En ganske særlig dreng…

Min ene skrivebordsmakker er en ganske særlig dreng.

Når han er forkølet, er det altid en virus hans læge ALDRIG har set før og hans maveonder er opstået af hidtil ukendte og sikkert meget farlige bakterier. For nylig sprang der en sene i hans arm og den fik han opereret for tre uger siden. Første dag han dukkede op på job meddelte han, at kirurgen havde sagt, at han havde meget stærke muskler og sener (hvorfor den så sprang melder historien ikke noget om).

Vi – og i særdeleshed jeg – har drillet ham med den udtalelse… i al venskabelighed selvfølgelig (:

I går fik han gibsen af og til morgen præsenterede han mig for et brev fra overlægen, som jeg (med armen vredet om på ryggen) måtte læse højt for afdelingen…

senerkus

0

32 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *