Fødselsdag

Det er 6 år siden vi tog mod denne skønne bande… Lauritz, Mads, Agnes, Ingeborg og Maude… også kaldet matador kuldet.

Det var nervepirrende og spændende. Vores første kuld. Men det gik godt. Alle kom godt i vej og fik dejlige nye familier. Desværre skete der så meget senere hen, at vi mistede forbindelsen til de fleste. Men skønne det var de, og holdt os travlt beskæftiget i de 8 uger de boede hos os.

0

16 Comments

  • Birthe

    Hej Mette, Tillykke med 6 års fødselsdagen………….
    Men der ud over kan jeg bare ikke gi’ dig ret. Det er dit ansvar som opdrætter at holde kontakt med dine hvalpe…. Også når de blir’ ældre !!! Du har lavet det her kuld, så må du dælme følge dem til dørs…. hvad er deres HD – AD status…. , hvordan ser sundheden ud på hele kuldet… Du skal simpelthen være med fra de fødes…. til de går over regnbuebroen !!! Du kan selvfølgelig tabe en enkelt hvalpekøber, men du kan sku’ ikke tabe næsten et helt kuld.
    Jeg forstår næsten ikke at du kan glæde dig over et kuld du ikke længere har kontakt til…. det er jo netop kontakten til vores hvalpekøbere der gør at vi gider alt det her.

    Hilsen Birthe, opdrætter af leonberger.

    • Mette

      Nu skal man passe rigtig meget på med at dømme mennesker efter at have læst 5 linier på en blog… og i særdeleshed når man ikke ved noget om det menneskes liv i øvrigt…

      • Rikke

        Hmm ! Er glad for jeg her valgte at sætte mig på mine hænder, i stedet for at fyre en hurtig salve af, hvilket så absolut var min første indskydelse.

        Vigtigst af alt er det vel, at man har givet sine hvalpe et godt hjem, hvor de er elsket og værdsat. Det er bestemt ikke alle hvalpekøbere der har interesse i at invitere opdrætter ind til nærmere bekendtskab/have opdrætter hængende over nakken som en anden kontrol-instans. De vælger racen, fordi den har noget at give dem, noget som hverken er udstilling eller opdræt. Det gør dem ikke til dårlige ejere eller opdrætter til en ligeglad/dårlig opdrætter. Det viser bare man har respekt for andre menneskers grænser og ønsker.

        Så Mette, glæd du dig over dine hvalpe. Du ved de har fået gode hjem, og de er elskede. Det må bestemt være det vigtigste 🙂

  • Olines

    Hvor er de skønne! Vi er midt i alt det med hvalpe og hvor er det bare en skøn tid og vi hyler hver eneste gang vi sender en hvalp afsted. Faktisk tager yngste hjemmefra når hvalpene flytter, hun kan ikke klare at sige farvel. Men heldigvis kommer de jo til gode familier vi selv har valgt:)

    • Mette

      Jeg ved jeg har valgt gode familier og har sikret mig, at hvalpen får det godt, så jeg synes ikke det har været SÅ slemt. Den enese, der var meget svær, var Hagrid som vi sendte til Island. Han var 8 måneder gammel før han var klar til eksport og det er altså længe, at have en hvalp gående. Det måtte vi love vores datter ALDIG at gøre igen.

  • Ullala

    Hej du!

    Snublede lige over din hyggelige blog – Vi har en del til fælles, nemlig vore kære poder & pelsdyr – Så hvis du ikke har noget i mod det, så bliver jeg hængende 🙂

    Du er velkommen “hos mig”!

  • Heidi

    Åh, hvor er de nuttede. Og sikkert lige så store som sådan nogle skal være efter 6 år:-)

    Jeg er som nævnt tidliger helt tosset med navnet Maude! Prøvede et øjeblik at overtale manden til at vores rødhårede skulle hedde det. Måske mest fordi jeg syntes det kunne være så sjovt at bede maude om at gå hen og lægge sig:-)

    Karla er delvist på højkant igen. Men sådan en tur ved dyrlægen med efterfølgenden langt ar på maven holder hårdt.

    Der er for øvrigt åbent hus i kolding på hansenberg den sidste lørdag i januar hvis det var noget. Og jeg skal ned og tale med grundforøbs elever den 18 januar hvis i har lyst til at høre mig og en fra biomedicinsk snakke så smut forbi.

    heidi

    • Mette

      Karla er nu også rigtig godt 🙂

      Poden er på vej til Irland (3 ugers praktik på hestestutteri) den sidste lørdag i januar, ellers ville vi meget gerne været kommet.

  • Monica

    OMG! hvor er de bedårende ! godt det er så meget arbejde med hvalpe, ellers kunne man nemt komme til at beholde dem alle… eller hvad ?

    • Mette

      Det er et kæmpearbejde, så vi har faktisk ikek været ked af at se dem rejse.

      Den eneste hvor vi hylede stort var da Hagrid fra vores 2. kuld skulle rejse. Ham havde vi i 8 måneder inden har var klar til at blive sendt til Island. Dét var hårdt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *