Tilbage i stalden…

I 2010 sagde poden farvel til livet som hestepige. Der var tusinde andre ting, der trak i teenageren og der var ikke længere tid til at bruge hver eneste ledige stund i stalden.

Allerede dengang forudså vi, at hun en dag ville vende tilbage.

horsepage

Teenageren er nu ikke længere teenager og lysten til ridning er vendt tilbage. Hun har gennem årene besøgt Zindy med jævne mellemrum og blev for en måned siden kontaktet at de piger, der ejer hende i dag. De skulle rejse til USA og ville meget gerne hvis Nanna ville passe hende mens de var bortrejst. Det sagde hun selvfølgelig ja til og mens hun havde sin daglige gang i stalden igen, fik hun et tilbud hun ikke kunne sige nej til.

2014080327

2014080329

Returina bruges til handicapridning 3 gange om ugen og havde brug for en fast pige til pasning og ridning… dét jobtilbud fik Nanna og er nu ‘hesteejer‘ igen.

Kvit og frit og så ofte hun har lyst.

Behøver jeg at sige, at hun er ret tilfreds med sit nye job?

2014080317

0

8 Comments

  • Karin Abildhauge

    En vidunderlig interesse.

    Mange gør præcis som poden, springer fra i teenage årene, nogle er som poden, finder tilbage, andre, det var dengang.

    Hvor er det vidunderlig læsning.

    Ældste (38 år om 5 dage) har ikke fået børn, hun bruger meget fritid på egne heste. Køber føl, og sælger når de er reddet til. Betalt opstaldning etc. Ligger i forhandlinger mht. køb af gård, så hun har sit eget (har haft stedet – men ham hun levede med dengang var ikke den rette livsledsager). Så det bliver dejligt igen at have fritidsinteressen lige udenfor døren 🙂

    • Mette

      Hun har snakket om det længe. At hun savnede rigningen. Og så falder det her tilbud ned i hendes turban.

      Jeg kunne tydeligt se hvor godt hun trives derude og hvor velkommen hun er.

      Jeg tror også min datter drømmer om et sted hun kan have dyr. Håber det lykkes for hende en dag.

  • Susanne

    Det forstår jeg sagtens, jeg er gammel ridepige selv.
    Men hvad er den af, skal hun bruge taburet for at komme op på en pony 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *