• Et øjeblik...

    Bedre end terapi

    En helt igennem dejlig weekend lakker mod enden.

    Der er intet som Vesterhavet og godt selskab, der kan få hverdagens små problemer til at forsvinde for en stund.

    Jeg vælger altid at køre til stranden et sted, hvor kysten ikke er fyldt med sommerhuse. Her kan Lillebror løbe frit uden jeg hele tiden behøver at være opmærksom på, om der kommer folk ned fra klitterne.

    Området her er militært og adgangen er en betonvej anlagt i 50’erne. Gadung… gadung, siger det når vi kører den vej og det har til alle tider været et tegn mine hunde har forstået. De vidste hvad der ventede for enden. Det gælder også Lillebror.

    Sandet og salten er vasket af kroppe, vaskemaskinen kører med sidste hold vasketøj og Lillebror snorker i sin kurv.

    I morgen er det hverdag igen… det er helt ok med mig, når weekenden har været så god.

  • Lillebror

    Ikke helt frivilligt

    Jeg skal til Odense på onsdag.

    Afdelingsmøde med mødepligt.

    En lang dag og en lang køretur som gør, at jeg er nødt til at skal have nogen til at tage sig af Felix.

    På en skala fra et til ti ligger vi nok på en toer for hvor begejstret Peter er for hund… eller rettere for dét, der følger med hunden af hår og savl, men han har dog indvilliget i at være hundepasser på onsdag.

    I håb om at fjerne fokus fra, at han er ved at kaste al vinterpelsen, har han i dag taget bad og er nu toplækker og citronduftende (Lillebror altså – Peter er altid toplækker og citronduftende) ?

  • Lillebror

    Tre år senere

    Det er tre år siden Lillebror sidst så Henrik og Patrick, men genkendelsen var ikke til at tage fejl af.

    Jeg har googlet mig til, at hunde på det punkt har en glimrende hukommelse og så snart han hørte deres stemmer og fornemmede deres duft, var der da overhovedet heller ikke tvivl om, at han vidste hvem de var.

    Det er hos Henrik og Patrick han er præget som hvalp og unghund og det er dem jeg kan takke for, at jeg har verdens nemmeste og sødeste Lillebror.

  • Lillebror

    HIP HIP HURRA

    I dag er det Lillebrors 5 års fødselsdag og i dag er denne fine tegning af fødselaren havnet i min indbakke 🙂

    lillebror_sad_890

    Der falder nok et godt ben af i eftermiddag – ellers er det en dag som hvilken som helst anden i hans hundeliv.

    Det betyder ikke, at vi ikke knuselsker ham, for det gør vi… søde bløde Lillebror ♥

  • Et øjeblik...

    Lille stakkel

    IMG_3103Jeg er altså lidt bange for at min pelsklædte ven har tilbragt det meste af natten udendørs.

    Da jeg stod op til morgen var det uden at blive budt velkommen for enden af trappen og et kig rundt i huset afslørede ingen hund.

    Han lå ude på terrassen!

    Jeg er gået i seng og har åbenbart glemt at lukke havedøren (det er ikke første gang).

    Hvornår han er gået derud og hvornår døren er smækket efter ham, er uvist.

    Stakkel lille mand!

  • Et øjeblik...

    Der må flages og råbes hurra…

    Verdens sødeste Lillebror har fødselsdag i dag.

    4 år og fuldvoksen.

    I hvert fald i kroppen… i hovedet er han stadig bare en fløs.

    IMG_6086_flag

    Hans tidligere ejer er for nylig vendt retur fra sit frivillige eksil i England. Da jeg så det, tænkte jeg med det samme: hvor var det godt vi ikke kun aftalte ‘midlertidig opholdstilladelse’.

    Det ville være helt forfærdeligt, at skulle undvære ham nu. Han har på alle måder været et positivt tilskud til vores lille familie og jeg fortryder ikke et sekund, at vi adopterede ham.

    Søde, bløde, blide Lillebror

  • Et øjeblik...

    HIP HIP HURRA

    Verdens sødeste lillebror bliver 3 år i dag.

    3aar

    Jeg synes nærmest han har været her altid og derfor blev jeg en smule overrasket over, at det rent faktisk kun er knap 4 måneder siden, vi hentede ham i Skive.

    Det er første gang, jeg prøver at overtage en voksen hund og havde jeg nogen betænkeligheder i den retning, så er de forlængst forduftet. Det er gået over al forventning, men han er jo også en helt normal og velfungerende hund. Det var ydre omstændigheder der gjorde, at han skulle have ny familie og ikke adfærdsproblemer.

    Han er faldet rigtig godt til i vores lille familie og vi knuselsker den store blide basse.

    I eftermiddag falder der et godt ben af, hentet hos min lokale pusher og en skål af den gode hundemad (:

    Hunde er ikke hele mit liv… men de gør mit liv helt!