Er du begyndt at drikke papvin?

Forargelsen/bekymringen i stemmen var ikke til at tage fejl af i det korte øjeblik, der passerede, indtil det gik op for hende, at Rødkløverekstrakten kommer i papkarton med tappehane.

Desværre har hun haft alholmisbrug alt for tæt på det meste af sit liv, så antennerne er altid ude.

Antenne-mennesker kan afkode andre ved blot at se på dem. Jeg er selv et af dem.

Jeg skulle f.eks. fotografere til et skolejubilæum. Ind i skolegården træder en person, som jeg kendte som ganske ung. Så snart jeg så ham, tænkte jeg: han er alkoholiker. Og ganske rigtigt. Der var en mere i den klasse, som jeg kunne udpege uden problemer.

Jeg er altid hyper-opmærksom på kropssprog og stemninger hos de mennesker jeg omgiver mig med. Det tænker jeg, er en ‘kompetence’ man naturligt udvikler, når man har levet i en familie, hvor alkoholen ofte satte dagsordenen.

Poden har samme evne og alarmklokkerne ringede i det øjeblik hun fik øje på ‘papvinen’ i køleskabet.

Hun kan nu tage det helt roligt. Det eneste jeg drikker er postevand og kaffe, med mindre der er en særlig anledning.

Jeg er lidt over en uge inde i Rødkløver projektet og har indtil videre ikke registreret nogen forskel. Spændende om de prøver, der skal tages sidst i projektet viser om der ér sket en ændring.

4 Comments

    • Mette

      Og en evne man har fået på en kedelig baggrund. Misbrug er så trist og ødelægger så meget for de mennesker der er involveret. Hvad er man for en far/mor, når man prioriterer misbruget frem for sine børn og familie? Min ex-mand kunne være en rigtig god mand og far, hvis han var ædru – desværre er han bare en svagpisser som end ikke vil erkende sit problem.

  • Helle Klitgaard

    Jeg troede lige, at det var papvin, du ikke skulle drikke, men det er altså vin i almindelighed. Jeg kender kun alkoholikere fra min mands far, og ham havde vi ikke ret meget med at gøre, jeg var hård til at sige nej, det gjorde det nemmere for Lasse, for han havde svært ved det, og er der noget fast, så er det, at alkoholikeren udnytter mennesker, indtil de siger stop, han siger aldrig selv stop. Det viste sig senere, at jeg stort set var den eneste i familien, som han havde en smule respekt for. Jeg kender til gengæld mennesker med “dårlige nerver”, så jeg er ved at brække mig, men det er en helt anden historie …

    Jeg kan forstå, at både du og din datter har været ramt, det er jeg da ked af, men godt at I er kommet stærke videre.

    • Mette

      Min ex-mand var/er alkoholiker. Det udviklede sig gennem vores ægteskab og eskalerede de sidste år til at være et decideret misbrug, som han fortsat har.

      Jeg nyder gerne både vin og øl, så jeg er bestemt ikke fanatisk, men jeg skal aldrig igen have alkohol eller anden misbrug/afhængighed ind i mit liv som en hverdagsting. ALDRIG.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *