• Et øjeblik...

    En duft af Grækenland…

    Jeg blev begavet med dejlig olivenolie og krydderier til den græske salat, som jeg elsker. Jeg har gedefeta og sorte oliven i køleskabet. I morgen står menuen på græsk – jeg glæder mig allerede – mums!

    Prada parfumen og de 3 Juicy Tubes er mine toldfrie indkøb – de dufter også dejligt, selvom det nok ikke ligefrem er af Grækenland!

    Nanna er smuttet… der var lige en hest, der var savnet! Det gør ikke noget, jeg ved hun er i nærheden.

  • Et øjeblik...

    Exhaaaaaale

    Det blev en meget lang nat. Vi landede først i Vodskov ved 3 tiden og før talestrømmen var ophørt, indkøbene vist frem og billederne bladret igennem var det blevet meget meget sent – eller meget tidligt om man vil.

    Men det er okay – de er sikkert hjemme igen, er brune og glade at se på og har haft en rigtig dejlig uge – det er det vigtigste!

    Da jeg så det her billede tænkte jeg: for søren, min søde lille unge er jo blevet en smuk ung pige…

  • Et øjeblik...

    Ventetiden er snart forbi

    22 grader viste bilens termometer kl. 7.30 – det bliver vist en meget varm dag. De to røde kommoder har fundet skyggen i haven, og her flader de ud indtil aftenkøligheden melder sig. Jeg tror, jeg vil gøre det samme.

    Denne dag består vist bare af ventetid for mit vedkommende, og den kan ikke hurtigt nok få en ende.

     

     

     

     

     

  • Et øjeblik...

    Ham må jeg bare se…

    Jeg har haft poden på messenger igen i dag. Det fremgik af samtalen, at hende og hendes far har fået en ny ven dernede – Steen hedder han og ham har de vist tilbragt en del tid sammen med. Det er selvfølgelig hyggeligt, men jeg mente jo, at det var mig, der burde møde sådan en enlig fyr… men til det svarede Nanna, at det ikke var noget for mig; han er mindst 50, han tyk og han taler uafbrudt! Jeg forsøgte med lidt forsigtige argumenter om at udseendet og alderen ikke betyder så meget… svaret kom prompte: Han ligner en hvalros!

    Hmmm, han blev pludselig interessant af helt andre årsager og ham må jeg bare se 😉 så nu har hun fået ordre om at tage billeder, når de skal spise sammen med ham i aften.

  • Et øjeblik...

    Postkassehilsen…

    Der lå sørme allerede et postkort fra poden i postkassen. Det er nu ikke fordi jeg mangler at høre fra hende. Jeg har dagligt modtaget hilsner pr. sms og i går “snakkede” vi også på messenger en lille halv time – jeg beklager mig skam ikke, det er dejligt at høre hun har det godt!

    Monstro hun savner sin mor lidt alligevel 😉

  • Et øjeblik...

    Small-talk

    Sikke glad jeg blev, da min computer pludselig sagde “PING”… det var min pode fra en internatcafé på Kreta, der forsøgte at kontakte mig via Messenger. Jeg havde ellers fået slettet mine få kontakter (ved en fejl), men hun kunne altså alligevel finde mig. Det blev til en hyggelig ½ times små snak 🙂

    Jeg glæder mig til hun kommer hjem… hvis nogen skulle være i tvivl!

  • Et øjeblik...

    Neger Nanna

    … hehe, sådan er poden begyndt at underskrive sig i de daglige sms’er, der tikker ind fra det græske øhav. Jeg må vist hellere lige ofre et par tyvere på Vodskov Solcenter, så jeg ikke ligner sådan en maddike, når hun kommer hjem 😉

  • Et øjeblik...

    Jeg holder øje…

    Jeg holder øje med dem… og om lidt går jeg ud og kigger om jeg ikke kan se, når de letter. Det er lidt forskelligt om det er afgangene eller ankomsterne, der passerer lige hen over hovedet på mig.

  • Et øjeblik...

    God ferie…

    Så er poden sendt med sin far 8 dage til Kreta og jeg er overladt til mig selv i rollen som dyrepasser for to hunde, to marsvin og en guldfisk! “Onkel Jimse” har lovet at hjælpe mig med hundene, hvis jeg får behov for det – det er dejligt at have ham i baghånden.

    Jeg har det okay med at det bliver de to der rejser og jeg er glad for, at se Nanna glæde sig trods det, at det ikke bliver den ferie, vi havde regnet med. Men jeg er sikker på, at hun nok skal få en dejlig tur alligevel og se lige en vejrudsigt jeg sender hende ned til – klik her

    Der ikke styr på min medicinering endnu, så jeg havde slet ikke turdet rejse, selvom jeg godt kunne trænge til at komme langt langt væk herfra og tænke på noget andet. Jeg forsøger at gøre som der står i “manualen” og undgår de fødevarer, der påvirker INR-værdien og alligevel rutsjer den op og ned. Den skulle helst ligge stabilt mellem 2 og 3 og min ligger mellem 1,0 og 3,9…  det er ikke noget jeg mærker noget til, men er den for lav er risikoen for flere blodpropper større og er den for høj er det risikoen for blødninger, der er problemet.

    Jeg håber, næste uge vil give mig lidt medvind både på den ene og på den anden måde – det trænger jeg til!