• Et øjeblik...

    Dating.dk.. jeg kigger lige indenfor.. igen!

    kus

    Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har forsøgt mig udi det der netdating et par gange. Dog uden den store succes. Eller det vil sige, jeg har jo faktisk mødt 2-3 dejlige mænd – men af forskellige årsager er det løbet ud i sandet og ikke blevet til mere.

    Skagboen, som var/er noget af en lækkermås, men som for det første bor for langt væk og som også viste sig, at være min average pervert (dem er der forøvrigt rigtig mange af derinde). Vi har stadig kontakt sådan on/off. Han er så befriende dårligt selskab og man ved præcis hvor man har ham… nemlig ingen steder!

    Et par år efter prøvede jeg igen og her mødte jeg Lars Maskinmester. Han var godt nok sød, men fik kolde fødder og forsvandt som dug for solen lige så pludseligt, som han var dukket op. Det nagede mig længe, at han ikke havde n***** nok til at give mig en forklaring.

    Så dukkede PHT op. Meget meget interessant bekendtskab. Sjov, skarp og anderledes. Han hyldede mine underligheder, men i sidste ende kunne han alligevel ikke rigtigt rumme dem/mig… og da han så også viste sig både at lyve på sin profil og desuden spille på flere heste, så forsvandt det interessante.

    datingUdklipJeg forsøger, at være helt ærlig i min profil. Både om min personlighed og mit udseende. Hvorfor skulle jeg skrive, at jeg er ‘almindelig af bygning‘ og ‘mild og sød‘, når jeg faktisk er buttet og kan være en skrap tante. Et møde med en potentiel date vil jo hurtigt afløre, hvis jeg f.eks.. har brugt et ti år gammelt billede…

    Jeg starter med et opremse, hvor skide besværligt et menneske jeg er, og til min store forundring havde jeg på de første 24 timer: 204 besøg, 20 interesserede og 3 breve i indbakken.

    Der ikke er noget/nogen, der pirrer min nysgerrighed, men det er squ da meget godt gået af sådan en gammel krage alligevel.

    BUF

    NEDEREN

    Jeg danser ud i virkeligheden og kigger måske ind igen næste år.

  • Et øjeblik...

    Det er altså op ad bakke

    Arjmen helt ærligt… ‘suiciadal tendencies’… hvad pokker får en mand til at oprette en datingprofil med sådan et brugernavn… hvor mange interesserede tror han  mon lige han fanger på den konto?

    fotodate

    Det er i det hele taget sådan lidt op ad bakke med det der dating halløj. Det er som om Nordjyllands singler udelukkende består af bumser, bonderøve og bedstefædre.

    Jeg ved godt, at det ikke er udseendet, der tæller – du behøver ikke skælde ud – men i cyberspace er der ikke andet, der kan give ‘første indtryk‘ og tiltaler billedet ikke så…

    På Aarhus egnen derimod… der findes rigtig mange ‘pæne’ mænd… måske skulle jeg overveje at flytte (:

  • Et øjeblik...

    Nogle døre må man lukke…

    Set i lyset af min bopæl ligger langt ude på kanten af Danmark – og det faktum at jeg er introvert og derfor trives allerbedst på min egen matrikel og i mit eget selskab – kan det godt være temmelig skide svært, at danne et nyt netværk, for ikke at tale om at chance for at møde en potentiel partner er lig med chancen for at vinde i Lotto.

    Det er altså småt med mænd ude i mosen!

    Jeg har jo prøvet det der netdating for nogle år siden. Uden det store held. Eller det vil sige… jeg mødte jo faktisk den skønne skagbo. Han viste sig bare, at være ‘for meget‘ da det kom til stykket (det uddybes ikke nærmere) og gav mig bestemt ikke lyst til at gentage forsøget.

    Nu har jeg så alligevel tilmeldt mig igen… af ren nysgerrighed bilder jeg mig ind (skagboen er der i øvrigt fortsat). I løbet af de første dage var der pæn respons på min profil – langt mere end jeg havde forventet.

    De fleste blot med en kommentar, som ikke decideret var et ‘kontaktforsøg’. Og så var der brev fra Jacob. Han er sød og sjov, men også yngre end jeg lige havde ønsket/forventet.

    Hovedparten af de mandlige ‘søgere’ – der er alderssvarende – ønsker kontakt med kvinder, der er laaaangt yngre end dem selv. Jeg har en ide om at lige børn leget bedst og havde forestillet mig noget sådan  +/- 3-5 år.

    Dét lader Jacob sig ikke sådan affærdige med og han er squ ikke sådan lige til at slippe af med igen – utålmodig og vedholdende mangler vist i hans profiltekst. Hvor vidt det kommer vides ikke… indtil videre snakker vi bare (:

    Uanset føles det godt i maven, at være åben for nye bekendtskaber… i hvert fald er jeg ikke længere er interesseret i at kigge mig tilbage og det tolker jeg, som at være på rette vej.

  • Et øjeblik...

    Knus mig her og knus mig der

    Jamen altså… jeg har fået rigtig søde breve fra rigtigt søde mænd, som synes min datingprofil lyder interessant. En mente oven i købet, at jeg var kvinden i hans liv. Men for pokker… når de så slutter deres brev med “knus” eller endnu værre “knus og kram”, så er jeg bare stået af…

    Poden knuser til højre og venstre… det gør de i den alder… men i min verden er det et intimt ord og et jeg kun bruger ganske sjældent og til de ganske sjældne. En lille håndfuld er max, der “nyder” den gestus fra mig – både i ord og handling. Jeg kommer til at stritte over det hele, hvis nogen vil knuse, som jeg ikke føler har den intimitet med mig og det gælder også i et brev fra en tilfældig mand.

    Kald mig bare underlig, men jeg kan ik’ gøre for det! Hvad er det hun siger… prinsessen i Klodshans…

     “Duer ikke!” sagde Kongedatteren. “Væk!”
     

    (og problemet er så også, at jeg faktisk har mødt Prinsen – og at han er svær at matche)

  • Et øjeblik...

    Potentielle dates

    Hvor er det dog skide ærgerligt, at man er nødt til at betale for at få stillet sin nysgerrighed 😕

    BOB BOB BOB… prinsen kunne jo sådan set være blandt… eller også kunne han ikke… ælle bælle…

    Jeg kan modstå alt, bortset fra fristelser 😉

  • Et øjeblik...

    Altid vær beredt..!

    Nu tager du dig lige sammen Fru Bech… uanset hvor og hvornår du skal lufte den rødhårede sørger du for at være iført makeup og en anden type påklædning end natbukser og gummistøvler. Man ved jo aldrig, hvornår man møder prinsen og den franske bulldog Berta

    … denne gang på cykel lige her bagved… og hvad tror I lige jeg lignede 😳

    Pisosse!