• HANDYWOMAN… min bare!

    Den smule garderobestang kunne jeg da sagtens sætte op selv, så jeg ikke behøvede besvære nogen.

    4 pæne præcist borede huller med 4 gibs rawlplugs.

    Kun de to tager fat og nu kan jeg hverken få dem ind eller ud.

    PISOSSE!

    ? ? ?

    (update: hjembringer 1 stk. handyman i morgen)

    0
  • Nyt liv i de gamle havemøbler

    For nogle år siden overtog jeg mine forældres gamle havemøbler.

    De har været samlet og skilt af masser gange og det bliver gevind og skruer ikke ved med at være glade for. Særligt bænken var derfor ved at være temmelig vakkelvorn.

    Den årlige oliering har også været forsømt og træet skreg på behandling.

    havempage
    mobil billeder

    I weekenden havde jeg besøg af Jesper K. og han fik, med en boremaskine og en lille håndfuld skruer, sat en stopper for det vakkelvorne.

    I går blev både bord og bænk så malet.

    Sort.

    Og det ser pisse godt ud, hvis du spørger mig 🙂

    0
  • Den var aldrig gået i Aalborg

    oringeJeg henvendte mig i XL Byg for at få O ringe til mit Oras blandingsbatteri i køkkenet, som alt for længe havde lækket vand. De måtte melde pas på Oras reservedele og henviste i stedet til ‘Henrik‘.

    Jeg var lige nødt til at forhøre mig om hvem denne ‘Henrik‘ var og det viste sig at være naboforretningen (:

    Der var lys i værkstedet og jeg bankede på. Her blev drukket fyraftens øl, men jeg var velkommen og ‘Henrik‘ fandt et sæt O ringe til mig. Prisen var 45 kr. Jeg havde ikke kontanter på mig, men det var ingen hindring, “kan du ikke bare komme forbi med dem en anden dag?

    Jeg skulle hverken opgive navn eller noget men kunne køre derfra med mine O ringe.

    Man stoler på hinanden herude…

    – og vandhanen er nu tæt (:

    0
  • Kontant eller skal du skrives…

    – sådan spø’r de nu hos XLbyg i Hals (:

    Mon det betyder, at jeg kommer der for ofte. Eller noget.

    I dag var det strips og mursnor, der stod på indkøbssedlen. Ingen af delene skal dog bruges til det de oprindeligt er tænkt, så avanceret en handywoman er jeg trods alt ikke.

    Jeg betalte forresten kontant!

    mursnor

    Min ønglingsmakker var tilbage på sin plads efter vinterferien. Alligevel har det ikke været en god dag. Jeg har en irriterende og murende hovedpine, jeg havde sovet dårligt og var i det hele taget mere uoplagt end et par smukke blå øjne kunne kompensere for.

    I morgen er det heldigvis fredag. Ugens korte arbejdsdag. Efter snart 14 dage alene på jobbet er weekenden mere end velkommen.

    Jeg har fået besked om, at der hos en af Aalborgs blomsterhandlere ligger en buket klar til mig. Den vil jeg glæde mig rigtig meget til at hente i morgen og kunne nyde i weekenden.

    0
  • Ved verdens ende

    IMG_0969-Edit

    Vi gik og gik og gik… lige indtil vi ikke kunne komme længere… 4 km den ene vej og 4 km den anden. Cirka.

    Ninjaen har løbet omtrent det dobbelte… frem og tilbage, op og ned af klitter, ud i vandet og ind igen… og nu er det eneste der høres, da også en højlydt snorken over fra Biabed’en.

    IMG_0970-Edit

    Hun nyder i dén grad det nye territorie og den tendens hun havde til ikke at gide at bevæge sig, har hun helt lagt på hylden. Hun springer rundt som en anden unghund, når vi er ude og er samtidig faldet helt til ro i det røde hus.

    Jeg går stadig og roder med nogle DIY småting og jeg var ret tilfreds med mig selv i går. Ret meget faktisk. Jeg fik hængt ekstra lys op i badeværelset, pillet et unødvendigt skab ned, fjernet gamle rawlplugs og hængt håndklædeknager op.

    Flere af den slags projekter venter… sæt igang Frøken Bech, du kan godt!

    (som belønning for weekendens indsats, står søndagens menu på min livret og chokolade til kaffen (:)

    0
  • Genau richtig

    Min teori var helt rigtigt… det er en sikring, der er gået.

    Jeg har studeret Die Betriebsanleitung nøje, famlet mig rundt i det tyske og fundet ud af at den sikring, der hører til radioen også sidder på kabinelys og cigartænder. Og de virker heller ikke nu. Samme Betriebsanleitung kan fortælle, at det er sikring nr. 11 og at det er en 8 amp. jeg skal have fat i.

    Thansen får besøg af mig senere på dagen…

    – det ender vel med, at de sukker dybt, når den blå Polo kører ind på deres parkeringsplads 😉

    0
  • Hvem ka’..? Vi ka’..?

    Som gør-det-selv-alene-mor er der mange mange ting, man er nødt til at kunne klare selv. Og et stort stykke hen af vejen lykkes det også med succes. Nogen gange endog med stor succes. Jeg har fået lært at håndtere en boremaskine og en hækklipper. Jeg kan selv hænge lamper op og male. Tunge ting som vores 50 kg granit parasolfod jonglerer vi rundt med og udskiftning af ledninger, pakninger og sikringer er heller ikke længere noget problem… 

    Jeg tager hjertens gerne mod gode råd og tips fra de fantastiske mænd jeg omgiver med mig… men udførelsen… den klarer jeg/vi selv.

    Således vejledt af nogen med forstand på den slags, skiftede poden og jeg i dag batteriet på hendes knallert. Med succes!

    Og efter at have rodet med stålbørste, kobberpasta, knallertbatterier, skruer og ledninger… synes jeg godt, at jeg kan føje knallertmekaniker på mit CV 😉

    0
  • Travlt… ikke her!

    Vi er stået op til en grå og våd morgen, den sidste dag i marts. Det vil sige, jeg er stået op… poden sover nemlig  endnu. Vi skal intet nå, så hun får lov, til hun vågner af sig selv. Den rødhårede tog sig en kort tisssetur i haven og ligger nu rullet sammen og i dyb søvn i fatboy’en.

    Jeg har brugt morgen på at plage min søde ven i det klarupske… havde behov for lidt hjælp til et gør-det-selv-el-projekt. Det lykkedes på bedste vis. Og jeg lærte noget nyt.

    I eftermiddag kommer en anden ven og henter os. Han har brugt tid på at sætte sig ind i knallertverdenens mysterier og er klædt på til at hjælpe os med at få købt noget rigtigt til poden.

    Det ender vel med, at jeg slet ikke har brug for den mand, jeg tror der mangler i mit liv. Jeg har jo allerede flere – med hver deres kvaliteter – som alle er parat til at gi’ gode råd og en hjælpende hånd. Og hvad skal jeg egentlig med mere?

    Næ vel!

    0
  • Dét kan vi også…

    Til de af mine kolleger, der med rædsel i blikket så mig drage hjem med en økse i hånden…

    – det var en succes og ingen led overlast eller kom til skade i bestræbelserne på at få juletræet passet ned i foden 🙂

    Hmmm… hvad mon våbenloven egentlig siger om økser? Jeg var squ nok røget lige lukt i kachotten, hvis politiet havde spottet mig…

    0
  • Hvem ka’..?

    Så hænger hylden der… og i vater og hvad har vi 🙂

    0