-
Søndag
Lige så sikkert, som der bliver bagt pebernødder adskillige gange i løbet af december, lige så sikkert er det at finde Cirkusprinsessens julecookies blandt de ting, der ryger i ovnen.
De første er bagt i dag og det er de gamle i Fjordgade, der skal smags teste de første.
Lige om lidt.
Søndag startede ellers tidligt.
Peter, som bragte mig sikkert hjem fra julefrokost fredag, havde haft glæde af bilen i går, hvor den stod på arbejde for hans vedkommende. Til morgen havde vi en aftale… både for at aflevere iGo, men også fordi jeg havde en vandhane, der skulle kigges på… eller rettere en ballofix, som havde sat sig uhjælpeligt fast og som derfor gjorde, at jeg ikke kunne lukke for vandet og dermed skiftet pakning i en dryppende vandhane.
Det viste sig at WD40 kunne udøve mirakler på den forbistrede ballofix og i den kommende uge vil jeg endelig kunne vinke farvel til dryp lyden i stålvasken.
Han – Peter altså – er sådan en nørdet fætter, som bobler over af underlig viden. Han kendte selvfølgelig også historien om WD40… et produkt, som er egentlig forsøgt udviklet til at beskytte missiler mod rust. WD står for Water Displacement – WD40 er så forsøg nummer… 40.
Så ved I også det 🙂
-
Det er skøøønt med privatchauffør
Peeeeeeter… jeg vil gerne hjem!
Ikke lang tid efter kom han traskende fra Østerbro klar til at bringe mig sikkert i havn efter en julefrokost med lidt for meget alkohol.
Det var ikke den bedste julefrokost, jeg har været til. Mange faktorer gjorde, at det ikke spillede.For mig altså.
De andre gæster så ud til at more sig kongeligt, men jeg er enormt dårlig til at mingle og da mine kolleger flagrede ud i hver sin retning døde festen for mig.
Er du introvert kender du sandsynligvis situationen.
Når jeg kommer dertil, vil jeg helst hjem og så er det dejligt, at have en, der står standby ved mobilen og kan komme mig til ‘undsætning’ på kort tid.
• • •
Weekenden er smuk med solskin på, den er billøs og pelsdyret og jeg kommer derfor kun til at bevæge os i nærområdet. Det er så okay, på sådan en dagen derpå.
-
Tap the Uber app and get picked up in minutes
Mettes taxa service har både lørdag og søndag kørt med en filosof på forsædet og vasketøj i bagagerummet. Vasketøjet var snavset lørdag og rent søndag… filosoffen var helt den samme, rig på ord og indsigtsfulde betragtninger.
Jeg er ret vild med selskabet og holder meget af disse lejlighedvise chauffør jobs til Skørping, hvor vi for en stund bare er os to og uforstyrret kan vende den lille verdenssituation.
Når jeg nu ér i Skørping, hvor filosoffen lejlighedsvis arbejder, er det nærliggende, at gå en tur omkring Store Økssø og lade alle ordene synke ind.
Lørdag gik vi omkring søen på en stille og kold morgen – mens regnen i dag silede ned. Den slags er vi heldigvis immune overfor, Lillebror og jeg. Vi har tøjet og støvlerne, og nyder at være ude i al slags vejr. I stedet for at køre den officielle vej til søen tog vi en bagvej gennem skoven. Turen blev et par kilometer længere og derfor var mørket allerede ved at sænke sig da vi nåede bilen igen.
Jeg er tanket op og klar til at tage hul på en nye uge.
-
Uarbejdsdygtig
Det er langt væk nu, hvor jeg nyder en kop kaffe i haven inden solen forsvinder helt… men i formiddag pissede regnen altså ned i Nordjylland og mureren i de gule sneaks lod værktøjet ligge, lånte iGo og tog på fornøjelsestur i stedet for at arbejde.
Han og jeg var en tur omkring ‘mødestabilitet’ i formiddag og meget apropos den snak, ringede Mataseleven for et par timer siden.
Af forskellige årsager (som jeg ikke skal komme ind på her) har hun smerter, når hun går og står.
Hun er dog mødt op på job, men har lavet opgaver på lageret, hvor hun har kunnet sidde ned og så har de sendt hende hjem et par timer over middag.
I dag ville hun dog ikke sendes hjem. I aften er der nemlig leverandørrunde i Aalborg Kongres og Kultur Center: Mor, synes du ikke, at det er for slapt, at gå hjem og så møde op til det sjove i aften?
Hende kan jeg vist godt være bekendt at lægge navn til 🙂
-
Noget bør forblive usagt
Hvis jeg bliver sådan, når jeg bliver gammel, så håber jeg, at nogen vil skyde mig en kugle for panden
Kommentaren efterfulgte en længere historie om en meget gammel mor med nogle meget bestemte meninger om, hvordan ting i hendes hjem bør gøres.
Jeg smågrinede lidt… ikke mindst indvendigt og tænkte, at han på mange områder allerede er rigtig godt på vej til at blive præcis sådan.
Men jeg sagde det ikke.
-
Jeg kender et vildt godt sted ved Skørping!
