Atjuuu

Jeg har været hårdt ramt af forkølelse dette forår. Det startede allerede tilbage midt i marts og har ikke sådan for alvor sluppet mig. Næsen er stoppet, øjnene lysfølsomme og nysene ligger og kildre i næsen.

Det slog mig her til morgen, at symptomerne faktisk er mest udtalt, når jeg er hjemme. Det er lige som om at næsen stopper mere til og så blev jeg jo lige lidt bekymret for, om det slet ikke er forkølelse, men måske kunne være en form for allergi 😕

Men kan man bare pludselig udvikle sådan noget?

0

11 Comments

  • Rikke

    Hmm ! Ikke for at dæmpe din iver, men det er ikke alle læger der sådan liiiige kaster sig ud i de der priktest. MEN, du kan jo få den søde mandelæge til at skrive dig en recept på lokal antihistamin (med recepten får du tilskud, ellers er hele regningen din egen !). Det kan lynhurtigt be- eller afkræfte om det er allergi. Og så kan du jo altid sidenhen bestemme dig til, om du igen vil besøge den ny læge, og få lavet de der test

    Håber du får held med det 🙂

    • Mette

      Jeg har faktisk sådan noget Benadryl på lager (til Nannas insektbid) – tror du det evt. kan gøre det?

      • Rikke

        Prøv med 1 tablet 3 gange daglig i et par dage, og se om det gør en forskel. Det kan sagtens give dig en pejling. Virker det, så er du på sporet.
        Men, alle former for allergiske reaktioner behandles med stort set samme medicin. Så jeg kan ikke fortælle dig hvad det evt. er du reagerer på, kun at det er en allergisk reaktion. Men så må du jo ty til den søde lægemand 😉

        Håber det virker 🙂

        • Mette

          Jeg er fluks gået i gang, men håber faktisk på et negativt udfald – jeg synes da det ville være træls at skulle til at døje med allergi 😕

  • moster L

    Få ved samme lejlighed lige tjekket for støvmider – når du nu alligevel skal forbi og kigge nærmere på den nye søde mandelæge ;o)

    • Mette

      Dyrehår og husstøvmider… tanken er næsten ikke til at bære, og jeg håber virkelig bare jeg er langvarigt forkølet 😕

  • Katrine

    Jeps, det kan man sagtens. Her på mine “ældre” dage, er jeg begyndt at døje med pollenallergi…

    Spørg efter en prik-test hos lægen. Der kan de udelukke meget med den test.

    • Mette

      Lad for Guds skyld være med at sige det… min hund skiller jeg mig ikke af med før hun er klar til det… stoppet næse eller ej!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *