-
Søndagsbilleder
Efterårets farver er vildt smukke og samtidig enormt svære at fotografere.
Naturen overgår langt, hvad jeg formår at få med hjem i kameraet… så jeg kan kun opfordre til, at spænde traveskoene på og komme derud.
Hundene matcher smukt det visne løv i skovbunden.
De er ved at være vildt dygtige til sit-stay øvelsen… også uden det koster en lomme fyldt med godbidder… men ligesom med alle andre øvelser mener de, at en kommando kun gælder i ganske kort tid.
Jeg har set hunde være dækket af i rigtig lang til uden de overhovedet rørte på sig. Efter ca. 30 sekunder mister mine to tålmodigheden og begynder at se sig om efter mere interessante ting.
Nåmen ting tager tid og nogen ting tager lang tid.
-
Søstre
Det var ikke helt nemt at få taget et billede af de to tøsepigebørn, hvor de begge to er gode på… og det blev heller ikke helt almindelige portrætter der kom i kassen.
-
Oktobersøndag
-
Flere af den slags, tak!
Poden skulle til speciallæge og ville gerne have mor med.
Det betød tidligt fri fra job og det meste af eftermiddagen til fri disposition.
Sådan nogle mandage gider jeg godt, at der var flere af.
B1 og B2 Selvom hundene ikke er i kridthuset blev de alligevel inviteret med på tur.
Det blev Mosen, som er et kendt område – her ventede hverken hestemøg eller krabbeskaller, som jeg skulle holde dem fra – og med lommen fyldt af Frolic løb de heller ikke så langt væk.
Korsedderkop 
Lille bitte tudse 
Mos -
Der står ‘mig’ på min kalender
Lørdagens kalenderblad er helt tomt.
Det er ok.
Det er tiltrængt.
Poden er returneret til sin egen lejlighed efter en hyggelig uge under mors vinger, så her er stille til morgen. Ja, altså bortset fra Ninjaen og Lillebror, som hyler og opfører en begejstret dans, så snart jeg bevæger mig ned af trapperne… tænk hvis man blev budt velkommen på samme måde alle steder (:
Sommerfugl, der har fået dødsbiddet… Så snart jeg har overstået weekendens praktisk gøremål tænker jeg, at Poloen bliver pakket med hunde og kamera. Det er vejr til at kigge edderkopperne dybt i øjnene og der er masser af dem derude i øjeblikket.
I går mødte jeg sommerfuglen herover. Jeg opdagede ikke med det samme, at den var død og stadig havde sin bøddel hængende i struben. Først da jeg løftede den fik jeg øje på edderkoppen.
Mens jeg stod der med kameraet rettet mod motivet blev jeg så i øvrigt pludselig fældet… af 60 kg. hund. De løb og legede omkring mig og Lillebror løb/væltede ind i mit ene knæ for fuld knald.
For h****** det gjorde ondt.
Mens jeg lå der i græsset og sundede mig, blev jeg også pludselig meget bevidst om, at jeg havde glemt min mobil hjemme… den bør jeg vist altid have på mig… havde han nu brækket mit ben, havde jeg nok ligget der endnu.
Heldigvis slap jeg med slaget.
Og skal vi så ikke få skudt den lørdag i gang?
God en til dig (:
-
Noget i den retning…
-
Hav og våd hund
Reservetanken lyser rødt, når vi rammer fredag eftermiddag – og behovet for genoptankning kan ikke siddes overhørigt.
Det er her – ved havet – jeg tanker op.
Når vi går derude er jeg 100% tilstede.
Lige der.
Tanker om job, kæreste, økonomi og hverdagens trivialiteter er meget langt væk.
Ingenting forstyrrer.
Hundene nyder det lige så meget.
Her er plads og højt til himlen.
