Snestormen satte ind samtidig med, at jeg skulle med bussen til byen… jeg ventede 50 minutter før der kom en som kørte sydpå. Der kørte utallige nordpå i ventetiden, men de forsvandt et sted derude og kom aldrig retur. Men jeg nåede det og kl. 16 satte poden og jeg 3D brillerne på næsen for at se den meget omtalte “Avatar“.

Lad mig sige med det samme – jeg er normalt ikke til science fiction genren, men efter den megen omtale var det en af de her film jeg måtte se i biografen og jeg gik derind med åbent sind. Hvis ikke genren kunne imponere mig, så havde jeg i det mindste høje forventninger til at billedsiden kunne.

Men jeg beklager… den levede ikke op til forventningerne. Langt fra. Der var ganske få scener på billedsiden som var breathtaking… bevares der var flotte og anderledes naturscener fra planeten Pandora –  men mange gange tog jeg mig i at tænke, at “A Christmas tales” 3D billeder imponerede mig mere.

Historien er set 100 gange før og er ganske forudsigelig. Det havde ikke gjort noget, hvis James Camaron havde formået at gøre personerne troværdige og vedkommende. Men de var stereotype, tegneserieagtige og rørte overhovedet ikke noget i mig. Desværre.

Når det er sagt, så skal det også med, at jeg ikke kedede mig overhovedet i løbet af de 161 minutter filmen varer – så jeg var helt sikkert underholdt, selv om jeg ikke hører til dem der klapper vildt begejstret og uddeler en millionmilliard stjerner.