-
Fødselsdag
Det er 6 år siden vi tog mod denne skønne bande… Lauritz, Mads, Agnes, Ingeborg og Maude… også kaldet matador kuldet.
Det var nervepirrende og spændende. Vores første kuld. Men det gik godt. Alle kom godt i vej og fik dejlige nye familier. Desværre skete der så meget senere hen, at vi mistede forbindelsen til de fleste. Men skønne det var de, og holdt os travlt beskæftiget i de 8 uger de boede hos os.
-
Apropos
-
Excellent, CERT, CACIB, BIM og hvad har vi… :-)
Det var en rigtig god dag for Diva (th), som kommer fra min lille kennel, og er født som Heart Mates Maude. Excellent, CERT, CACIB og BIM… er der noget at sige til, at smilet var stort hos både opdrætter (mig) og ejer (Rikke).
Jeg ved desværre ikke hvem hannen, som blev BIR, er – men et smukt eksemplar af racen er han i hvert fald.
UPDATE – det smukke handyr hedder Estruphus’ Canicule 🙂
Desværre var det en kold omgang, så der var ikke den store lyst til hygge ved ringsiden. Efter at Nanna og jeg havde provianteret og brugt en mindre formue på griseører, oksehud, tyretissemænd og legetøj tog vi bussen hjem igen – i regnvejr – og så snart vi var inde af døren smuttede vi i tørt (nat)tøj og så har den stået på indendørseftermiddagshygge.
-
Pedigree Dogs Exposed
Med min store interesse udi hundeverdenen blev jeg ganske rystet over en tv-udsendelse, jeg tilfældigt faldt over på norsk tv. Den omhandlede de ganske alvorlige konsekvenser af årtiers indavl blandt engelske racehunde.
I England findes der (iflg. udsendelsen) ikke noget, der hedder avlsrestriktioner og formanden for den Engelske Kennel Klub kunne intet forkert se i, at avle på f.eks. far/datter eller bror/søster… jeg ved ikke, om I kan forestille jer, hvad det på sigt vil betyde for en race?
Et eksempel var en stor undersøgelse lavet på racen mops. Der findes ca. 10.000 mops i England, men genetisk kun 50 forskellige individer!!! Havde det været hos et dyr i naturen, man havde så lidt genetisk materiale, ville man betegne det som “stærkt udrydningstruet”.
På Cruft (berømt engelsk udstilling) i 2003 vandt et misfoster af en pekingeser, som efter turen rundt i ringen måtte ligge/sidde på en ispose ellers risikerede den at dø af overophedning pga. vejrtrækningsbesvær…
Læs mere her – eller se selv udsendelsen, hvor der er mange flere grumme eksempler – du kan se den her