Der bades, leges og snaskes i døde krabber eller rådden tang… uden hende deres matte hele tiden skal blande sig (:
Lillebror nyder solopgangen (: I dag var vi ikke helt alene. Vi havde selskab af en fuld mand. En meget fuld mand. Han havde store problemer med at få lynet sine bukser. Og da det endelig lykkedes, voldte det ham så store problemer at tage sko på, at han opgav og fortsatte til fods. Mon han fandt det rigtige sommerhus at sove rusen ud i? (:
Her dufter af hav og våd hund… lørdag er skudt i gang på allerbedste vis.
-
Så gå da hjem…
Hvad vil de fuglekiggere dog ude i det blæsevejr… gå dog hjem!
Sådan synes Lillebror i det mindste at tænke.
Jeg var ikke så heldig i Gerå i dag. Selvom vi satte os på en sten og ventede længe, så havde de to med kikkerterne ikke til sinds at gå nogen steder.
Så der blev ingen tant og fjas i vandkanten, kun en kedelig tur i snor for de to røde.
Kedeligt blev også vejret… og da det (efter adskillige forsøg) endelig lykkedes mig, at starte den gamle Ginge endte jeg med at slå græs i silende regn.
Indendørs har jeg bakset med et afløb i bryggerset, som er stoppet. Gulvet sejler i vand, når vaskemaskinen lukker vand ud. Jeg har renset og hældt kogende vand i flere gange uden det har hjulpet en fløjtende fis… så der er nok ingen vej udenom om at tilkalde Ole som ejer huset ):
Nu sætter jeg mig med god samvittighed i sofaen… sammen med en kop kaffe, en ostemad, en varm hund ved fødderne og atletik i flimmeren.
Søndagen er god trods alt….
-
Smart træk
Den her edderkop har hængt sit net op det helt rigtige sted… nemlig i en tomatplante umiddelbart ved siden af mynten, hvor det vrimler med svirrefluer.
Stakkels flue… den forsøgte ihærdigt at vriste sig fri, men var allerede pakket for godt ind.
Det er også et smart træk at gå på 3 ugers ferie samtidig med at alle andre i firmaet – sammen med travlheden – vender tilbage.
Jeg føler mig lidt som fluen i spindet. Men man skal vel ikke klage over at have noget at lave. Eller noget!
…
Jeg er ved at føle mig hjemme i det her nye design.
Der er stadig noget pillearbejde tilbage og et farvevalg jeg mangler at beslutte, men i store træk er jeg tilfreds.
Er der nu nogle uhensigtsmæssigheder rundt omkring, så sig endelig til.
-
Det svirrer i mynten
Hvis man er interesseret i macrofotografering, så kan jeg varmt anbefale at plante mynte i haven.
Mellem højbedene har jeg mynte og når solen mister sin magt først på aftenen vrimler det med svirrefluer, humlebier og sommerfugle på de nyudsprungne blomster.
Svirrerfluerne er tålmodige modeller og da de findes derude i rigelige mængder var det oplagt for to fotonørder at fatte en hynde, kameraet og glasset med rødvin og bruge et par timer af fredag aften på det, vi synes bedste om.
Hvad naboerne har tænkt kan man jo så fundere lidt over. Jeg tror i forvejen de synes, at jeg er lidt spøjs med mine kæmpe hunde, den blomstrede Polo og min hang til at køre hjemme fra tidligt om morgenen iført nattøj… så at se to voksne mennesker med næsen begravet i højbedet har sikkert blot bekræftet deres syn på mig.
Men ved I hvad… jeg er heldigvis kold som jordbæris (:
Der er mange former for macro fotografering. Den diskuterede vi også. Fredagens gæst går normalt meget tæt på, nyder at man kan se hvert et fimrehår og tager gerne insekterne/blomsterne med ind og skyder dem i studielys… jeg er mere interesseret i at skabe fine billeder on-location med naturligt lys. Jeg bruger stort set aldrig flash.
Jeg har vist ævlet om det før… jeg bryder mig ikke om opstillede billeder. Uanset om det er dyr eller mennesker, der er motivet
Men sådan er vi så forskellige og der var heldigvis plads til os begge.
Også i myntebedet.
Mynte er forresten også uundværlig i Mojitoen (:
