-
Det var en lørdag aften… og en søndag morgen
En lørdag aften i det absolut bedste selskab.
Er par af skuffens fribilletter blev ombyttet med to billetter til Klassefesten 2. En film som var akkurat lige så plat som forventet… men for pokker vi grinede og det kan man godt trænge til indimellem… også selvom det er af platheder (:
…
Hundene mente tilsyneladende, at 6.30 var et passende tidspunkt at starte søndagen og fik rumsteret så meget nedenunder, at det også blev tidspunktet, hvor min nattesøvn var slut.
Nu er jeg så igang med at lave morgenmad, hundene er luftet, det første vasketøj kører i maskinen og jeg har lavet to-do-liste med de ting jeg har planlagt at skulle nå i dag… og hvem ligger så igen og snuer? Nemlig; de to morgenfredsforstyrrere 😕
Mon ikke 7.30 er et passende tidspunkt at starte støvsugeren? Så kan de lære det. Eller noget.
-
En film med noget på hjertet
Som yndlingsekssvigerinde til biografdirektøren nyder jeg det privilegium, at jeg kan komme i biffen stort set som det passer mig.
Den våde og grå søndag tilbragte jeg derfor i biografmørket sammen med M og Fruitvale Station. Et bekendtskab som vil følge mig længe… Frutivale Station altså (:
Filmen ‘Fruitvale Station’ handler om Oscar Grant på 22 år, der måske ikke Guds allerbedste barn, men han elsker sine venner, sin kæreste og sin 4-årige datter over alt på jorden.
Pga. en blakket fortid kæmper han dagligt for at få en stabil tilværelse op at stå for sig selv og sin lille familie, der også indbefatter en mor, han står meget nær. Men på en skæbnesvanger dag, nytårsaftensdag i 2008, tager Oscars liv en fatal drejning, da han tager toget til Fruitvale stationen.
’Fruitvale Station’ bygger på en sand historie, der stadig runger i den amerikanske bevidsthed.
’Fruitvale Station’ vandt Prix de l’avenir i Cannes samt Grand Jury Prize og Publikumsprisen ved dette års Sundance Film Festival. Den sidste film, der vandt begge de eftertragtede Sundance-priser, var ’Precious’ i 2009 – endnu en uforglemmelig film.
-
Alles klappt
Jeg kender en jæger, som har leveret adskillige rådyr hjerter og levere til hundene.
Det er derimod aldrig lykkedes mig at få fingrene i en af hans opsatser. Jeg har plaget livet af ham det sidste år… forgæves!
I dag fik jeg så endelig fingrene i en. Det er en opsats fra et trafikdræbt dyr og den måtte jeg godt få.
Det var ikke nødvendigt at plage livet af biografdirektøren for at få et par billetter til premieren på ‘Kvinden i buret‘.
Kære Mette. Sjovt du lige skriver nu. Jeg havde netop tænkt på, at det ville nok passe Mette og hendes datter at komme til premiere. Filmen er i øvrigt glimrende.
Hos frisøren efterlyste jeg en ide til et sommerfest-bukse-køb. Hanne foreslog mig at gå i Compagny. Nede i hjørnet skulle angiveligt hænge lækre sorte ‘skind’bukser til bare 399,-. Jeg gik direkte derned efter klipningen, fandt min størrelse og de passede som var de syet til mig.
Sådan kan en fredag blive en dag, hvor alt bare klapper uden de fjerneste forhindringer (:
-
Silver Linings Playbook
Lige om lidt løber Silver Linings Playbook over lærredet… hep!
-
Hobbitten
Det blev sent i aftes. Alt for sent. Men filmen vi havde besluttet, at bruge de første fribilletter på, går pt. kun kl. 20.30. Og med en varighed på 3 timer, så skal det blive sent.Jeg har ‘Hobbitten’ i reolen og læste den da jeg var ganske ganske ung. Hobbitten er en hyggelige og handlingsmættet forhistorie til den mere storslåede triologi ‘Ringenens Herre’. Det var oplagt, at jeg selvfølgelig skulle jeg se den i biografen.
Det er en fantastisk flot film. Medrivende, eventyrlysten og storslået. Men det er samtidig svært for en gammel hippie, at blive rigtig begejstret. Normalt brokker man sig over, at man ikke kan få nok af bogen med i en film, men det gælder altså ikke her.
I bogen tager det Bilbo og dværgene et enkelt kapitel at få sat historien på skinner og komme af sted. I filmen tager det næsten en time at komme ud ad døren. Bogen er på 279 sider. Efter 3 timers film er man blot nået til side 103.
