Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har forsøgt mig udi det der netdating et par gange. Dog uden den store succes. Eller det vil sige, jeg har jo faktisk mødt 2-3 dejlige mænd – men af forskellige årsager er det løbet ud i sandet og ikke blevet til mere.

Skagboen, som var/er noget af en lækkermås, men som for det første bor for langt væk og som også viste sig, at være min average pervert (dem er der forøvrigt rigtig mange af derinde). Vi har stadig kontakt sådan on/off. Han er så befriende dårligt selskab og man ved præcis hvor man har ham… nemlig ingen steder!

Et par år efter prøvede jeg igen og her mødte jeg Lars Maskinmester. Han var godt nok sød, men fik kolde fødder og forsvandt som dug for solen lige så pludseligt, som han var dukket op. Det nagede mig længe, at han ikke havde n***** nok til at give mig en forklaring.

Så dukkede PHT op. Meget meget interessant bekendtskab. Sjov, skarp og anderledes. Han hyldede mine underligheder, men i sidste ende kunne han alligevel ikke rigtigt rumme dem/mig… og da han så også viste sig både at lyve på sin profil og desuden spille på flere heste, så forsvandt det interessante.

Jeg forsøger, at være helt ærlig i min profil. Både om min personlighed og mit udseende. Hvorfor skulle jeg skrive, at jeg er ‘almindelig af bygning‘ og ‘mild og sød‘, når jeg faktisk er buttet og kan være en skrap tante. Et møde med en potentiel date vil jo hurtigt afløre, hvis jeg f.eks.. har brugt et ti år gammelt billede…

Jeg starter med et opremse, hvor skide besværligt et menneske jeg er, og til min store forundring havde jeg på de første 24 timer: 204 besøg, 20 interesserede og 3 breve i indbakken.

Der ikke er noget/nogen, der pirrer min nysgerrighed, men det er squ da meget godt gået af sådan en gammel krage alligevel.

BUF

NEDEREN

Jeg danser ud i virkeligheden og kigger måske ind igen næste år.