Ved indgangen til Store Økssø står ‘Moder Jord’. Skulpturen, der er lavet af Michael Sasserson, er støbt af 565 gamle øldåser, som alle er fundet i naturen… jeg synes, at hun er skøn i al sin frodighed. Og så er hun samtidig en reminder om, at vi skal passe langt bedre på vores jord.
Peter skulle møde på job i skoven kl. 7, så det var op og på med chaufførkasketten ganske tidligt… men når nu han kender sådan et vildt godt sted ved Skørping at lufte hund, så lader jeg mig gerne lokke ud af fjerene.
Uden snærende bånd og med adskillige indlagte badeture tror jeg, at Lillebror er ret enig i, at stedet er vildt godt. Nu blæser han bobler ovre i sin kurv – træt og tilpas – og jeg tvivler på, at han bevæger sig ret meget før fodringstid.
Mon ikke også, at jeg fortjener en morfar inden jeg kaster mig over lørdagens to-do liste? Jeg tror det (:
-
En lille omvej
…skal du tilfældigvis til Skørping kl. 14.15 i dag?
Hmmm… det skulle jeg jo ikke lige akkurat, men regnen stod ned i lårfede stråler og der er immervæk noget af en spadseretur fra stationen i ud i skoven, så onsdagen endte ’tilfældigvis’ med en tur til Skørping (:
Regnen var ikke mindre heftig i Hals og turen i hundeskoven blev udsat et par timer indtil det var stilnet lidt af.
Fornøjelsen ved at gå derude er nu ikke afhængig af vejret… jeg har gummistøvler, regnjakke, hund og kamera. Meget andet behøver jeg ikke. På den måde fornægter mine tyske aner sig ikke.
Regnfrakken er dog ikke gul 🙂
-
Den bedste start på dagen
Søndag begyndte for mit vedkommende allerede ved solopgang og der var selvklart ikke mange biler på vejen ind til Østerbro, hvor jeg skulle afhente Peter.
Inden jeg nåede så langt var jeg blevet tjekket i en spritrazzia lige efter Limfjordstunnelen mod syd. Jeg kunne se, at de have held med sig i nordgående retning, hvor der var en grundigere undersøgelse i gang, men da jeg ikke engang have fået min morgenkaffe var der selvfølgelig intet at komme efter. Han tjekkede, at selen var på, mobilen sad i ‘håndfri‘ holderen og ønskede mig, med et smil, en god dag.
Peter blev sat af ved sit job i skoven, og Lillebror og jeg fortsatte turen længere ind i skoven til Store Økssø.
De sidste gange jeg har gået turen omkring søen, har været i selskab med en, hvis knever ikke står stille ret længe af gangen – og det er ment på den kærligste måde – men det var alligevel en anden oplevelse, at gå her helt alene.
Som det nok fornemmes af billederne var der ikke en vind, der rørte sig, ikke en krusning på vandet og de eneste lyde, der var at høre, var dem vi selv lavede og et par tog, der passerede tæt forbi.
Stien omkring Store Økssø er omkring 3 km og Lillebror benyttede enhver lejlighed på turen rundt til at hoppe i vandet. Vi tog os god tid… også længere tid end beregnet og min aftale længere sydpå måtte have et ring med en besked om, at jeg blev forsinket.
Det var okay, det er søndag… man må ikke forhaste sig… og jeg nåede da også det hele.
-
Det glade burgerbud
Min kollega Jesper forlod sin barselspuppe for en stund og kom på besøg i dag med den alleralleraller fineste lille Sofie.
Midt i kaffe, kage og babysnak var der bud efter mig. Jeg kunne løfte dagen en lille smule for et par mennesker, som havde tilbragt hele dagen på hospitalet ved at bringe en posefuld McD mad til hovedindgangen ved Sygehus Nord… og hvem vil ikke gerne gøre sådan en forskel og være ‘det glade burgerbud‘?
Jeg ville i hvert fald gerne.
Den lidt hurtige exit fra jobbet gjorde, at jeg glemte min egen aftensmad i kantinens køleskab, men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.
Nanna og Jesper K. havde nemlig hentet Lillebror og da de returnerede synes de, at vi skulle grille og så var aftensmaden reddet 🙂
Nu har jeg smækket benene op og så holder jeg forresten fri resten af onsdagen!
(Tigerspinderen på billedet har ikke en skid med resten at gøre… den sad bare på mit havebord og var så fotogen)
-
What a day
… lå bare og fik lyst til at gå Rødhus – Blokhus – retur
Sådan et ønske var jeg selvfølgelig straks med på at opfylde. Hurtig morgenmad, hurtigt bad og af sted.
Inden vi havde gået de knap 13 kilometer havde vi aftalt at gentage turen på alle mine mandagfridage i juli. Tidligt… inden solen får magt og turisterne myldrer frem. Jeg glæder mig allerede. Ikke mindst til selskabet.
Jeg var allerede inden turen startede udstyret med en kæmpe vabel under den ene fod og gik derfor turen i bare tæer. Næste gang håber jeg fodballerne har det bedre.
Lillebror havde ingen vabler og klarede turen i fin stil – både de adskillige badeture undervejs og det bløde underlag gjorde turen overkommelig… også for en tung dreng.
Men vi er trætte nu. Meget trætte. Og efter grill, rosé og dejligt selskab er jeg lige klar til at putte in seng.
Flere af den slags dejlige dage.
Tak.
