• Et øjeblik...

    I mit næste liv vil jeg være en hund

    IMG_1762-Edit

    Mens jeg knoklede i haven lå Ninjaen blot og nød solen… fuldstændig upåvirket af alle mine anstrengelser!

    IMG_1749-Edit

    Jeg lånte mig til en selvkørende plæneklipper og så var det græs i øvrigt slået i løbet af no-time. Bedene er luget og kantet og der er ryddet op både her og der – så skulle der komme en haveinspektion er jeg klar (:

    210413page

    De sorte fødder er skrubbet rene, det rene soltørrede sengetøj lagt på, der er en hjemmelavet pizza nr. 31 i ovnen og øl på køl…

    – selvom jeg ikke er en hund, skal jeg nu ikke klage!

  • Et øjeblik...

    Syvhundredeotteogtres

    IMG_1728-Edit-2768 liter jord… syvhundredeotteogtres… det er altså seriøst meget.

    Særligt når det skal hentes hjem i Poloen i sorte sække.

    Inge havde regnet mængden ud og Dorthe fortalt, hvor jeg kunne hente det.

    Hou Genbrugsplads havde et bjerg af af jord at tage af. Kvit og frit.

    Jeg har dog ikke fyldt kasserne med jord.

    Jeg har lagt dræn i bunden og de skal alle 4 have et top lag af så- og prikle muld.

    Men arme og ryg føles som om de har slæbt mindst 768 liter jord!

    Jeg har sået persille, koriander, basilikum og timian i minidrivhuset, som skal ud i en af kasserne når risikoen for nattefrost er væk.

    En anden skal fyldes med løg.

    En tredie jordbær.

    Men hvad skal jeg havde i den fjerde..?

  • Et øjeblik...

    Højbed eller meget høj(t)bed

    Højbede skal der til i haven og den slags er dyre – hvis man da ikke lige falder over ideen med at benytte pallerammer til formålet.

    Pallerammer er nemme at få fat på – bare ikke til en pris, jeg gad betale. XLbyg skulle fx. havde 129 kr. pr stk.

    Tilfældigt kom jeg forbi “Pallefabrikken Hel-trans” og her annoncerede de lige præcis i denne uge (troede jeg) med netop pallerammer:

    Pallefabrikken Hel-Trans ApS holder fredag d. 20/4 2012 åbent helt til kl. 17:00, og lørdag d. 28/4 2012 fra kl. 9:00 – 12:00. De dage har vi pallerammer til højbede til super priser.

    At jeg fuldstændig havde overset, at det var en opdatering fra sidste år, er en mindre detalje – jeg skylder skylden på de manglende briller.

    Prisen var dog stadig super (set i forhold til XLbyg) og Poloen blev fyldt op på vejen hjem.

    Rammerne har fået træbeskyttelse og og i morgen bliver de foret med plastik… og så skal der etableres højbede med jordbær, løg, krydderurter og hvad har vi.

    De er 60 x 80 x 20 og skal stables 2 og 2… hvor mange liter jord skal jeg mon have fat i for at fylde dem?

    paller

  • Et øjeblik...

    Det kribler i fingrene

    Tomaterne har fart på – alt for meget fart på.

    Jeg er bange for de blive meterhøje før de kan komme i jorden.

    tomatspire

    Selvom solen skinner og det kribler i fingrene for at så og plante i haven, så er det for tidligt endnu. Jorden er simpelthen ikke varm nok. Slet ikke til tomater.

    Men holder vejrudsigten tror jeg på, at det kan lade sig gøre næste weekend.

    Måske.

    Jeg vil dog i haven på min mandags fridag.  Forhavens bed er en kedelig affære og den har jeg tænkt mig at rydde for gamle planter. Her skal senere plantes nogle buske/træer og sås noget græs, så den er nem at holde.

    Den ligger i skygge hele dagen og jeg skal derfor have fundet nogle planter, der kan trives unde de forhold.

    Ved du noget om haver og kan gi’ et tip, så tager jeg gerne i mod (:

  • Et øjeblik...

    Tomato tomato

    Det er heldigt jeg har et macro objektiv for den her spire er lille bitte og knap synlig i potten… men den er der og er, sammen med tre andre af samme slags, første tegn på tomatplanter.

    IMG_1481-Edit

    Indtil videre må jeg købe mig til mine tomater.

    Jeg har taget forskud på sommerglæderne, hvor en af yndlingsspiserne er salat med tomater, seranoskinke, fyldte oliven og små pebre med pikant ost. Og selvfølgelig kold Heineken til. Sidstnævnte sprang jeg dog over i dag og nøjedes med vand.

    tomatpage

    Lige om lidt er det weekend.

    Igen.

