Fejl 40

Jeg har, som det er de fleste bekendt, job i en større dansk it-virksomhed. Mit titel er Teknisk konsulent, men jeg vil selv nærmere kalde det Teknisk administrator. Jeg holder nemlig styr på it-udstyret for samtlige firmaets 3500 medarbejdere, indkøber nyt udstyr, sørger for at der er en pc klar når nye medarbejdere ansættes, udskifter gammelt eller defekt udstyr, tildeler licenspligtigt software og meget meget andet.

Mine nære kolleger er blandt andet support afdelingen, som tager sig af medarbejdernes it problemer.

Vi ærgre os sådan over, at vi ikke har samlet guldkornene sammen mens vi kunne huske dem – for godt nok verserer der mange mere eller mindre opdigtede historier i cyberspace om hvad en it-supporter kan komme ud for – men det er faktisk meget sjovere i virkeligheden.

Jeg siger jer, at folk har sjove ‘problemer’ (den største fejl sidder oftest ca. 40 cm fra skærmen) og bestiller ‘sjove ting’.

I dag har jeg f.eks fået en bestilling på en ‘Taletallerken‘!?! – det kræver af og til en god fantasi at forstå, hvad det faktisk er kunderne har brug for (:

Caps-LockUdklip

0

6 Comments

  • Monica

    jmn, sådan nogle som jer er jo aldeles uundværlige.. Og I nyder det…;)

    he, taletallerken… google spurgte mig med undrende stemme om jeg ikke mener juletallerken… 🙂

    • Mette

      Ork… jeg er selv en af de til tider håbløse brugere. Men derfor kan jeg vel god være med til at grine af det 🙂

  • Susling

    Jeg har efterhånden lært at tjekke om stikket sidder i, om alle kabler er forbundet og at tage en dyb indåndning, LÆSE hvad maskinen siger til mig og herefter trykke og boote de rigtige steder. Men tilgiv mig: Jeg er ikke særlig teknisk af natur. Jeg kan, når jeg skal og jeg finder ud af meget selv. Nogle gange bliver man bare nødt til at kaste håndfladerne op i luften og med himmelvendte øjne råbe af maskinen, for derefter at trykke på nødknappen til en supporter. De steder jeg har arbejdet, hvor der har været support, er de så kommet luntende vrangvilligt ind en halv time efter mit op-ring, har set opgivende på mig og har derefter trykket på en masse knapper og dippedutter og opgivende forklaret mig, at jeg dog måtte kunne forstå, at hajdÆJHf<afhgooo<fhfh1000011001001100 responderede på en bestemt måde. Øh, nej, desværre. Vidste jeg ikke lige. Men mens jeg giver mig tid til at google det og sætte mig ind i det, så kunne du supporter måske lige skrive min artikel færdig? Min pointe: Nogle af os er bare teknisk udfordrede med hovedet oppe i en eller anden sky, hvor vi tænker nogle helt andre tanker. Bortset fra det: Elsker, når jeg kan få support! De er trods alt ret gode at ha' 🙂

    • Mette

      Vi har heldigvis et par søde, dygtige og meget servicemindede unge mænd som teknikere. De er begge udstyret med en engle tålmodighed – men internt kan vi altså godt more os indimellem 🙂

  • Therese

    Ha ha 🙂

    Jeg har fået forklaret de fleste it-spader i familien, at det gælder om at “læse hvad der står” inden man panikker, og ringer til mig/Kjærsten.

    “Der kommer sådan en pop-up, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøøøøøøøre”….. Suk

    • Mette

      Pjat… rigtige kvinder læser ikke manualer og tager ikke backup.

      Jeg fik lavet en ‘Fuck Google ask Jan’ t-shirt til min skrivebordsmakker da han blev 50 for hvorfor skulle jeg bruge krudt på selv at finde svaret når jeg kan spørge ham 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *