Hobbitten

Det blev sent i aftes. Alt for sent. Men filmen vi havde besluttet, at bruge de første fribilletter på, går pt. kun kl. 20.30. Og med en varighed på 3 timer, så skal det blive sent.

Jeg har ‘Hobbitten’ i reolen og læste den da jeg var ganske ganske ung. Hobbitten er en hyggelige og handlingsmættet forhistorie til den mere storslåede triologi ‘Ringenens Herre’. Det var oplagt, at jeg selvfølgelig skulle jeg se den i biografen.

Det er en fantastisk flot film. Medrivende, eventyrlysten og storslået. Men det er samtidig svært for en gammel hippie, at blive rigtig begejstret. Normalt brokker man sig over, at man ikke kan få nok af bogen med i en film, men det gælder altså ikke her.

I bogen tager det Bilbo og dværgene et enkelt kapitel at få sat historien på skinner og komme af sted. I filmen tager det næsten en time at komme ud ad døren. Bogen er på 279 sider. Efter 3 timers film er man blot nået til side 103.

Tre film á tre timer… det lugter for meget af (…). Samtidig synes jeg at Peter Jackson ødelægger den hyggelige stemning fra bogen ved at lægge den alt for meget op af Ringenes Herre.

…

Når det er sagt, skal det også siges at billedsiden var helt i særklasse.

Når jeg tidligere har set film i 3D, har jeg være lidt irriteret i øjnene og ikke mindst irriteret over, at der er blevet brugt utrolig meget krudt på fornemmelsen af at ‘ting’ flyver ud af billedet.

Hobitten er optaget i 3D – HFR (High Frame Rate). HFR er 48 billeder i sekundet, i stedet for de traditionelle 24 billeder i sekundet. Det gav et fuldstændig fantastisk roligt billede og Peter Jackson er ikke faldet for fristelsen til at bruge masser af 3D effekter.

Skal jeg se de næste to? Kun måske!