-
Ferie, ferie, ferie
Nanna er lige kørt glad i skole til sidste skoledag før sommerferien – syngende; ferie, ferie, ferie 😉
Hun glæder sig til i morgen og har efterhånden fundet ud af, at hun ikke behøver være ked af det på mine vegne – hun skal nok få en god ferie med sin far, og det bliver sikkert også vores tur en dag.
Jeg glæder mig til gengæld ikke til i morgen. Jeg har ikke prøvet, at måtte undvære Nanna så længe og den sidste uges oplevelser, har i forvejen gjort mig noget hudløs, så jeg skal ærligt indrømme, at jeg frygter de kommende 8 dage. Jeg er glad for, at jeg skal på arbejde nogle timer fra tirsdag, så sker der i hvert fald lidt og jeg kan få adspredt tankerne.
-
Modvind i livet og på cyklestien
Det var herligt at mærke hjerte og lunger arbejde næsten normalt på cykelturen frem og tilbage til byen. Jeg havde god modvind hjemad, fyldte cykelkurve og selvom jeg pressede lidt på, blev jeg ikke dårlig af det. Jeg slipper vist helt uden men af den her omgang, og det er jeg svært tilfreds med.
Nu skal jeg så bare have et ½ år til at gå med medicin, blodprøver OG STØTTE- STRØMPE… inden jeg vender tilbage til en normal tilværelse og forhåbentlig lidt medvind i livet.
Jeg forventer at starte på arbejde på tirsdag. Jeg er fortsat meget træt både fysisk og mentalt, så efter aftale, starter jeg med 4 timer om dagen og skal møde fra kl. 10 til 14 – så må jeg se hvordan det går. Jeg skulle ha’ holdt ferie i næste uge – men med Nanna på Kreta, er der ingen grund til jeg er hjemme, så den er udsat indtil videre. Jeg har så ferie igen i uge 29 og 30, men har ingen planer endnu om indholdet!
-
Nedtællingen er begyndt…
Mens jeg lavede mad faldt mit blik på kalenderen, der hænger i køkkenet og jeg opdagede, at om præcis en måned, i dette øjeblik, sidder Nanna og jeg på flyet til Kreta – vores første ferie alene. Slet ikke en dårlig tanke!
Selvom der er mange andre ferieformer jeg foretrækker frem for charterferien – glæder jeg mig alligevel. Det er dejligt ukompliceret, vi kan flyve direkte fra Aalborg og skal stort set ikke lave andet end at ligge og flyde med vores popo i vandkanten og nyde solen. Og så er græsk mad noget af verdens bedste, efter min mening. Hotellet hedder Marakis og ligger ca. 10 km uden for Chania – ikke at det siger mig ret meget, for jeg har aldrig været på Kreta, men mon ikke det minder en hel del om det andet Grækenland jeg kender.
Nu tror jeg den rødhårede og jeg daffer en tur i skoven, det er skønt vejr, og det er med at nyde de lyse aftener. Jeg kunne se på DMI, at vi går en enddog meget varm weekend i møde – jeg er vist nødt til at anskaffe mig en fod til min parasol inden, så jeg kan sidde i skyggen ude på terrassen. Og så SKAL jeg altså også ha’ startet det længe planlagte pestobed – nu kan jeg vist snart ikke finde på flere undskyldninger for, hvorfor jeg ikke har fået taget mig sammen…
Min niece Line er ophavs-dame til denne pestoopskrift og som det fremgår af den, skal pestobedet selvfølgelig bestå af basilikum og persille. Nanna og jeg har den altid frisklavet i køleskabet og spiser den til stort set alt – okay næsten alt så!!!
Lines pesto
3 håndfulde basilikum1-2 håndfulde persille
1 håndfuld pinjekerner
1 fed hvidløg
50 g parmesanost (brug gerne den færdigrevede)
1 tsk citronsaft
1,5 dl rapsolie
½ dl olivenolie
lidt salt
Blend det hele sammen. Smag til.
Bon appetit og fortsat god aften!
