-
Duftspor
“Er Mette her?” lød spørgsmålet i (…) en dag… han kunne dufte, at jeg var i butikken. Mine kolleger ved jeg er kommet allerede ude i opgangen. Min tilstedeværelse afsløres af et diskret duftspor.
Nu er flasken næsten tom.
Det er noget nær en katastrofe, for hvad skal jeg nu dufte af.
Jeg må have fat i min ven i det engelske. Jeg har fået duften via ham, for den kan ikke købes herhjemme.
Og det skal være snart.
Please.
-
Blue Valentine
Hvis det skal handle om kærlighed i dag, så er det nok ikke hos mig du skal læse med, for her slås vi… med os selv og hinanden (ja, altså ikke sådan korporligt). Vi befinder os med jævne mellemrum på kanten… med følelserne helt uden på. Der er squ ikke meget leverpostej i vores samvær og selvom det sommetider gi’r nogle temmelig stormfyldte perioder, hvor tårene flyder over og søvn er en mangel vare… så er det bare sådan det er. Da vi levede sammen var det sådan – nu hvor vi blot er venner, er det sådan. Vi gi’r hinanden med- og modspil. Til det yderste. Det er dét vi kan finde ud af. Åbenbart. Det er okay. Og i hvert fald aldrig kedeligt.
…
Da jeg kom hjem lå der pakke i postkassen med yndlingsduften og kærlig hilsen fra det engelske… jeg bankede Gitte i Wordfeud… aftenen spenderes i godt selskab og Ryan Gosling i Blue Valentine… meget apropos… og med ro på alle fronter (igen) er der gode chancer for, at indhente den manglende nattesøvn.
Tirsdag ender godt!
-
We’re going bananas over perfume
Hvem kan stå for dufte med navne som “Lust“, “1000 Kisses Deep“, “Breath of God“, “The Smell of Freedom” eller “Love“. Jeg kunne ikke og der er nu bestilt små prøver på en række af duftene fra LUSH
.
-
Clean Summer
Jeg havde lovet en lille anmeldelse af Clean Summer. Den blir beskrevet således fra producenten
CLEAN Summer Eau Fraiche is your first class ticket to the balmy, breezy, warm weather months. This fresh, floral essence evokes the exhilarating feeling of a bright, sunny day. Italian limoncello, crisp bergamot, and rose ice create a sparkling impression that mingles with graceful notes of Mirabelle plum, Lily of the Valley, and soft musk.
I min næse minder den mest af alt om duften af sådan en grapetonic sodavand og det er positivt ment. Den er let, syrlig og utrolig dejlig frisk.
Ren sommer 🙂
-
Hov…
– jeg kan sørme allerede logge ind på SAS taxfreeshop. Og se hvad jeg fandt…
… en Clean variant jeg ikke har i min samling og heller ikke har set før. Den røg da direkte i indkøbskurven.
Som det eneste.
Indtil videre 🙂
-
Hold så… mens legen er god!
Jeg havde ærligt talt opgivet mit køb af endnu en megetbilligvundetpåebayauktion Clean Ultimate. Det er over en måned siden jeg købte og jeg har for en uges tid siden fået en sending, som var bestilt senere.
Men den der venter…
I dag dukkede den op på posthuset. Tror jeg. Der er i hvert fald pakke til mig fra US. Jeg er lidt bekymret for, om det måske er fordi, den har været omkring tolden. Men ville det ikke stå på postanmeldelsen, hvis jeg i så fald skulle af med penge for udleveringen? Det vælger jeg at tro.
Og nu sætter jeg mig altså på mine hænder… ikke flere ebayhandler. For nu. Der er altså alligevel grænser for, hvor meget man kan dufte Fru Bech 😕
-
Must have…
Gucci’en, som jeg købte 1. marts på ebay, er nu på plads på hylden sammen med Clean, Paris, Prada, Vera og alle de andre.
Jeg er ikke et sekund i tvivl – denne lette frugt-/blomsteragtige duft er kommet for at blive, som en af mine absolutte yndlinge! Den dufter helt vidunderligt… Gucci siger af mandarin, bitter orange, viol, brombær, jasmin og cedertræ.
Før købet af denne her, vandt jeg en auktion på endnu en Clean duft, som jeg desværre endnu ikke har modtaget. Jeg har i dag prøvet at kontakte sælgeren og så må jeg se, hvad der sker. Heldigvis drejer det sig ikke om ret mange kroner og med de besparelser jeg har opnået på mine tre andre køb… ja, så har jeg stadig vundet.
-
Hov..!
Jeg “kom til” at byde på denne her Gucci Eau de Parfum II på ebay – og vandt!
Så den er nu på vej over Atlanten til Vodskov sammen med endnu en Clean Ultimate, som jeg er blevet meget glad for.
Det var egentlig noget andet, jeg var på udkig efter, men så fandt min næse denne lyserøde drøm blandt Matas’ testere. Ahhhhh hvor den dufter… af sarte blomster og sommer på solvarm hud.
Jeg er helt sikker på, at den bliver ganske uundværlig som sommerduft og et velkomment alternativ til min YSL “Paris”, som jeg jo ellers elsker.
Nanna var ganske enig med mig i det med uundværligheden, så jeg bød på en af de store.
Tøsepigebørn bruger jo deodorant og parfume som om det var badevand! Og helst mors 😕
-
Frisk fra badet…
Endnu en Clean duft er købt hos ebay. Denne gang er det den, der hedder Shower Fresh. Den var lidt dyrere end den første jeg købte, men stadig med en besparelse på 330 kr. i forhold til danske priser (incl. transporten fra USA).
Denne nye, opløftende CLEAN duft lægger ud med sprøde citrus topnoter af citron, mandarin og appelsin. Hjertet af duften er et sart blomsterstrejf af ‘Lily Of The Valley’, appelsinblomst og jasmin, som giver et hint af sødme til den citrusbaserede duft. Bundnoterne består af en underspillet musk og let ‘træduft’.
SHOWER FRESH parfumen er enkel, som alle CLEAN duftene, sød og underfundigt sexet – en helt ny måde at dufte ‘shower-fresh’ fra morgen til aften.
Jeg glæder mig allerede!
UPDATE: den 25/1 kl 06.22 tikkede der en mail ind – da var mit køb allerede sendt fra USA!
.
-
Duften af rent
Mens Mads Larsen og Evander Holyfield slås i mit fjernsyn (dog ikke mod hinanden) har jeg været på shopping i USA.
Jeg har købt Clean parfume på ebay. Det skulle prøves… ikke parfumen altså, men at handle via ebay. Flasken indeholder 60 ml. og koster i Danmark kr. 650,00 + kr. 40,00 i porto. På ebay har jeg betalt kr. 261,00 inkl. forsendelsesomkostninger fra USA.
Besparelse kr. 429,-
Sådan et regnestykke kan jeg ret godt li’!
Lykkes det at få varen til Danmark uden store problemer og uden toldvæsenet skal have deres store snude i pakken, er det ikke sidste gang, jeg har kigget ind i den shop.
PS: Mens jeg har været i USA har Mads Larsen vundet sin kamp og nu venter vi på at Evander Holyfield skal i ringen. Det ligner lidt en ulige kamp, som mellem David og Goliath, for den der russer er denondelyneme stor.
.