• Et øjeblik...

    Den dejligste morgen…

    Vi vågnede op til frost og smuk solskin på en blå himmel. Morgenlufteturen gik til fjorden, hvor den rødhårede, uden at genere nogen, kan løbe frit.

    Pløret var afløst af frosthårde vandpytter og sprødt græs hyllet ind i is …

    En par rådyr lå og nød solskinnet indtil vi kom brasende. Denne her lå længe, mens vi forsigtigt forsøgte at nærme os. Men da vi kom for tæt på, stak de halen mellem benene og her viste det sig at være en flok på 8, hvoraf jeg kun havde set de to.

    Udover rådyr så vi også en lille flok eksotiske fugle… eksotiske som i “jeg aldrig har set før“. Min fuglebog siger mig det er Stillister og at den er sjælden i Nordjylland. Og så det er jo nok derfor jeg ikke har set den tidligere eller set den på besøg på fuglebrættet. Fin er den i hvert fald med sit røde hoved og stærk gule vinge pletter.

    3.5 km væk – i fugleflugtslinie – ligger firmaet, hvor jeg slår mine folder på de fleste hverdage. Det er i de to store hvide bygninger i baggrunden på billedet herunder. Om nogle få dage har jeg 30 års jubilæum. Det er ikke noget man fejrer, men jeg har alligevel fået indbydelse til noget morgen-tam-tam – så mine kolleger har da tænkt sig at markere dagen. Samtidig, dvs. dagen før, har jeg 3 måneders jubilæum i min nye afdeling… dét var der så ingen der synes, der var grund til at markere. Tværtimod 😉

  • Et øjeblik...

    Der var gevinst…

    I oktober blev Poloen udstyret med “Vild med dyr” streamer…

    – et gavekort på 500 kr. til Solsidens Dyrehandel var på højkant og guess what… jeg var blandt de tre udtrukne 🙂

    Da jeg stak næsen forbi butikken i dag, kunne jeg handle til hund, fisk og vilde fugle uden at tage dankortet ud af pungen.

    Hvor heldig har man lige lov at være 🙂

  • Et øjeblik...

    Kattens

    Naboens kat var et split sekund fra at havne i klørene på Arabella til morgen.

    Jeg havde ikke set, at den var i haven da jeg lukkede den rødhårede derud og før jeg nådede at råbe “neeeeej” var det hele overstået og katten havde taget flugten over min 2 meter høje hæk…

    Jeg ved ærlig talt ikke, hvad der ville ske, hvis hun fik fat i den, men det er heller ikke et eksperiment jeg har lyst til at lave. Vores have er hegnet fuldstændig inde – andet og mere kan jeg ikke gøre – så skulle det ske en dag så…

    Nu ligger hun der i terrassedøren og vogter over sit territorium… den kan bare komme an den skide kat!

  • Et øjeblik...

    Karma Kameleon

    Begejstringen for de her fascinerende små øglefætre vil ingen ende tage. Se lige de øjne, der kan bevæge sig uafhængigt af hinanden, huden der skifter farve og det flotte “skæg”… jeg er solgt!

    Jeg har forresten læst mig til, at de ikke, som man ellers tror, skifter farve efter omgivelserne – men faktisk gør det efter hvilket humør de er i.

    Arjmen, hvor smart er det ikke lige. Tænk bare, hvis vi var indrettet med sådan et humørbarometer. Så ville vi (læs: jeg) kunne undgå en masse konflikter… “nå, han er rød i dag… så holder jeg lige lav profil” eller “dejligt, han er grøn, så kan vi rigtigt snakke og pjatte“.

    Nå ja… og omvendt selvfølgelig også 😉

    Jeg er færdig med redigeringen og billederne er sendt til trykkeriet.  Nu glæder jeg mig til at se det færdige resultat af mine anstrengelser.

  • Et øjeblik...

    “En vild butik fyldt med dyr”

    Det var en af de sjovere fotoopgaver jeg var på i dag… dyr opfører sig som bekendt ikke altid som man ønsker, og jeg skal hilse og sige at det er ganske formålsløst, at sige “sit” til en kamæleon 🙂

    Jeg håber, billederne falder i god jord hos modtageren og kan bruges til det ønskede formål. Som tak for hjælpen slæbte jeg godbidder, ben og foder hjem til den rødhårede og hun var i hvert fald temmelig godt tilfreds med dagens udkomme.

  • Et øjeblik...

    Vild med dyr

    Mon ikke der er nogen, der savner den her lille fætter? Den har ganske længe levet vildt heromkring og klarer sig fint ved bl.a. at spise mit ukrudt… som den selvfølgelig er hjertelig velkommen til  at mæske sig i 🙂

    Men nu går vi vinteren i møde og så kommer dyrevennerne jo op i de to frøkener Bech. Jeg tror nemlig ikke, den kan klare vinteren i det fri. Poden har flere gange været så tæt på, at hun har kunnet røre ved den, så det er ikke en umulig opgave at fange den… men vi skal I K K E have flere kaniner og hvor pokker kan man så lige aflevere sådan et dyr?


    Sød er den..!

  • Et øjeblik...

    Husker du..?

    Måske husker du Liam O’Cat, som flyttede ind hos min eks i starten af året?

    Liam har været på grisebassen… og venter nu et ukendt antal killinger 😉

    (måske skulle han ha’ fået undersøgt om Liam var af han- eller hunkøn)