    Arbejdsuger med kun 3 og 4 dage kunne jeg altså nemt vænne mig til. De næste mange uger er ganske korte. De allersidste feriedage, noget afspadsering og lidt flex skal fyres af og forsøde mit forår med dejlige fridage i utide.

    Inden jeg kan holde weekend skal jeg dog lige fejre min gamle makker og gode ven Niels‘ 25 års jubilæum i firmaet.

    Udover min far er han den mand, der har holdt mig ud længst… det er der squ også grund til at fejre (:

  • Et øjeblik...

    Flittiglise

    Havearbejdet stoppede ikke ved formiddagens tomatsåning.

    Vejret var simpelthen for godt til at opholde sig indendørs, så det endte med en større oprydning i haven. Det betyder, at jeg nu har sækkevis af haveaffald og tre store trapez plader, som jeg skal finde en måde at komme af med på.

    Så mangler jeg bare haven foran huset… mañana!

    Jeg venter spændt på, at der skal komme blade på buske og træer for jeg aner ikke, hvad det er, der gror i den have.

    rabarber

    Spiren herover ved jeg nu godt hvad er… det er nemlig rabarber, som jeg glæder mig rigtig meget til at plukke af til sommer og lave til grød, marmelade, kage…

    Jeg ønsker mig forresten et havegreb. Og et topnøglesæt med små/mindre nøgler. Alting bli’r squ så besværligt, når man ikke har det rigtige værktøj.

  • Et øjeblik...

    Sommertid

    IMG_1402-EditSommertid er havetid og formiddagen er brugt på at så tomater.

    I vindueskarmen.

    Jeg har sået halvdelen af frøene. Resten gemmer jeg et par uger. Just in case. Vejrforholdene er ikke ligefrem helt normale for årstiden og jeg kan risikere at første hold bliver flere meter høje før de kan komme ud.

    Mens jeg rodede med jord i haven hilste Ninjaen på naboerne mod syd.

    Det glædede mig at erfare, at det er mennesker, der tager så meget hensyn at de holder deres Beagle i forhaven, når vi er ude.

    Jeg tror nu ikke, at det bliver noget problem… da de to hunde havde gøet af og studeret hinanden gennem hegnet var der ikke mere larm – så de skal sikkert bare vænne sig til hinanden og så kan de leve fredeligt i hver deres have.

    Fredeligt kan man ellers ikke sige der er i Hals. Påsken har medført en sand invasion af sommerhusfolk og det er rigtig mange mennesker i byen. Det giver et godt fingerpeg om hvor mange, der så er til sommer…

    I dag er der flagallé på Aalborgvej, men det er ikke lykkes mig at finde ud af hvorfor… måske fejrer man bare sommertiden (:

  • Et øjeblik...

    En er vel bedre end ingen

    Én sølle erantis er hvad haven kan præstere af forårsbebudere… hvis ikke der kommer flere, så husk mig lige på, at der skal masser af løg i jorden til efteråret.

    IMG_1034-Edit

    Hvad haven ikke kan præstere af blomster pragt kan tilgengæld stuen.

    Som nævnt i torsdags var der blomster klar til mig hos Idé blomster i Aalborg og da jeg ankom til Hals i går eftermiddag var det med favnen fuld af forår.

    Tusind tak (:

  • Et øjeblik...

    Redekasser og fuglehoveder

    kiks-EditStore dele af firmaet holder fortsat vinterferie. I det mindste at dømme efter antallet af arbejdsopgaver og biler på parkeringspladsen.

    Jeg har brugt lidt tid på at Google “redekasser”… for ligesom jeg fodrer småfuglene om vinteren, ynder jeg at give mulighed for havens fugle at yngle om foråret.

    Poden har tidligere lavet havens enlige redekasse – i en 36 kvm stor have, er der jo kun plads til et ynglende mejsepar – men nu kan jeg vel godt have flere, tænker jeg.

    En redekasse koster rask væk mellem 100 og 200 kr. – det er sådan lidt i overkanten for 6 stykker træ banket sammen med et hul i…

    Næsten genboen i Hals sælger de fineste foderhuse. Ganske billigt. Og på min hunde-luftetur opdagede jeg, at han også har slået sig på redekasser.

    Til kr. 30,- pr. styk.

    Dem napper jeg et par stykker af, når jeg kører hjem i morgen.

    Billedet har ikke en skid med fuglekasser at gøre… det er vel snarere fuglehoveder. Eller noget (:

  • Et øjeblik...

    Forskud på glæderne

    Der er lææænge til, jeg ved det godt – men jeg har altså taget forskud på glæderne og købt tomatfrø.

    Først om 1-1½ måned skal de sås – inde – men man kan vel godt drømme om søde solmodne tomater allerede nu.

    Og om rabarbergrød og æblekage lavet af afgrøder fra egen have.

    Og om smukke lupiner, ærteblomster og frøken hat.

    Det må faktisk godt snart blive forår.

    tomatoes