• Et øjeblik...

    Har du sovet godt?

    Klokken kvalme i nat startede et voldsomt katteslagsmål lige udenfor mit soveværelsesvindue – kun afbrugt af laaaange sekvenser af kattejammer. Naboen var oppe, og ude at jage dem væk.

    Kort efter lysnede det og så gik fuglene i gang med deres pippen. Op og lukke soveværelsesvinduet. Og for så lige at sætte trumf på, så fik den rødhårede sig lagt godt til rette i sækkesengen og så blev der ellers trukket torsk i land indtil vækkeuret endelig ringede.

    Behøver jeg at sige, at jeg ikke har sovet mange timer i nat!

  • Set i nyhederne

    Isbjørne TV

    TV2 vejret viser isbjørne tv fra Aalborg Zoo. Til aften havde vi fornøjelsen at se og ikke mindst høre den lille skrige på mad. Instinktivt reagerede Arabella og hun var ved at kravle helt op på skødet af mig og den bærbare for at undersøge, hvor pokker lyden kom fra… fantastisk at opleve, at moderinstinktet er så stærkt, selv hos et tamdyr af helt anden race… 

    isbjorne-tv

    På billedet ses mor liggende på ryggen, og ved hendes venstre ben ligger ungen og dier. Sikke en ballade der blev, når den kom til at slippe taget.

    Det er er temmelig afhængighedsskabene tv det her. Akkurat som at have en kasse fyldt med hundehvalpe…. i mange uger kan tage sig selv i at gå fuldstændig i stå, og bare sidde og glo ned i kassen.

    Nu vil jeg altså alligevel slukke og kravle op under dynen – hverken isbjørne eller Tom Cruise og hans umulige mission kan holde mig vågen ret meget længere.

    Godnat og sov godt. May the force be with you 😉

    .

  • Et øjeblik...

    En sand dyreven..

    Svalerne flyver travlt rundt og finder mad til deres 2. kuld unger denne sommer. Reden er fyldt – måske enddog overfyldt. I hvert fald ringede Nanna ved middagstid, at der lå en unge (levende) ude på terrassen…

    Jeg kender ingen som hende, der kan sætte himmel og jord i bevægelse for at redde et dyr, uanset om det er en kanin, en mariehøne eller som i dag en svaleunge.

    Min nieces kæreste, Rasmus, blev tilkaldt og sidste melding lyder på, at ungen nu er sikkert tilbage i reden.

    Tak Rasmus – du har reddet hele hendes dag 🙂

    Opdateret kl. 17.05: Da jeg lige skulle hente nogle billeder fra mit kamera poppede det her billede op. Nanna ved godt at mor helst ser at alt bliver fotodokumenteret, så hun havde grebet det store kamera og fyret en hel serie billeder af 😉

    .

  • Et øjeblik...

    Klægen – sommerens plage nr. 1

    Der er åbenbart ikke er ret mange der kender klægen, jeg har i hvert fald fået flere spørgsmål om, hvad det er for en fætter. Kan jeg ud af det konkludre, at det kun er lige der, hvor jeg opholder mig den findes 🙁

    Regnklæg - som er den type jeg slås med
    

    Uddrag fra “Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet – læs mere her

    Klægernes bideteknik er langtfra så elegant som f.eks. stikmyggenes; klægerne hugger simpelthen et trekantet hul i huden med deres skarpe munddele og sutter så det udflydende blod op. Biddet er ret smertefuldt og giver hos nogle anledning til kraftige hævelser.

  • Et øjeblik...

    Herreløs…

    Er der nogen derude i cyberspace der ved, hvor i alverden jeg skal henvende mig, hvis vores lille hittebarn (kanin) ikke bliver afhentet at rette ejermand?

    Det må vel være et eller andet sted her i Nordjylland, hvor man kan aflevere sådan et dyr. Monstro det er noget politiet tager sig af? Jeg ved, at de i hvert fald tager sig af hunde, der bliver fundet uden ejemand. Måske skulle jeg prøve at ringe til dem. Jeg kan jo ikke bare lukke den ud i naturen igen.

    Og jeg VIL ikke være kaninejer – BASTA!

  • Et øjeblik...

    Møg insekter…

    I aftes blev klægen pludselig for alvor en plage i Vodskov og omegn. Vi har set lidt til den tidligere på sommeren men først nu er de kommet i stort antal.

    Plagen holder sig desværre ikke bare til mark og skov, også haven er blevet invaderet, hvilket gør den stort set ubrugelig fra nu og indtil sommeren er ovre. Det er rigtig godt gammeldags TRÆLS.

    Endnu er det ikke lykkedes mig at finde en brugbar løsning på problemet… andet end at holde sig indendøre og det er jo ikke lige det man har lyst til, når solen bager fra en skyfrihimmel som den gjorde i dag.

  • Et øjeblik...

    Fremlysning…

    Den undvegne kanin er nu blevet installeret i et passende bur i haven. Så kan vi blot vente på respons på vores lille fremlysning, som bliver stoppet ind i samtlige postkasser i området i aften. Mon ikke vi kunne være heldige, at nogen henvender sig. Det håber jeg.

    Jeg hørte på News til morgen, at man hos dyreinternatet i Århus modtager 5 nye dyr hver eneste dag her i sommer. Det er højst sandsynligt en tendens, der er gældende for det meste af landet. Dyrene, fortrinsvis katte, er fundet på rastepladser, i skraldespande eller andre mærkelige steder hvor folk ubemærket kan dumpe dem. Det er uhyggeligt, at nogen kan få sig til det… vi burde dæleme have et dyrepoliti i Danmark. Efter min mening slipper dyremishandler alt for nemt herhjemme!

  • Et øjeblik...

    Herreløs kanin

    Nanna er lige kommet med en lille brun kanin, som hun havde fundet ude under en busk, hvor den blev jagtet af tre af gadens katte. Ja, det kan vi jo ikke ha’, så foreløbig bor den i en kasse ude i vores bryggers – så må vi lave en efterlysning i morgen. Desværre gør jeg mig ikke forhåbninger om, at der kommer en helt masse respons – kunne forestille mig den er lukket ud med vilje… det er ikke første gang det er set.

    Nå, den tager vi i morgen – nu er den i hvert fald i sikkerhed for natten.

    PS: filmen var god og det samme var middagen.