• Forargelsens kraft

    Man skal aldrig undervurdere forargelsens kraft – især ikke i Facebooks ekkokammer.

    Jeg er medlem på en lokalside, hvor man farer i blækhuset ved mindste anledning.

    For ikke så længe siden var det huller i hundeskoven, der bragte sindene i kog. Huller gravet af hund, hest eller ræv… det var der meget stor uenighed om. Det skabte en tirade af kommentarer, som bare eskalerer indtil ingen huskede hvad det oprindelig indlæg handlede om. (og det er IKKE Bob der har gravet dem… han kigger bare).

    Derefter var det hundelorte, øldåser og andet affald som en havde brugt tid på at gå og fotografere, der blev diskuteret vildt og voldsomt.

    Lige nu er der nogen, der har hørt, at nogen måske har set en ulv i området.

    Hold da op… det er løbet helt af sporet og langt mere underholdende end hvad tv kan diske op med sådan en fredag aften.

    0
  • Åhhhh Prebs

    Det er altså lidt sjovt med ‘gamle’ mennesker på Facebook. Jeg er lige faldet over en profil… lad os kalde ham Preben.

    Preben vil meget gerne, at SOS børnebyerne holder op med at underskrive sig “hilsen Preben, SOS Børnebyerne”… han vil gerne støtte, men ikke ellers associeres med organisationen.

    For der er selvfølgelig KUN dig på hele Internettet, der hedder Preben, Preben!

    Besøger man Prebens profil kan man også se ham klage over, at tekst på udenlandske sider ikke er oversat til dansk… det er dæleme også for ringe… dansk er jo verdenssproget!

    Og så er der visse grupper, der har den frækhed at sende notifikationer til Prebens mobil, så han bliver forstyrret… hold straks op med det!!!

    For lige at runde den af, har han selv liket alle sine opslag 🙂

    0
  • Tidsrøver

    Man kan helt sikkert og med rette postulere, at man selv er herre over, hvor meget tid man bruger på FaceBook og andre sociale medier. Men jeg skal blankt erkende, at jeg er en svag sjæl, som var blevet afhængig af at følge med… i hvad kan man spørge, for det er ikke akkurat ‘breaking news’, man finder på Facebook.

    Det skulle have en ende.

    13690576_10153812669426378_298820398575447646_n

    Facebook og messenger appen er fjernet fra min mobil, hvilket har gjort, at den nu ligger i lommen og ikke i hånden.

    Jeg er fortsat , når jeg alligevel sidder ved en pc, men skal man have fat i mig på andre tidspunkter, er det et ring eller en sms. Jeg tænker, at du, hvis du er tæt nok på mig, så kender mit mobilnummer (:

    Måske får jeg tilbagefald, måske ikke… men indtil videre er det den model der køres efter.

    0
  • Søndag med overvejelser

    Søndag er tid til adskillige kopper morgen-slash-formiddagskaffe og tid til at blive hængende længe i sofaen med en bog og gøre sig overvejelser over hvad resten af dagen skal bruges til.

    Overvejelser gør jeg mig også omkring min brug af de sociale medier. I starten af året skruede jeg kraftigt ned for brugen af Facebook.

    Har jeg savnet det?

    Ikke det mindste.

    Jeg sletter ikke min konto – jeg har kontakt med mennesker via messenger, jeg ikke vil undvære – men resten af Facebook konceptet er langsomt på vej ud af min verden.

    I hvert fald indtil videre.

    IMG_4903

    Søndag er forresten også ugens ‘få det nu gjort dag‘ og jeg tordnede gennem huset, så her nu er støvsuget, vasket gulv, ryddet op, vasket sengetøj og alle de andre praktiske ting, som ikke bliver gjort i en travl hverdag.

    De unge mennesker dukker op senere til mormor mad og sikkert også med mere vasketøj (:

    0
  • Vil du..?

    Facebook er i gang med at teste en ny måde at tjene penge på. Nu skal vi også betale for at sende beskeder til ikke-venner… man taler om 6-7 kroner pr. besked.

    Min Facebook profil er skjult for offentligheden, så det er ikke aktuelt for ikke-venner, at sende mig beskeder og jeg har på ingen måde tænkt mig, at betale noget som helst for at bruge FB.

    Jeg tænker, at folkene bag tjener penge nok på deres succes.

    Hvad siger du til at skulle betale for beskeder til dine ikke-venner?

    0
  • En to tre krone

    Man kan sige meget om det der “indernet”, men når det kommer til at skabe kontakt mellem mennesker er det altså mageløst…

    I 1969 var jeg 6 år gammel og stod lige foran at skulle starte i 1. klasse på Vejgaard Østre Skole. Vi var kort forinden flyttet på Jyttevej i Vejgaard (en forstad til Aalborg).

    Jyttevej var helt nybygget og vi var første beboere i nr. 80. Inde ved siden af boede familien Poulsen med fire børn; Joan, Jan, Birgitte og Bent. Og til den anden side familien Vestersøe med pigerne Maj-britt og Liselotte.

    Vi var sådan nogenlunde jævnaldrende… i hvert fald var forskellen ikke større end vi unger de næste 10 år stort set altid var sammen. Vores veje skiltes da vi flyttede og siden har jeg kun haft ganske sporadisk kontakt og kun fordi jeg tilfældigt har mødt en af pigerne inde i Aalborg.

    Men det har internettet ændret på. Alle ungerne fra nummer 80, 82 og 84 er pludselig inden for rækkevidde og vi har talt lidt om at lave sådan en slags Jyttevej reunion. Det kunne være rigtig sjovt at ses nu hvor vi har fået udvekslet livshistorier via nettet.

    Jeg har genoptaget mange skønne forbindelser de sidste år… gamle kærester, veninder, tidligere kolleger, skolekammerater og nu altså også mine allertidligste legekammerater.

    Alt afhængig af hvad vi har at sige hinanden i dag er nogle få kommet for at blive i mit liv, mens andre blot er på en hurtig gennemrejse.

    Uanset er gensynet både sjovt og velkomment.

     

     

    0
  • Tillokkende

    Set på FB

    Livet burde leves baglæns. Starte med at dø. Vågne op på et plejehjem, blive smidt ud fordi man er for rask, for så at gå ned og hæve sin pension.

    Så arbejde i 40 år og trække sig tilbage fra arbejdsmarked for at drikke, feste, have sex og forberede sig på uddannelse.

    Så i folkeskole, blive barn igen, lege, ingen forpligtelser, indtil man er en baby.

    Så 9 måneder i flyende luksus med centralvarme og roomservice og til sidst forlade denne verden i en orgasme.

    Det kunne jeg godt gå ind for.

    0