• Et øjeblik...

    Hellere må jeg det…

    Mon ikke bare denne lidt våde og grå pinsedag skal bruges på de ting, som så nemt bliver forsømt, når livet leves udendørs.

    Støvsugeren skal nødvendigvis findes frem, for jeg kan mærke under de bare fødder, at en del af Grønhøj Strand er slæbt hjem i Arabellas pels og nu gavmildt er drysset rundt omkring på gulvene. Badeværelset trænger til en omgang. Og selvom næste uge for mit vedkommende kun er på tre dage, skal der alligevel forberedes lidt tøj.

    Og mens kosten svinges kan jeg så gå og drømme om de sidste par dages dejlige selskab, sol på næsen og madpakker i grøftekanter.

    God 2. pinsedag til dig!

  • Et øjeblik...

    Atter en mandag

    Når man kl. 5.30 kan gå tur med den rødhårede i det første morgenlys og med fuglekvidder i ørene, så er mandag morgen faktisk ikke det værste, man kan komme ud for.

    Jeg smutter ud af døren på vej til endnu en dag på kontoret. Poden får lov at sove videre. Hun er hård ramt af sygdom og har brug for en dag eller to mere til at komme sig.

    God mandag til jer derude!

  • Et øjeblik...

    Bling bling

    Når jeg ser mig selv i spejlet her til morgen kan jeg tydeligt se, at der har været teenagetøser i min makeup nytårsaften. Mine pensler har været brugt til glimmer… men pyt sådan en mørk mandag i januar kan jo også være en fest. Eller noget.

    God mandag – med eller uden bling-bling 🙂

  • Et øjeblik...

    Vi gik ikke ram forbi…

    I dag nåede krisen mit firma.

    Som et led i en større spareplan blev der i dag sagt farvel til 27 kolleger på landsplan. Én ganske tæt på. Det er afgjort ikke rart, hverken for de det går udover eller for os andre.

    Det var hvad, der skulle ske i år. Vi, der er tilbage, kan ånde lettet op. For nu. På sigt og over de næste 4 år, skal der desværre nedlægges endnu flere stillinger. Det fører uvægerligt en masse negativt med sig i form af utryghed, gangsladder, løse rygter og tisken og visken.

    Vi har været gennem turen et par gange før for år tilbage, og jeg kan stadig huske det som en hæslig tid.

    Det er det ve’gud stadig!

  • Et øjeblik...

    :-)

    En enkelt arbejdsdag venter i dag… og derefter 6 fridage.

    Sådan en mandag gider jeg godt! 😀

  • Et øjeblik...

    Blid start

    En hurtig beslutning resulterede i at min arbejdsdag sluttede allerede til middag… man skal jo helst ikke lægge for hårdt ud efter en hård weekend (og mine kolleger skulle nok gøre mig en tjeneste en anden dag 😕 )

    Jeg fik derfor nået hængepartierne (læs: nullermændende) fra i går inden mandagens obligatoriske besøg i lægehuset. Og bagefter var det helt herligt at kunne komme ud en ordentlig tur, mens det stadig var lyst.

    Den rødhårede og jeg spenderede en times tid i skoven – i bidende kulde. Som hundemenneske har jeg selvfølgelig noget ordentligt tøj og har intet mod kulden, der får den røde farve frem i kinderne og næsen til at løbe – nærmest tværtimod… det eneste, der sådan mangler for at gøre mig og Arabella rigtigt glade er noget sne – og gerne snart.

    Tak! 

    .