Hun tog vest på

Jeg tør næsten ikke gætte på, hvor mange veste jeg efterhånden har strikket til Solveig – det er vist løbet lidt løbsk! Men altså, en vest er jo den perfekte løsning og en skøn beklædningsgenstand på en kølig dag og uden at blive for varm til en aktiv pige.

I går afleverede jeg en helt ny model. Med rygmærke. De andre jeg har strikket, har været af slipovertypen, men denne er åben og har en enkelt knap, der holder den sammen foran.

Næste projekt er hønsestrik!

Mandag dumpede Hanne Rimmens nye bog Hønsestrik ned i postkassen og jeg har allerede strikket en projektpose til strikketøjet. Posen skulle også fores og et sofapudebetræk, som har ligget i en skuffe i årevis, måttet lade livet og lægge stof til inderposen.

Mange af opskrifterne bruger Filcolanas Pernilla – og det er jo ren held, for jeg har cirka en millionmilliard rester liggende af netop det garn.

Måske ikke lige i farver, der nødvendigvis passer fantastisk sammen 😬

Om jeg har lyst til en hel trøje i hønsestrik ved jeg ikke helt – men bogen indeholder også flere mindre projekter – blandt andet altså strikkeprojektposen.

Jeg er allerede i gang med nr. to – med lidt mere omtanke for farvevalget!

2 Comments

  • Helle Caspersen

    Åh man føler sig helt hensat til sin ungdom, hvor hønsestrik var hipt. Min søster er ligeså dygtig til at strikke som du er, og hun forsynede mig dengang, så jeg kunne være med på moden. Hvor er den lille vest med rygmærke smart.

    • Mette

      Jeg tror ikke, at jeg var med på hønsestrikke trenden dengang og jeg husker heller ikke, at min storesøster, som også er den meget dygtig strikker, lavede hønsestrik. Men så er det godt, at vi har en Hanne Rimmen, som har genoplivet den sjove strik og gjort den 2025 hip.

      Den lille vest er jeg super tilfreds med – jeg glæder mig til at se hende Solveig i den 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *