-
wub wub
Lønforhøjelse og masser af ros for arbejdsindsats, hjælpsomhed og bidraget til den positive stemning på kontoret… det er da ikke så ringe at gå på weekend med 🙂
-
Regnvåde junidage
Bilen var lånt ud til et jordemoderbesøg torsdag – så jeg nød dagen på hjemmekontoret.
I nattøj og med morgenhår.
Det er så skønt.
Inden jeg satte mig bag skærmen travede hundene og jeg en tur i skoven. At der er tid til det, er noget af det jeg nyder allermest ved at kunne arbejde hjemme. Også selvom det til morgen blev en temmelig våd fornøjelse.
I dag er jeg tilbage på kontoret. Det kan også noget. Noget andet. Snak, sparring, grin og masser af kundekontakt.
Ligesom med vejret tror jeg, at det er afvekslingen gør noget godt.
Vores nye mand på kontoret har vist sig at være lige så behagelig som førstehåndsindtrykket gav indtryk af. Når man, som vi, kun er 4 er det sørme vigtigt, at det er mennesker man trives med.
Jeg talte med en på et tidspunkt, som er på en mindre arbejdsplads, hvor stemningen mellem et par af medarbejderne (voksne kvinder) er så dårlig, at det fuldstændig dræber arbejdsglæden for alle.
Jeg har bestemt heller ikke været ‘kærester’ med alle mine kolleger, men på en arbejdsplads må man da for pokker formå at opføre sig voksent.
Kvinder kan være forfærdelige, intrigante og sladdervorne… især over for hinanden.
Det var i øvrigt et rutinetjek ved jordemoderen. Uge 36+0 og en skønnet vægt på 2900 gram. Jeg har forudset, at det bliver en 4 kilos baby 🙂
Alt er i den skønneste orden, så nu er det bare at væbne sig med tålmodighed de sidste uger, indtil hun bestemmer sig for, at det er tid til at møde verden.
-
Står på en alpetop
Onsdag har været en af de rigtig gode…
Til morgen havde jeg et meget meget positivt møde med en rådgiver fra mit pensionsselskab.
Efter snart 41 år på arbejdsmarkedet kan jeg ikke sige mig fri for efterhånden at være lidt træt.
I den branche jeg er i, går udviklingen enormt stærkt – jeg kan stadig følge med, men jeg kan også tydeligt mærke, at jeg bliver langt hurtigere drænet for energi. Det gør, at jeg på ugens hverdage føler at jeg ‘lever for lidt’ og ikke har overskud til de ting, jeg også gerne vil.
Pensionsalderen nærmer sig med hastige skridt og selvom der stadig er godt 7 år til min folkepensionsalder, så gør mine mange år på arbejdsmarkedet det muligt for mig, at trække mig inden for de næste tre år – med en (forbavsende) god økonomi.
Det var svært at få armene ned efter det møde.
Armene var også højt oppe efter et andet møde. Denne gang med en kollega, som er ved at udvikle en ‘robot’, der vil kunne fjerne de meget rutineprægede arbejdsopgaver, som også ligger på mit bord og dermed give plads til de ‘sjovere’ ting.
Måske kan den ‘robot’ ende med at forlænge min tid på arbejdsmarkedet lidt. Eller forkorte den, hvis den er alt for dygtig 🙂
Uanset er jeg på toppen i dag. Jeg er nået til et sted, hvor jeg har ro i maven i forhold til den næste fase i mit liv.
Alt er godt.
-
Jubilæum
Det er ikke kun Dronningen, der i år har 50 års jubilæum – verdensfirmaet har også.
Efter nogle indledende øvelser blev firmaet officielt stiftet den 27. januar 1972 af danske kommuner og regioner.
Jeg har meget snart været ansat i 41 år og deltog dermed også i fejringen af 10 års jubilæet.
Det er jo helt crazy at tænke på.
Billedet er fra et firmablad, som udkom hver måned i en årrække. Det er mig, der svinger de store magnetbånd – året er 1984. Magnetbåndene indholdt svimlende 160Mb data – data indberetninger fra kommuner og regioner.
Jeg var den ene af tre piger, der blev ansat som et eksperiment i maskinstuen (nogle vil sikkert hævde, at min ansættelse fortsat er et eksperiment ;-)).
