Alt er godt

Efter knap 8 timers uafbrudt søvn kan det nok være jeg havde en hundehvalp, der var i hopla fra morgenstunden. Halvanden time senere sov de så igen begge tungt.

Hver for sig.

Irma vil slemt gerne ligge helt tæt på Bob, men så snart hun har lagt sig tilrette lister han væk. Måske kommer det en dag.

I hvert fald er han (næsten) lige så forelsket i hende som jeg er, men også sådan lidt “hun er da meget sød og sjov at lege med, men hvornår skal hun hjem og skal hun absolut have så meget opmærksomhed“.

Hun er modig og er nu nået æbletræet i sin udforskning af haven. Jeg har lige et lille oprydningsarbejde derude for hun vil spise de rådne æbler jeg har ladet ligge til fuglene og det tror jeg bestemt ikke er godt for en hvalpemave.

Om et par dage er det to år siden vi hentede Bob og den første tid var der nærmest isvinter i Danmark. I år er vinteren mild, og det giver altså en noget nemmere start, når ikke hvalpen værger sig ved at komme ud.

Renlighedstræningen var allerede startet nede hos Miriam og der er ingen tvivl om, at hun godt ved hvad hun skal når hun bliver lukket ud. Vi er dog langt fra kommet dertil at hun giver tegn, så det er min opgave at være opmærksom.

Hun trives, vi trives… alt er godt!

39+

5 Comments

  • Rikke

    Jeg kan love dig, at spørger du Sisu, så synes hun det er rædselsfuldt koldt i Danmark. Så Irma må være lidt mere robust på det plan. Jeg kan ikke lade være med at tænke tilbage til mit sidste kuld, hvor jeg havde 6-7 ugers hvalpe der tumlede rundt som tornadoer i snebunker de knapt kunne kigge over. Og de havde en fest. Der kommer vist til at gå lidt tid inden Sisu helt er med på den leg 😉

    • Mette

      Irma virker ikke som om hun fryser. Det er selvfølgelig fortsat kun små korte ture ude, men hun ser ud til at nyde at gå på opdagelse i haven. Hvordan er Sisus pels – har den underuld eller er det ligesom den franske, som ingen har?

      • Rikke

        Ingen underuld, og stort set heller ingen pels på mave/hele undersiden lige pt., så der er ikke noget at sige til hun synes det er lidt koldt. Så i morgen skal min foderpusher have lov at ekvipere den bette, for den trøje Sisu havde med hjemmefra holder heller ikke mange dage før den er for lille

  • Kirsten / Kimics dagbog

    Hvor er hun skøn 🙂 Det er flot, at hun sov så længe i nat, jeg håber for dig, at det varer ved.
    Vores Aiko flyttede også ind i januar, det kan være en træls tid at gøre dem renlige på, men det ser da ud til at I er startet godt.
    Dejligt, at Bob har taget godt imod lille Irma, selvom hun godt må “rejse hjem igen” 😀

    • Mette

      Det varede så ikke ved. Tre gange måtte jeg op i nat. En lidt tynd mave gjorde at hun måtte ud med jævne mellemrum, men heldigvis kunne vi gå i seng igen umiddelbart efter og fik dermed alligevel en okay nattesøvn.

      Bob har vist sig at være en skøn storebror. Uanset hvor fræk Irma er bliver bare blidt sat på plads.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *