammen mens vi kunne huske dem – for godt nok verserer der mange mere eller mindre opdigtede historier i cyberspace om hvad en it-supporter kan komme ud for – men det er faktisk meget sjovere i virkeligheden.

    Jeg siger jer, at folk har sjove ‘problemer’ (den største fejl sidder oftest ca. 40 cm fra skærmen) og bestiller ‘sjove ting’.

    I dag har jeg f.eks fået en bestilling på en ‘Taletallerken‘!?! – det kræver af og til en god fantasi at forstå, hvad det faktisk er kunderne har brug for (:

    Caps-LockUdklip

  • Et øjeblik...

    Skæg eller ikke skæg

    moustache-glassesMin Pode ringede med stemmen fuld af forargelse:

    Har du set far har barberet sit overskæg af…..?

    – og så fulgte ellers en så malende beskrivelse af fænomenet ‘far uden moustache‘, at jeg var ved at tisse i bukserne af grin.

    Hvis jeg møder ham i kantinen i morgen er jeg vist nødt til at kigge ned i gulvet, hvis jeg skal kunne holde latterbrølet tilbage.

    Det er noget hans nye ‘kone’ har bestemt. Hun bestemmer også hvilket tøj og sko han skal gå i… sådan en tøffelhelt… jeg har squ helt ondt af ham.

    Eller noget! (;

    (det var forresten forløsende med en god latter ovenpå en møgdag på jobbet)

  • Et øjeblik...

    En ganske særlig dreng…

    Min ene skrivebordsmakker er en ganske særlig dreng.

    Når han er forkølet, er det altid en virus hans læge ALDRIG har set før og hans maveonder er opstået af hidtil ukendte og sikkert meget farlige bakterier. For nylig sprang der en sene i hans arm og den fik han opereret for tre uger siden. Første dag han dukkede op på job meddelte han, at kirurgen havde sagt, at han havde meget stærke muskler og sener (hvorfor den så sprang melder historien ikke noget om).

    Vi – og i særdeleshed jeg – har drillet ham med den udtalelse… i al venskabelighed selvfølgelig (:

    I går fik han gibsen af og til morgen præsenterede han mig for et brev fra overlægen, som jeg (med armen vredet om på ryggen) måtte læse højt for afdelingen…

    senerkus

  • Et øjeblik...

    Du er hvad du spiser

    Det samme gælder dyrene… her er, hvad der ville ske hvis dyrene spiste fastfood 🙂

    Apropos dyremad så har jeg Googlet kosttilskud til Ninjaen. Men ligesom med foder er det en jungle derude. Hun er med sine 6½ år ved at være en ældre dame og jeg vil så gerne gøre det bedste for hende – og ikke mindst for hendes hendes knogler og led.

    Men skal det være FlexiVital fra dyrlægen, Bodyboost fra Olivers eller..?

    Nu er det endt med, at jeg har købt et produkt hos min UK pusher, som indeholder Omega-3, Glucosamin, Chondroitn og MSM (det er langt billigere end i DK) og så håber jeg, at det har en gavnlig virkning på den gamle dames bentøj.

    Jeg tænker, at jeg også snart selv skal i gang med noget Glucosamin. Jeg får så pokkers ondt i knæ og hofter, når jeg har gået langt. Ikke mens jeg går, men bagefter… og særligt om morgenen hvor jeg næsten ikke komme i gang og komme ned af trappen.

    Min kloge ven Jan mener, at det kan skyldes, at jeg vandrer i gummistøvler og måske har han ret. Der er ikke meget ‘bounce’ i sådan et par og måske ville jeg have gavn af et par rigtige vandrestøvler… men dem kan jeg jo ikke tage til stranden i.

    Det er skuette nemt.

    Jeg trøster mig lidt med denne her: Hvis man er over 50 og det ikke gør ondt nogen steder når man vågner… så er der fordi man er død!