Det var en ren mandeverden og det ville man gerne bløde lidt op på ved at ansætte en pige på hvert af de tre skiftehold. Til at begynde med var det nogle meget korte kontrakter vi fik, men jeg endte med at være ansat i det job i 11 år før jeg søgte og fik job andet sted i firmaet.
Det er et stort firma og jeg har gennem årene haft flere og meget forkelligeartede jobs. Hvis ikke det var fordi, at jeg havde alderen mod mig, tog jeg gerne 60 års jubilæet med også.
-
Er det allerede fredag
Ugen er lige straks omme – det skete nærmest som et knips i fingrene.
Den har været travl.
På jobbet vil opgaverne ingen ende tage. Det er spændende, udfordrende og trættende på samme tid. Når jeg slukker pc’en for at holde fri, summer hovedet og det er skønt at pakke hundene og køre i skoven eller til stranden.
Hjemme kæmper jeg med min norske genser, hvis bærestykke ikke helt vil, som jeg vil. Der er borter, som er strikket i ribmønster – skiftevis en omgang ret og en omgang rib – det dur bare ikke at tage masker ind i sådan et rib stykke.
Det blev grimt og jeg måtte trævle 20 cm op. Selvom jeg første tænkte, at det kunne jeg nok leve med… men nej, det ville jeg aldrig blive tilfreds med. Så improviserede jeg – og har også trævlet den del op!
Jeg kæmper videre og skal nok få det til at lykkes!
Det er Rauma garn præcis som for 34-35 år siden – det er ren nostalgi.
I ugen har jeg undret mig over
- I episoden 21 af Rejseholdet har Johnny og Fischer hentet takeaway, da der sker noget, så de er nødt til at smide maden fra sig og løbe… eller det vil sige emballagen, for hvor maden blev af i de 5-6 flamingokasser melder historien ikke noget om, men de er i hvert fald tomme da de rammer jorden!?!
- Verisure og Spil-Nu tv-reklamerne vinder præmien for tidens mest fordummende reklamer!
- Antivaxxere? Hvis man ikke vil vaccineres… så lad da være, men nu har vi så hørt det!!!
- Kommer vi til Amsterdam i år?
-
Fredags farvel og polske pudsigheder
Vi har aldrig mødt hinanden, men de sidste par år har vi talt i telefon mindst et par gange om dagen, både fagligt og privat. Vi har haft et fantastisk samarbejde og været hinandens livliner i hver vores virksomhed. Dagens samtale bliver den sidste. Hun skal videre ud i verden. Jeg bliver, hvor jeg er… jeg render jo ikke sådan bare fra min plads (40 år… så ved man et og andet ;-)).
Jeg havde sendt hende blomster med et ønske om alt det bedste og vi blev begge lidt rørstrømske da hun ringede og sagde tak. Vores allersidste samtale. I hvert fald i det her regi. Man ved jo aldrig om vi støder på hinanden igen.
…
Fredag bød også på en times introduktion til “The Polish way of working”. Vi har en polsk kollega – dansk talende, dansk gift, dansk uddannet, men nu igen bosat i Polen og den helt rigtige til at introducere os til polsk arbejdskultur. Det gav en del AHA oplevelser.
Kort efter introduktionen havde jeg et ugentligt møde med netop Polen. En polsk leder og en ditto medarbejder. De var begge på med webcam, men man skulle se godt efter om der virkelig var livebillederne af medarbejderen. Kun øjnenes blinken afslørede, at der var liv.
Vi have så lige hørt, at hierakiet i Polen forhindrer medarbejderen i at åbne munden når en overordnet er til stede. På disse møder oplever jeg også, at den polske leder ikke henvender sig til mig, men til min leder og det er der så en grund til.
En af de spøjse ting jeg har bidt mærke i er deres profilbilleder på Skype og Teams. Billederne er top stylede med det resultat, at når man ser dem på webcam kan det være svært at tro, at der er tale om samme person.
-
Jeg samler på mærkelige mærkedage
Kl. 13:44 i dag havde jeg en af de mere kuriøse mærker i min kalender.
