• Earcandy,  Eyecandy

    Biler, boller og badges

    Min laptop trængte alvorligt til en omgang oprydning… når der ikke er plads til flere ikoner på skrivebordet, bliver det altså en kende uoverskueligt.

    Men sådan arbejder jeg; ting jeg støder på omkring på nettet, filer jeg arbejder på, aktuelle fotos, downloads… det smider jeg for nemheds skyld lige på skrivebordet. Så kan man jo altid rydde op engang. Eller noget.

    Her et lille udvalg af det, der lå og flød…

    Musik lå der også gemt… bla. dette nummer af en svensk “John”. Jeg husker ikke efternavnet, men nummeret hedder Paris… og nyd så lige den vokal inden den ryger i “trash”

    [mp3_embed playlst=”https://www.mettebech.dk/wp-content/plugins/mp3-player-plugin-for-wordpress/mp3/nowtune.mp3″ colors=”#a73234″]

    Og sådan kan man også bruge en alene aften 🙂

  • Et øjeblik...

    Røde kinder og blåfrosne lår

    Efter en hektisk morgen/formiddag hvor der skulle nåes 117 ting inden middag, kunne den rødhårede og jeg endelig tage os en lang og afstressende tur ud af markvejen. Og først da opdagede jeg, at det faktisk havde sneet en del i nattens løb over Nordjylland. At der også er tissekoldt vidner den jomfruelige sne om… vi er lige komment hjem fra vores tur kl. 15.30 og intet menneske havde gået på den markvej i dag før os… og der er koldt, hvilket også tydeligt kan ses på mine røde kinder og blåfrosne lår, men også så diset at jeg følte mig lidt Palle-alene-i-verden i det helt stille hvide landskab

    Nu er jeg færdig med at nå noget. Poden er på venindebesøg til i morgen. Resten af dagen er til min rådighed. Kun min.

    Jeg klager ikke. Overhovedet ikke.

  • Et øjeblik...

    Smak…

    254 fotos på 2½ time – det er da meget godt gået. Nu mangler bare den grove sortering og så er jeg sikkert nede på 25 brugbare 😕

  • Et øjeblik...

    Nytårsfortsæt

    Så er vi (igen) ved at være ved den tid, hvor vi skal tænke på, hvad det er, vi skal være bedre til næste år. Vægttab? Motion? Holde op med et eller andet?

    For mig, ligesom for de fleste andre, mislykkedes det ofte at overholde de løfter vi giver os selv, så det gider jeg ikke spilde krudt på – og jeg vil gå ind i 2010 uden andet end en lille intention om, at jeg i det nye år vil være sød og mild og medgørlig… mere sød og mild og medgørlig…

    God fornøjelse
     

    sagde poden, mens hun rullede med øjnene. Det lød ikke helt, som om hun troede på det… og en anden, som af og til (læs: lidt for ofte) mærker mit temperament rase, udtrykte samme utvetydige skepsis!

    Kan man nu forstå det?

    … er der forresten ikke noget med en lugt og et bageri 😉

  • Et øjeblik...

    Blodtud og sixpack

    Poden og jeg skal ud og se på mænd i aften… unge, veltrimmede, svedende…

    Jeg er webmaster for AK Jyden og håber at kunne tage lidt brugbare fotos til deres website… så jeg er der i helt “professionelt” ærinde (somom ;-)) og medbringer Nanna som min assistent…

    Gad vide om sådan en gammel kone overhovedet kan sove efter sådan en ophidselse!

  • Et øjeblik...

    Apple dims

    Jeg gav Poden en iPod touch i julegave og den har stort set ikke forladt hendes hånd siden hun pakkede den ud. Mon ikke oven i købet hun sover med den under hovedpuden. Den er lidt blæret synes hun og kan en forfærdelig masse. Så meget at det vist varer et stykke tid før hun har udforsket det hele.

    Lige bortset fra ridestøvler, en grå hætte trøje og en nøglesnor fik hun opfyldt samtlige ønsker på sin ønskeseddel… jeg tror, det er det man kalder forkælet. Er par ting fik hun oven i købet i både to og tre eksemplarer, som kan byttes til de få ting, der manglede under træet 🙂

    Det gør vi i morgen. Måske.

  • Et øjeblik...

    Lidt aktivitet at spore

    Det lykkedes os faktisk at være lidt aktive i dag. Støvsugeren blev luftet, vaskemaskinen aktiveret og der blev ryddet op både her og der. Nanna har sågar “pyntet ned til jul” som hun kalder det, når hun pakker julepynten på sit værelse væk. Jeg er ikke helt klar til at slippe julen, så jeg venter et par dage eller tre endnu.

    Selv den rødhårede ser ud til at have haft en travl dag… eller er hun mon bare væltet? Det er aldrig helt til at vide!

  • Et øjeblik...

    Alt er relativt… især alder

    Hmmm, når den der unge og helt nyuddannede lærer, der i 1969 skulle undervise 1.e på Vejgaard Østre Skole, pludselig toner frem i avisen som efterlønner og 65 års fødselar… hvor gammel gør det så ikke lige eleverne fra 1.e?

    Det er i øvrigt samme mand, der har ansvaret for både stavning, grammatik og tegnsætning på denne side.

    Han underviste mig nemlig i samtlige 10 skoleår i dansk… foruden biologi, geografi, historie, religion, formning, fysik og samfundsfag. Så hvis der er noget rivende galt herinde, så ved I nu, hvortil I skal rette klagerne.

    .

    .

    .

    .

    .

    .

    .

  • Jul

    Søndagsfred

    Sneen ligger tungt endnu. Men det varer ikke længe… uden for vinduet høres drip-dryp lydene, som fortæller at sneen snart blot er noget, der kan ses på billeder.

    Gråt og trist er hvad der er derude. Ikke et vejr der motiverer til timelange traveture i skoven. Men den rødhårede ser heldigvis ud til at være ret godt tilfreds med at ligge rullet sammen i fatboyen og tage sig en formiddagsmorfar. Indtil videre.

    Poden ligger også rullet sammen endnu, så jeg har huset for mig selv og kan nyde en stille kop kaffe inden hun vælter ud af fjerene og kræver morgenmad og aktivitet. Der gik en anelse meget hest i det i går og derfor “glemte” vi helt, at der var nogle praktiske opgaver vi skulle have løst. Måske når vi det i dag. Måske ikke.

    God søndag til dig.

  • Jul

    Julens inderste

    Uanset hvordan man opfører sig overfor hinanden, hvordan man går fra hinanden og hvorfor, så løber man ikke fra 17 års samliv. Et eller andet sted vil der altid findes en blød plet for det menneske man har holdt af engang.

    Sådan har jeg det med de fleste af de mennesker, der har været under huden på mig gennem mit liv og sådan har jeg det også med min eksmand. Jeg kan indimellem synes, han er nok så stor en idiot, men da han pludselig stod juleaftensdag og ikke vidste, hvor han skulle være juleaften… ja, så bliver jeg altså berørt. Uanset hvad andre så måtte synes og mene om det.

    Han blev selvfølgelig inviteret med til vores juleaften… og igen til vores 1. juledag. Selvfølgelig gjorde han det!

    Og er det ikke det julens budskab i virkeligheden handler om…

    May you have the gladness of Christmas which is hope, the spirit of Christmas which is peace and the heart of Christmas which is love.

    Det tror jeg på..!