• Damn det er hot

    .

    Hr. Bjerres wok ret

    IMG_1324-Edit

    3 gulerødder halveret og skåret i 5 cm lange stænger
    2 porrer i tynde skiver
    400-500 g kyllingbryst skåret i strimler
    2 spsk olie
    4 fed hvidløg
    2 tsk Sambal oelek eller anden chilipasta
    1 lime eller citron
    1 ds kokosmælk
    frisk koriander

    Kom 1 spsk olie i en rygende varm wok/pande og brun kødet heri. Tag det op og læg det til side på en tallerken.

    De pressede hvidløg svitses ved god varme. Gulerødder og porrer tilsættes. Steg nogle minutter. Tilsæt Sambal oelek eller anden chilipasta.

    Tilsæt lime/citron saft og kokosmælk. Lad det koge op og vend det stegte kød i.

    Smag til med salt og peber.

    Drys evt. med frisk koriander inden retten serveres med ris.

    Det smager skønt og er nemt at lave.

    Vi endte med at spise nærmest i undertøj, så pas lige på med den der Sambal oelek… den er hot. To teskefulde er i overkanten og næste gang starter jeg med én – man kan jo altid smage til med mere, hvis man ikke synes det er hot nok (:

    Velbekomme!

    0
  • Æggemad

    Mekanikeren viste sig at være leveringsdygtig i andet en mekanik… nemlig i æg (:

    Therese lavede omelet efter opskrift af Camilla Plum i sidste uge og metoden med den meget varme pande og den meget varme olie skulle prøves. Og det funkede. Også selvom min pande er med teflon og vasket af undertegnede og ikke af jomfruer i strandsand ved fuldmåne.

    Det endte i en let og luftig æggemasse med masser af grønt fra IKEA haven og hvad køleskabet ellers kunne byde på… champignon, tomat, forårsløg og en smule bacon.

    Der er stadig mange æg tilbage – og sidder du nu med en eller anden opskrift på mad, bagværk, dessert eller lign., hvor der skal bruges mange æg, så giv endelig et pip.

    0
  • Hverdagsmad

    Lidt inspiration til hverdagsmaden…

    Klassiske kødboller i tomatsovs

    Til 4 personer

    Kødboller:
    400 g hakket kalvekød eller oksekød
    ½ bdt. frisk basilikum, finthakket
    1 alm. løg, pillet og finthakket
    2 fed hvidløg, finthakket
    2 blommetomater , finthakket uden kerner
    1 spsk. olivenolie

    Kom alle ingredienserne i en passende skål og bland det godt. Form så ca. 16 små kødboller. Lad kødbollerne “trække” i køleskabet ca. 45 minutter. Herefter tages de ud og steges i oliven olie på alle sider.

    Tomatsovs:
    600 g tomater , flækket og uden kerner, eller 2 dåser flåede tomater
    ½ l fond eller kogt vand med bouillon
    1 løg, pillet og finthakket
    1 rød peberfrugt, befriet for kerner og finthakket
    50-60 g bladselleri (kun det lyse, dvs. bunden af en stængel), finthakket
    50 g smør
    2 spsk. hvedemel
    ½ bdt. basilikum, grofthakket
    2 fed hvidløg, finthakket

    Smelt smør i en stor tykbundet gryde og pisk melet i.

    Tilsæt løg, selleri, peberfrugt og hvidløg. Det skal svinges godt rundt.

    Der tilsættes ½ l vand med en bouillonterning.

    Tilsæt tomater og basilikum. Lad det koge i mindst 10 minutter og smag til med salt, peber og sukker. Du kan med fordel stavblende det hele – og så lige smage til igen.

    Tilbehør:
    300 g fuldkornsspaghetti
    100 g parmesan, revet

    Server det hele rygende varmt med revet parmesan på toppen.

    0
  • Mere rabarber

    Rabarber koldskål

    Rabarber mos:
    200 g. rabarber (skyllede & fint snittede)
    50 g. sukker
    1 vaniljestang
    1 dl. vand

    Vaniljestangen flækkes på den lange led og vaniljekornene skrabes ud med en lille kniv og mases sammen med 1 tsk. af sukkeret på bordet med en palet, således at kornene skilles ad. Vaniljesukker, den tomme vaniljestang, sukker, snittede rabarber og vand koges mørt under låg, ca. 15 minutter. Den tomme vaniljestang fiskes op. Blend til mos og afkøl.

    Rabarber koldskål:
    100 g. pasteuriserede æggeblommer
    50 g. sukker
    ½ l. tykmælk
    ½ l. kærnemælk
    Al rabarber mosen

    Æggeblommer og sukker piskes til tyk “snaps”. Tilsæt den afkølede rabarbermos, mens der piskes. Tilsæt tykmælk og kærnemælk, mens der piskes.

    Serveres fuldstændigt afkølet med sprøde kammerjunker.

    Jeg ender som den rene Mette Blomsterbergs og resultatet er… if I may say so… ret marvellous (:

    0
  • Spaghetti Genovese

    Til aften har vi fået Spaghetti Genovese efter opskrift i bogen “Funky hverdagsmad”.

    • Lækker og nem mad uden kød.
    • Tilberedningstiden er ca. den tid man bruger på at skrælle og koge kartoflerne.
    • Man skal kunne lide basilikum pesto for den smag er ret dominerende.
    • Jeg kunne ikke finde “pappardelle pasta”, så jeg brugte bare almindelig frisk pasta – og pasta er vel pasta uanset faconen!
    • Poden har pakket en lille bøtte, hun vil have med i skole i morgen, for retten er også ret velsmagende, selv om den er kold.
    • Og retten bliver ret hurtig kold… man bør nok følge opskriftens råd om at servere i varme tallerkener.

    Alt i alt en god madoplevelse.

    400 g kartofler
    200 g grønne bønner
    500 g pappardelle pasta
    2 spsk pinjekerner
    100 g god færdig pesto*
    1 bdt basilikum
    50 g friskhøvlet parmesan
    salt
    frisk kværnet peber

    Skræl kartoflerne og kog dem møre i en stor gryde i letsaltet vand. Nip bønnerne og kog dem med de sidste 4-5 minutter, indtil de er møre. Hæld kartofler og bønner op i en sigte

    Kog pastaen i rigelig, letsaltet vand efter pakkens anvisning.

    Rist pinjekernerne på en varm pande, til de tager farve.

    Vend pastaen med pesto, kartofler og bønner. Smag til med salt og peber.

    Server retten i varme, dybe tallerkener med ristede pinjekerner, plukket basilikum og høvlet parmesan.

    Vi fik groft brød til.

    * Jeg har altid hjemmelavet pesto på køl efter min nieces opskrift… så ikke noget købe pesto her:

    3 håndfulde basilikum
    1-2 håndfulde persille
    1 håndfuld pinjekerner
    1 fed hvidløg
    50 g parmesan
    1 tsk citron
    1,5 dl. rapsolie
    ½ dl olivenolie
    lidt salt

    Blend det hele sammen. Smag til.

    0