Det var på det tidspunkt præcis 10 år siden på minuttet, at min tidligere chef ringede og fortalte, at jeg var valgt til jobbet som teknisk konsulent.
Jeg kan huske, at jeg stod nede på Vodskovvej og tog mod opkaldet. Bagefter dansede jeg en lille glædesdans.
Jeg blev beskyldt for meget i den forbindelse. Blandt andet af en tidligere kollega, som efterfølgende på skrift (til firmaets ledelse) har udtrykt sit mishag, at jeg ikke var kvalificeret til det job og kun fik det fordi chefen var ‘vild med mig’, som han formulerede det. Faktum er, at jeg er der endnu. Det er han ikke.
-
En vigtig dato
31.07.20 er en vigtig dato for mig.
Har du fulgt med herinde ved du, at jeg ikke altid føler mig lige sikker i mit job, men da jeg gik hjem i dag nåede jeg første delmål: at nå mit 40 års jubilæum.
Det falder den 16. februar 2021 og da man også har jubilæum selvom man skulle befinde sig i en opsigelsesperiode, så er jeg nu ovre den hurdel.
Det var bestemt ikke et jubilæum, jeg havde regnet med at nå da jeg som 18 årig trådte ind i firmaet første gang, men med så stort et hus har der været rig lejlighed til at udvikle sig.
Teknisk konsulent er den sidste i en lang række af stillingsbetegnelser. Det er meget forskellige jobs jeg har haft i de år, og en uendelig række af kolleger og ledere har sat deres aftryk i mit liv.
Jubilæet skal ikke fejres i firmaet som mit 25 års jubilæum blev det. Dengang var kantinen fyldt til min reception, men også her er sket en kedelig udvikling og det er blevet en tam affære.
I stedet planlægger jeg, at invitere de mennesker, der har haft betydning for mig i mit arbejdsliv – både kolleger og ledere – til en privat reception.
For fejres skal det squ – og så er det oven i købet sådan, at 40 års jubilarer bliver indstillet til fortjenstmedaljen, så når mit arbejdsliv en gang er slut skal jeg også en tur på Amalienborg.
Jow jow.
-
Vi har vundet i lokale lotteriet
Det er nu 3 uger siden vi flyttede i nyt kontor og vi kan høre på kunder, der kommer ind at misundelsen er stor. Vi er helt klar over, at vi har vundet i lokale lotteriet og nyder det hver eneste dag.
Andre steder i huset sidder man som sild i en tønde og mange steder er man generet af støj fra kolleger, der taler for højt i telefon, går snakkende gennem kontoret eller råber på tværs af lokalet.
Vi er tre. Her er stille bortset fra lyden fra radioen, der kører på vores store tv. Vi har eget *tekøkken. Mødelokale med køleskab og plads til, at vi kan sidde og drikke fælles morgenkaffe.
Det er det gamle smedeværksted og for en måned siden kunne det være svært at se, at det kunne blive et kontor, som det ville være rart at opholde sig i. Det blev malet, lagt tæppe på gulvet og monteret plisségardiner og nyt loftlys. Vi har kunst på væggene og de kunstige planter som jeg gemte da vi ryddede min fars lejlighed pryder vinduerne.
Det er blevet mega godt, som min chef ville sige, og for en gangs skyld vil jeg give ham ret.
* Hvorfor hedder det mon et tekøkken. Vi laver altid kun kaffe.
-
Mandagmorgen
I halvanden time fra morgenstunden havde jeg ingen netværksforbindelse og var derfor fuldstændig afskåret fra at lave noget som helst.
Jeg var ramt af 802-1.exe – hvad hulan den så gør andet end at lave ulykker.
Den ramte i spredt fægtning rundt omkring i firmaet og først da min maskine blev whitelistet var der hul igennem og jeg kunne fortsætte arbejdsdagen.
Man kan også lukke så mange sikkerhedshuller, at man lukker dem ude som faktisk har et lovligt ærinde.
Det var også i dag vi gik live med ServiceNow – vores nye ITSM system. Vores lille afdeling har dispensation til fortsat at lave ting i vores gamle værktøj. Ting som slet ikke er klar i det nye, så for mit vedkommende er overgangen gået gnidningsløst.
Bortset altså fra 802-1.exe!