Tre film á tre timer… det lugter for meget af (…). Samtidig synes jeg at Peter Jackson ødelægger den hyggelige stemning fra bogen ved at lægge den alt for meget op af Ringenes Herre.
…
Når det er sagt, skal det også siges at billedsiden var helt i særklasse.
Når jeg tidligere har set film i 3D, har jeg være lidt irriteret i øjnene og ikke mindst irriteret over, at der er blevet brugt utrolig meget krudt på fornemmelsen af at ‘ting’ flyver ud af billedet.
Hobitten er optaget i 3D – HFR (High Frame Rate). HFR er 48 billeder i sekundet, i stedet for de traditionelle 24 billeder i sekundet. Det gav et fuldstændig fantastisk roligt billede og Peter Jackson er ikke faldet for fristelsen til at bruge masser af 3D effekter.
Skal jeg se de næste to? Kun måske!
-
Heldige mig
Postkassen indeholdt brev fra biografdirektøren.Og fribilletter til biffen.
Poden og jeg skal se Hobitten.
Snart.
Jeg er squ så forkælet (:
…
Jeg fik tømt de sidste flyttekasser (næsten) og rodeværelset er nu ‘fremkommeligt’.
Kønt er det ikke – men praktisk. Med garderobe, tingopbevaring, tørretumbler, plads til at stryge osv.
Og når døren er lukket er det hele af vejen.
Nu mangler lidt lamper og en aftale med husets ejer om at komme og kigge på et par hængepartier: et køleskab der ikke lukker tæt, en terrassedør der ikke kan lukkes ordentlig og et par andre småting.
Det går fremad.
-
Kærlighed og kræft. Appelsiner og citroner. Surt og sødt.
Poden og jeg var i aftes to blandt mange i A-salen i Metropol Aalborg. Filmen var Susanne Biers nye “Den skaldede frisør“.Trine Dyrholm spiller frisøren Ida, der oven på et succesfuldt forløb med kemoterapi er ved at komme ovenpå igen.
Men hendes tilværelse vendes på hovedet igen, da hun en dag finder sin mand gennem 25 år, den brovtende Leif (Kim Bodnia), sammen med den unge og knap så kvikke Thilde (Christiane Schaumburg-Müller). Og så lige op til deres datters bryllup, der skal afholdes i sydlandske omgivelser i Italien.
I mellemtiden møder Ida uforsætligt gommens far, Philip (Pierce Brosnan), en fortravlet og lidt følelseskold forretningsmand, som alligevel begynder at se noget i den forvirrede Ida.
Det hele kulminerer under det italienske bryllup, der samler alle implicerede under ét tag til en begivenhedsrig fest.Filmen er en bitter sød, varm, sjov og livsbekræftende historie om, at lige som man tror alt er forbi, så skal det hele måske først til at begynde.
Filmen kan varmt anbefales… så tag din veninde under armen og se den!
… og så synes jeg forresten, at Trine Dyrholm har udviklet sig til at være en rigtig dygtig skuespiller
…
(vi så forfilm til den franske film “Intouchables” – det er en must see… jeg si’r det bare)
-
A Christmas tale
Et virkelig morsomt syn… en biograf fyldt med mennesker iført ens sorte plastic briller, her i podens og min version 😉
Vi har brugt søndag eftermiddag på at se “A Christmas tale”. Jeg var dybt dybt imponeret over, hvor flot den er lavet. Jeg ikke tidligere set en 3D film og min umiddelbare tanke var: hvor fantastisk kan det lige være. Men når man får lyst til at stikke hånden ud og føle sneen, der daler… ja, så er det squ godt lavet.
Filmen er endnu en genfortælling af Charles Dickens historie om Mr. Ebenezer Scrooge, som må så grueligt meget igennem før han finder glæden ved livet. En fortærsket historie og som sådan bragte Disneys version ikke noget nyt med sig… bortset fra at imponere med sin flotte opvisning i 3D effekter.
PS: Absolut ikke en film for mindre børn.
-
Metropol
Poden og jeg så “Kærestesorger” i Metropol i Aalborg her til aften. Efter forholdene i andre danske biografer, er det en meget lille biograf med 3 små sale. Til gengæld er den langt langt hyggeligere end den store nye vi har i byen, og vises en film begge steder, vælger jeg helt klart at se den i Metropol.
I 50 år er det familien Elimar, der på det nærmeste har haft monopol på at vise biograf film i Aalborg. Og i forbindelse med 50 års jubilæet er der lavet to glasmosaikker, der hænger i Metropol. De er ret store og viser på en sjov, anderledes og nærmest 2 dimentional måde biografernes historie.
Jeg synes de var så flotte, at det lille kamera måtte op af tasken!
… i øvrigt: god film og god mad 🙂
