-
Venlighed er en trend..
Jeg har nydt den luxus at kunne rejse gennem fattigdom én masse
fra Ganges over Vesterbros slum
på min egen form for nas
fra Chieng Mai – over Bombay ’s forfald
til den fattigste tigger i Rom
var det eneste tilråb jeg fik
– hello friend where do you come from?Jeg tænder mit fjernsyn og genkender verden i brand
og siger til mig selv – gu’ har vi råd
til en hjælpende hånd
tabte fædre tabte mødre
tabte unger som skrøbeligt glas
kigger ind i varmen og be’r om en ledig plads
det er okay – med mig
og jeg ved det er okay med dig
hvem af os sku’ være dommer
værs’go og peg.Wir will ein gute Danmark
godt for os og godt for dem
det blir et okay Danmark
hvor velkommen her falder nemt
og venlighed er trend.Jeg ser dem i Kastrup forpjuskede i umoderne tøj
klamt af koldsved
og med spinkle forhåbningers anstrøg
jeg ser plasticblomsten af Danmarks dumhed stå frem
skyklapperslips der siger – send hele bundtet hjem
horisont som en mink
tom som en Texacoplasticdunk
apropos benzin
glem alt om Lübeck og Berlin
hør hvad din dronning sir’
vi vil ikke ha’ molotovfjolser og mordbrændere her.Wir will ein gute Danmark
godt for os og godt for dem
det blir et okay Danmark
hvor velkommen her falder nemt
og venlighed er trend.Et Danmark vi kan være bekendt
hvor ingen bliver eftersendt
så hold lav profil Hr. betjent. -
Lidt mildere stemt
Jeg har et mildest talt anstrengt forhold til Lars Lilholt og i særdeleshed til ‘Kald det kærlighed’.
Aversionen stammer tilbage fra min vilde ungdom.. en weekend i et sommerhus i Blokhus, alt for mange mennesker, alt for mange øl og alt alt alt for meget Lars Lilholt…
I aftes sad jeg og dimsede med noget kode og nogle billeder, mens ‘Toppen af poppen’ kørte i baggrunden. Lars Lilholt var hovedpersonen og alene synet af manden kunne normalt få mig til at skifte kanal. Jeg gjorde det dog ikke, og allerede da Stine Bremsen havde givet sin version af ‘Hvor går vi hen når vi går’, var jeg lidt mildere stemt.
Med ‘Kald det kærlighed’ i Mattias’ version er det faktisk lykkedes mig, at synes om det nummer igen.
Nogen vil sikkert kalde det blasfemi, men så er det fordi de ikke deltog i den weekend i Blokhus!!!
-
Men har en plan indtil..
Smilet sad klistret fast i ansigtet da jeg kørte hjem fra Aalborg i nat.
Det var en dejlig aften selvom den fik et noget andet indhold end planlagt. Jeg var på plads foran Utzon scenen og TV2 stod klar til at gå på, da mobilen bippede med en fristelse, jeg ikke kunne modstå.
Sorten Muld spillede i Roots Club… en pudsig blanding af nordisk middelalder og techno. Interessant og en helt anderledes musikalsk oplevelse end den jeg havde fået ved at være blevet stående ved Utzon.
Det var nu ikke musikken, der fristede… men det er en helt anden historie.
Lad mig nøjes med at citere Pilgaard om Leth:
Hold kæft du er mærkelig… og det mener jeg på den kærligste måde 🙂
-
En gang skal være den første..
Jeg nyder af og til godt af, at kende nogen, der kender nogen… det bringer mig nu til mit første arrangement i Musikkens Hus i Aalborg.
Anya, som spås et gennembrud i 2015, spiller i efteråret i Øvre Foyer. Jeg har to billetter og hvis ikke andre melder sig på banen, må jeg tvangsindlægge Poden til at ledsage sin mor 🙂
-
Let it go
James Bay – et, for mig, nyt navn på iPod’en.
Den engelske musikhimmel spytter talenter ud på stribe i øjeblikket.
Jeg elsker den her musikgenre og hans debut album ‘Chaos and the calm‘ er allerede tyndslidt.
Han kan forresten høres på årets Nibefestival – måske skulle jeg have min debut derude på Den Lille Fede, bare for en enkelt dag (:
-
Who cares.. jeg vil kun ha’ dig..!
Der er altså noget med hende Marie Key, som ikke er til at komme udenom.
Engang vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle mene… her får hun lov at kickstarte søndagen med et spritnyt nummer; “Fatter det nu”, mens jeg glæder mig det det nye album ‘Tænker du vi danser’, der vist kommer om en måneds tid.
Jeg har bare smagt dit kys…
-
X-Factor UK
Jeg har for længst opgivet den danske udgave af X-Faktor – det er sgu begrænset hvor mange flere talenter, der gemmer sig i vore bette land.
Tilgengæld er jeg blevet hooked på den engelske udgave, som sendes på DR3 tirsdag aften. Talentmassen er tilsyneladende noget større i England… altså, jeg er ikke en skid musikalsk, men i mine ører er de tosset dygtige stort set allesammen.
Den unge ‘Kevin Costner’ herover er en af mine favoritter og han må da gerne være ‘the man who wakes up next to me’ (:
De andre kan man se/høre her
-
Morgenhår og morgenmusik
-
Søndagsyndling
Birdy – People Help The People
-
Dagen hit i ‘Radio Polo’…