Der står ‘mig’ på min kalender
Lørdagens kalenderblad er helt tomt.
Det er ok.
Det er tiltrængt.
Poden er returneret til sin egen lejlighed efter en hyggelig uge under mors vinger, så her er stille til morgen. Ja, altså bortset fra Ninjaen og Lillebror, som hyler og opfører en begejstret dans, så snart jeg bevæger mig ned af trapperne… tænk hvis man blev budt velkommen på samme måde alle steder (:

Så snart jeg har overstået weekendens praktisk gøremål tænker jeg, at Poloen bliver pakket med hunde og kamera. Det er vejr til at kigge edderkopperne dybt i øjnene og der er masser af dem derude i øjeblikket.
I går mødte jeg sommerfuglen herover. Jeg opdagede ikke med det samme, at den var død og stadig havde sin bøddel hængende i struben. Først da jeg løftede den fik jeg øje på edderkoppen.
Mens jeg stod der med kameraet rettet mod motivet blev jeg så i øvrigt pludselig fældet… af 60 kg. hund. De løb og legede omkring mig og Lillebror løb/væltede ind i mit ene knæ for fuld knald.
For h****** det gjorde ondt.
Mens jeg lå der i græsset og sundede mig, blev jeg også pludselig meget bevidst om, at jeg havde glemt min mobil hjemme… den bør jeg vist altid have på mig… havde han nu brækket mit ben, havde jeg nok ligget der endnu.
Heldigvis slap jeg med slaget.
Og skal vi så ikke få skudt den lørdag i gang?
God en til dig (:
6 Comments
Louise
Jeg kan altså ikke lade være med at blive lidt lettet over, det ikke kun er mig der bliver væltet af min hund :-/ undskyld og god bedring 🙂
Mette
Det er i orden… der er åbenbart andre end mine der har bøvl med bremserne 😉
Susanne
Wow for et billede 🙂
Og ja, her er vi tre der er blevet nedlagt af en ca, 50 kilos Schæferhund av av av……….
godt man ikke har skøre knogler!
Mette
Jeg har fået et ordentligt slag og det gør ondt, når jeg skal gå op og ned af trappen :-/
Heidi
Fuck et nice billede Mette. Du er snart tvangsindlagt til at komme forbi hunderosevej og knipse mine små dyr.
Jeg er en gang blevet fældet af karla og en hyrdehund. det kom også helt bag på mig. fik nærmest blackout så hurtigt gik det.
Mette
Vi kommer gerne forbi Hunderosevej en dag 🙂